ForsideNyheder og Info 2008/09Træner InfoDamesenior 2008/09U18-Piger 2008/09U15-Piger 2008/09U13-Piger 2008/09  U11 Piger 2008/09U9/U7 Piger 2008/09Links SBU TurneringAlbum 2007-08Udvalgte HoldSkolefodboldLinksGæstebogNyheder & Info 2006Nyheder & Info 2004ARKIV DJ-11 mandsARKIV DJ 7-mandsARKIV Piger 11-mandsMiniputpigerAlbume-mail me

U18 holdet spillede hjemme mod topholdet Skælskør i grusturneringen. En kamp som endte 1-1.

En ganske flot spillet kamp med AIK i den dominerende rolle. Straks fra kampstat lagde AIK pre på modstanderen og nanna var den første der skød forbi mål efeter 5 min spil. herfetr blev der kombineret fint på midten og Belinda havde 2 forsøg, som desværre begge gik udenom målet. Som det så ofte sker fik Skæskør et kontraangreb og scorede til 0-1. En stilling der holdt til pausen.

Anden halvleg blev mere lige og der blev kæmpet flot fra begge sider. Dog fik AIK igen overtaget til sidst i kampen og Belinda have igen en stor chance, men den røg  lige forbi. Vi troede måske ikke vi kunne score. Men på et frispark kort før tid scorede Ella lidt heldigt på dette direkte frispark til 1-1 idet bolden røg mellem benene på Skælskørs målpige.

Tak for lån af de 5 U15-spillere Ida Marie, Helena, Jose H, Simone og Klara. Alle faldt rigtig flot ind i kampen. Især Ida Marie spillede en rigtig flot kamp.  

 


U18 pigerne spillede på udebane mod Espergærde i grusturneringen og vandt med 3-1.

Holdet spillede rigtig fornuftigt og kombinerede fint opad banen. Især bandespillet mellem Belinda ( kommet fra EVIF) og Katrine S var rigtig flot. Katrine Sparre scorede til 1-0 midt i første halvleg og i anden var det Belinda der scorede 2 mål efter flot et-to spil med Katrine S. Belinda havde mulighed for hattrick, men skuddet ramte overlæggeren. Alle på holdet skal roses for en kæmpe indsats på alle pladser. I dagens anledning havde vi Bolette på mål og hun klarede det rigtig flot.

På billedet ses de friske piger kort før kampstart.


07.09.2008
 

U18 på hjemmebane mod Greve Strandby den 7/9-08

 

En solskins søndag på hjemmebane hvor pigerne var klar til kamp til trods for at to piger blev skadet i skolefodbold med forstuvninger i anklerne, en anden pige klar efter forstuvning blev der desværre ringet afbud fra Greve Strandby, da de ikke kunne stille hold denne søndag, ærgerligt da pigerne var klar og glædede sig til denne kamp. Lidt tumult på kampoversigten da turneringen er lagt om og nye datoer er kommet frem da SBU valgte at opsætte en dobbelt turnering, i stedet for de mange hold der havde meldt fra i denne pulje.



U18 på udebane i Taastrup den 31/8-08

 

En dejlig varm søndag drog vi til Taastrup, denne dag havde vi svært ved at sætte hold og måtte have hjælp af de yngre spillere, så vi var lidt nervøse for denne kamp, da vi uden mærket godt kender Taastrups hold. Men Taastrup havde også problemer med at sætte hold denne dag, så vi var alligevel meget jævnbyrdige og hele første halvleg viste da også denne jævnbyrdighed. Godt med vand i varmen og lidt oftere udskiftning gjorde at vi kom fint igennem første halvleg. I anden halvleg efter pause med frugt og kage kæmpede vi videre og Katrine S. fik lagt en flot bold til Nanna der scorede et supermål og resten af kampen gik også yderst fint, men desværre kort tid før slutfløjtet ganske som dagen før fik vi et straffe, da en spiller havde hånd på i feltet så OK for det, men frygteligt ærgerligt for alle, men kampen endte 1-1 og alle blev rost af træneren for et yderst flot spil denne varme søndag. Dagens fighter blev en pige der denne dag troede på sig selv nemlig Caroline.


24.08.2009
 

U18 på hjemmebane mod B. Frem fra Sakskøbing den 24/8-08

 

En solskins søndag på hjemmebane kom pigerne langvejs fra og alle var klar til kamp i det dejlige eftersommervejr. En kamp med flere gode forsøg fra de gule fra AIK 65 Strøby, men desværre kan man ikke vinde med godt spil og gode forsøg, der skal scores og der kom endelig en scoring fra Katrine S. der spillede sig fri af målpigen fra B. Frem og scorede et flot mål, men desværre scorede B. Frem også et mål i første halvleg. Frugt og gode råd fra træneren og i gang med anden halvleg hvor B. Frem lagde ud med at score to hurtige mål, ups det var en brat opvågning efter pausen, men Katrine S. kæmpede og fik da også scoret endnu et flot mål til kampens slutresultat 3-2 til B. Frem, holdet der scorede på alle deres forsøg mod holdet der ikke kunne score på rigtig mange gode chancer, sådan kan fodbold også være. Dagens fighter blev Sabrina der kæmpede hele kampen igennem rigtig flot i forsvaret. Alle de gule spillere kæmpede bare flot og havde fortjent at vinde, men desværre var dem fra syd bedre.



En flot spillet kamp af U17 pigerne den 1/6-08

 

En varm søndag skulle pigerne fra AIK 65 Spille på hjemmebane mod topholdet nemlig Borup, men AIK 65 kom bedst fra start og de kæmpede virkelig som et hold og i første halvleg havde Nanna et indlæg over en modstander opsnappet af Katrine holdets topscorer som scorede et flot mål. Der blev kæmpet fra begge sider men de gule fra Strøby fik et godt tag i et par gode spillere fra Borup, så de ikke fik plads til at gøre det de ville. Så forsvaret skal roses meget for at stå godt i hele kampen. En pause og lidt væske og så en snak med træneren og så var vi på banen igen. Den målglade Katrine var på banen igen og kæmpede med målmanden og fik i andet forsøg held til at score. Flere gode forsøg der trillede forbi målstolpen og en lige over uden held til scoring. Pernille målpigen blev skadet og måtte ud, så Bolette tog handskerne på og sluttede af i målet. Men Katrine ville have en pind mere og fik da også en hurtig scoring sat ind. Kampens slutresultat blev velfortjent 3-0 og alle spillere roses for yderst flot holdspil. Ud over de nævnte spiller var: Anne, Silja, Denise, Sarah, Caroline, Trine, Ella, Sabrina, Therese og Camilla som alle kæmpede en superkamp. Dagens fighter blev alle, men Denise havde noget til gode og løb af med den flotte pokal. Flot gået tøser.


Den 24/5-08 drog vi igen til Endeslev denne gang for at spille kamp med U17 holdet

 

Denne dag var flere af pigerne godt trætte efter nattens festligheder, desværre for de havde ellers lavet en ”stående aftale” med træneren, men …. Ved kampens første angreb scorede EVIF et flot mål og de gule vågnede nok lidt brat op. Katrine fik en flot løbetur og scorede derfra et flot mål. Nanna ef godt hjørnespark og Katrine fik den i kassen. Desværre fik EVI herefter for meget plads og scorede så to mål mod de gule. En kort pause med lidt vand og snak og så i gang igen. Katrine endnu et flot skud på mål som gik fint ind, så var det 3-3, og nu var det en yderst spændende kamp om hvem der løb af med sejren eller det var begge hold, desværre fik vi scoret et selvmål så de heldige fra EVIF løb af med sejren. Hele holdet var godt brugte og dagens fighter blev udnævnt til at være Camilla som spillede en superkamp.


Den 12. maj 2008 drog U17 holdet fra Strøby på cykeltur

 

En dejlig solskins 2. pinsedag cyklede spillerne til trænerens og holdlederens hus, med medbragt mad til Ta`selv bord og så cyklede de til Endeslev hvor de skulle spille fodboldgold i skønne omgivelser i godt 2 timer, ja næsten 3. vi spiste kager og drak sodavand og hyggede med goldspillet, så af og til var svært at få bolden i hul. Men alle holdene fik da gået alle 18 huller og meget fine præstationer fra mange spillere, så en stor ros til det. Så cyklede de hjem til Valløby igen, hvor de mødtes på Valløby ”stadion” til rundbold under meget smil og latter. Der blev kæmpet bravt og det ene hold udraderede det andet fuldstændigt, men det andet hold til revanche i den efterfølgende fodboldkamp, så var det vist fint at stoppe ved uafgjort. Derefter lidt slik og vand og så cyklede vi hjem til Bakkehældet. Maden blev varmet og serveret udenfor selvom det var blevet lidt køligere. Nogle valgte tæpper, men alle hyggede sig meget og der var massevis af lækker mad, så det var et tilfredst træner par der vinkede farvel til de glade tøser. Vi tror det var en dejlig dag for os alle, nogle mere brugt end andre.


14.05.2008
 

U17-Pigerne knuste B1901/Væggerløse på udebane med 7-1.

 

Onsdag aften den 14-5-2008 mødte piger fra AIK 65 Strøby på udebane B1901/Væggerløse. En svær kamp på papiret, men dette skulle vise sig ikke at være tilfældet. Som vi talte sammen om inden kampen var at nu var vi kørt så langt så kunne vi lige så godt give os fuldt og dette råd blev fulgt til punkt og prikke.

 

Første halvleg startede med flere gode angreb fra AIK og en særdeles veloplagt Katrine Sparre scorede 2 flotte mål indenfor de første 10 min. Herefter gik pusten lidt ud af kampen og der blev spillet mest på banens midte. Men så syntes dommeren at Væggerløse skulle have et mål. Et godt langskud på stolpen blev reddet på stregen af Pernille men dommeren dømte bolden inde ?

Men dette slog ikke AIK ud og fortsatte med gode opspil på begge flanker. Og efter 35 min spil scorede Caroline til 3-1 på et godt indersidespark.

 

Efter pausen scorede Katrine flot til 4-1 og de efter følgende 10 min blev det til yderligere 2 scoringer til 6-1. Herefter blev Katrine taget ud til afkøling.  Og AIK havde stadig presset og når Væggerløse satte modangreb i gang var især Denise i spillehumør. Hun var her og der og alle vegne og ryddede alt op i forsvaret.. Flot. Katrine Sparre kom ind igen 10 min før tid og hun øgede med sit sjette mål til 7-1. Sådan Katrine S. Alle på holdet skal roses for en kæmpe kollektiv arbejdsplads på alle pladser. Bedre kan det vist ikke gøres.

 

Dagens spiller blev Katrine Sparre med sine flotte seks mål.    



26.04.2008
 

U17-Piger vandt på udebane med 2-1 over Borup.

 

AIK’s U17 piger mødte på udebane Borup IF lørdag den 26-4-2008. Kendskabet til Borup var ikke så stort men på papiret var en lige kamp i vente.

 

Borup startede bedst og allerede efter 15 min spil blev det 0-1 til Borup på et godt langskud, som Bolette i målet nok skulle have klaret. Herefter kom AIK 65 mere med i spillet og efter 20 min spil fik AIK tilkendt et straffespark, som Ella dog brændte. Med det tændte bare AIK mere og Ella gjorde sin skade god igen ved et godt angreb scorede hun fladt til 1-1. Og så blot 10 min senere var det Nanna der svingede venstrebenet og bolden strøg fladt i mål ved fjerneste målstolpe.

 

Anden halvleg blev en stor fight fra begge sider, men med AIK 65 som de dominerende. Var det ikke for Borup kanon keeper så var sejren nok også blevet større. Men kampen endte fortjent med sejr til AIK 65.

  

Dagens spiller blev Bolette der stod en rigtig god kamp i målet.



19.04.2008
 

U17-Piger spillede hjemme 3-3 i lokalopgøret mod EVIF.

 

Lørdag den 19-4-2008 spillede AIK’s U17 piger hjemme mod EVIF. Et lokalopgør som altid indeholder mange mål og god spænding, hviket også var tilfældet i denne kamp.

 

EVIF startede med at score til 0-1 allerede efter 4 min spil efter et forsvarssvigt i AIK forsvaret. Men AIK kom sig hurtigt over chokket og efter 20 min spil udlignede katrine S på et flot sololøb mod EVIF mål. Herefter var der flere gode forsøg til begge sider. Og blot 5 min før halvleg score EVIF igen til 1-2.

 

Anden halvleg blev startet med et stort AIK pres og igen var det Katrine S der scorede til 2-2 efter 10 min spil. Og efter 30 min spil kom AIK så foran med 3-2 på mål af Josefine der loppede et godt indlæg fra Katrine S i mål til 3-2. Den stilling burde være holdt kampen ud, men EVIF’s bedste angriber ville det anderledes og hun udlignede til 3-3 med blot 3 min tilbage af kampen.

 

Dagens fighter gik til Therese som spillede en rigtig flot kamp på midtbanen.



12.04.2008
 

AIK`s U17 pigehold til Vallensbæk i den første turneringskamp i foråret 2008

 

En dejlig lørdag den 12. april 2008 drog 13 friske AIK piger til Vallensbæk Idrætscenter, det startede med en dejlig fødselsdagssang for fuld udblæsning i omklædningsrummet for deres holdleder – tusinde Tak for det, det var bare dejligt. Kampen gik i gang og efter ca. 10 minutters spil fik Katrine S. scoret mål på en ”triller”. AIK`s piger pressede på og havde flere gode chancer men uden held til at score, det var tydeligt at de havde teten og gerne ville score mål. Der blev straffespark til AIK 65 Strøby og Camilla fik besked på at skyde og desværre brændte hun, men fulgte selv frisk op på bolden og scorede et flot mål i andet forsøg. Endnu et mål blev scoret i første halvleg hvor Katrine S. lavede det perfekte indlæg til Therese som scorede et super mål til stillingen 3-0 som var resultatet ved halvleg. En lille pause lidt lækker frugt og lidt råd og vejledning og fortsæt den gode ond. Der var gået lidt af farten i anden halvleg og en par gange kom Vallensbæk nu op og havde skud på mål til stor glæde for vores målkeeper Pernille der ikke rørte bolden i første halvleg. Vores piger havde da et par lidt slatne forsøg men uden held til scoring selvom det havde det meste af spillet. Men Karine S. lagde en god bold ind til Nanna som gav den videre til Ella som scorede et flot mål. Desværre blev det ikke til flere mål denne dag så kampens slutresultat blev 4-0. Alle spillere skal roses meget for dagens gode samspil og alle kæmpede sammen og spillede næsten hele tiden bolden flot rundt. Dagens fighter blev Anne som startede med at ømme sig på knæet inden kampen, men glemte at klage kampen igennem og spillede en rigtig flot back som gik flot med frem når der var plads til det. Udover de nævnte spillere var Mai-Britt, Denise, Bolette, Caroline, Silja som alle også spillede en god kamp. Stor hygge med frugt, kakao, hjemmebag, slik og flødeboller efter kampen.



16.03.2008
 

Hjemmekamp for AIK`s U17 hold en meget tåget søndag 16/3-08

 

En vindstille men meget tåget søndag skulle Vipperød finde vej til Strøby gennem tågen, dette lykkedes og Strøby`s hold bestod af: Pernille, Mai-Britt, Bolette, Ella, Kathrine K., Anne, Silja, Josefine, Therese, Denise, Sabrina, Caroline og en pigespiller Klara som vi vil takke for hjælpen, da vi havde svært ved at stille hold. Kampen blev fløjtet i gang og selvom banen var meget pladret og spillerne havde svært ved at se fra den ene til den anden ende, var det et meget jævnbyrdigt spil mellem de to hold, som passede fint til hinanden. Der var meget få chancer i begge ender og ved halvleg fik spillerne lidt forfriskninger med varm kakao og figenstænger og en lille snak med træneren, så var de i gang igen og kæmpede videre. Therese fik kæmpet sig til et flot mål lidt udefra og scorede til stillingen 1-0 som også blev kampens slutresultat. Spillerne skal alle roses for at passe deres spil som de blev bedt om og sammenholdet var godt på banen alle kæmpede som et hold. Der var spiller- og forældremøde efter kampen desværre mødte der ikke mange forældre op til dagens program om eventuel sommer eller efterårstur.



09.03.2008
 

U17 piger vandt ude med 5-0 over Hvalsø IF.

 

Hvalsø IF startede kampen bedst og havde meget pænt opspil mod AIK’s mål uden dog at blive rigtige farlige. Men efter et kvarter vendte  kampen da Katrine S spillede Therese helt fri og Therese afdriblede målmanden og scorede sikkert til 1-0. AIK havde nu alt spillet og mange indlæg fra højre gav store problemer for Hvalsø. Det var også et af de indlæg som Silja scorede på efter 30 min spil til 2-0. Hvilket var halvlegens resultat.

Efter 10 min spil i 2’den halvleg scorede Hvalsø IF selvmål til 3-0 da Katrine S spark blev rettet af af en Hvalsø spiller. AIK spillede nu flot fodbold og spredte godt ud over kanterne.

Og Josefine fik i denne periode lagt flere gode indlæg ind fra højre side og efter 25 min spil blev det 4-0 ved Ella der resolut sparkede en returbold i mål. Og så lykkedes det endelig Katrine Sparre selv at score efter mange forsøg blot 1 min før tid. Hun skød resolut udefra og bolden gik via stolpen i mål til slutresultatet 5-0.

Der var pæn fremgang at spore og alle spillere er ved at finde på plads i holdets spillestil. Flot arbejde piger.



U17-pigeholdet tabte hjemme med 1-2 til Asnæs BK.

 

Det var en voldsom blæst der blæste på tværs af banen denne søndag, men ellers dejligt tørvejr. Vores U17 piger bestod af: Ella, Mai-Britt, Kathrine K., Pernille, Camilla, Bolette, Silja, Josefine, Katrine S., Anne, Caroline, Denise, Therese og Sarah og pigerne kæmpede mod den hårde blæst og masede for at holde de grønne fra Asnæs væk fra målet. Vores piger vågnede brat op da Asnæs scorede i første angreb, men vi fik da holdt målet frit i resten af første halvleg. En lille pause lidt varm kakao og lidt kloge ord fra træneren. Anden halvleg startede som den første sluttede og vi et godt forsøg fra Caroline på stolpen og så fik Asnæs scoret til stillingen 2-0. vi pressede på og havde da et par gode forsøg uden held, men Asnæs havde flere gode forsøg som Pernille fik holdt fra målet på fin vis, hun gjorde en fin indsat i denne kamp. Ella fik endelig scoret et flot mål så kampen endte 2-1 og efter kampen var der kage og mere varme kakao som spillerne hyggede sig med.

 


02.02.2008
 

Lørdag den 2/2-2008 første grusbanekamp mod Viby Sjælland

 

En tør sol fyldt men kold lørdag drog vi til Viby Sjælland for at spille den første grusbanekamp i turneringen. Vi havde nogle problemer med at sætte hold men et lykkedes alligevel og følgende spillere kørte af sted: Ella, Mai-Britt, Camilla, Katrine S., Bolette, Silja, Josefine, Sarah, Therese, Nanna, Anne og Denise. Vi havde ingen målpige så Bolette var på mål og klarede opgaven yderst fint. Vi startede kampen med et par 100% chancer, men uden held til at score, så fik Ella lavet et flot indlæg til Katrine S. som scorede et super mål. Senere spillede Nanna modstanderens målpige fri og scorede til 2-0. Så fik Viby scoret deres første mål og stillingen ved halvleg var 2-1. Pigerne fik varm kakao og var hurtigt i gang igen inden de blev kolde. Det kneb for forældrene på sidelinien at holde varmen trods det dejlige solskins vejr. Anden halvleg lagde Viby ud med at have teten og scorede da også til stillingen 2-2. Så måtte AIK 65 se at komme i ”arbejdstøjet” og det gjorde de da også hvor det startede med et flot mål fra Katrine S. og senere Nanna et flot venstrebens skud. Camilla ville også være med på scoringslisten og scorede et flot men snævert mål og så sluttede Nanna af med hattrick og scorede igen et flot venstrebens mål. Desværre fik forsvaret gået lidt hårdt til værks så Viby fik et straffespark som de scorede på og kampens sluttede 6-3. Alle spillere skal roses meget for en flot kamp og de hjalp hinanden og prøvede at leve op til trænerens råd og vejledninger. Dette hold er ny sammensat at to årgange så pigerne skal lige spilles sammen, men det var en flot start på sæsonen denne dejlige lørdag i Viby.



Pigejunior var også til vores eget stævne Strøby Cup 2008 og holdet bestående af Jullie, Stine O, Mai-Britt, Emilie R, Pernille og Katrine Sparre spillede sig også frem til finalerunden. I semifinalen vandt holdet over KIK med 3-1. Holdet tabte dog finalen med 1-4 til Ringsted. Holdet modtog en flot sølvmedalje og en del scoringspræmier for deres indsats. Tillykke.

U17 piger til indendørsstævne i EVIF den 18. januar 2008 med en sølv medajle om halsen

 

Ugen efter var der endnu et indendørsstævne i Hårlev Hallen arrangeret af EVIF som vi også deltog i med to hold pigejunior. AIK 65 1 bestod af Ella, Lizette, Emilie R., Nanna og Kimie og dette hold fik ikke den bedste start, men kom fint ind i spillet som tiden gik, men gik desværre ikke videre til slutspillet selvom det kæmpede bravt. AIK 65 2 bestod af: Camilla, Mai-Britt, Pernille Bolette, Laura K. og Therese som spillede nogle flotte kampe og de gik videre til slutspillet og kom i finalen hvor det endte med en flot og velfortjent sølvmedalje om halsen. Altid rart at få en medalje med hjem til ”skabet” i klublokalet i Strøby Hallen.


11.01.2008
 

U 17 piger til indendørsstævne i Solrød den 11. januar 2008

 

En lidt barsk opvågning fra jul og nytår og ingen indendørs træning inden dette stævne drog to hold en fredag aften af sted til Solrød. AIK 65 1 holdet bestod af Kimie, Ella, Camilla, Emilie R., Nanna og Sara de spillede nogle gode og jævnbyrdige kampe i det indledende spil, men da det kun er etterne der går videre var et desværre ikke os. IK 65 2 bestod af: Pernille, Katrine S., Mai-Britt, Laura K., Bolette og Therese som også spillede fire gode og jævnbyrdige kampe, men heller ikke dette hold gik videre til slutspillet, så de kunne drage hjem med scoringspræmier som vand og frugt.



Pigejunior til DGI stævne i Bramsnæsvighallen.

 

2 pigejuniorhold drog til Bramsnæsvighallen for at spille årets første indestævne. de 2 andre hold i puljen kom fra Greve Strandby. Pigene fik nogle god og jævnbyrdige kampe mod hinanden og Greve Strandby. Hold-1 bestående af Kimie Bodin, Nanna Johansen, Louise Andersen, Sabrina Råhauge og Ella Schuhmeir slutte på en 1'ste plads. Hold-2 bestående af Lizette Pedersen, Fie Rasmussen, Bolette Nielsen, Mai-Britt Jørgen og Camilla Ellinghart slutte på 3'de pladsen. Alle hold fik samme præmie fra DGI: et flot krus og en flot T-shirt. Tillykke piger.    


AIK 65 Strøby vandt SM Finalen 2007 for U17 Piger-2.

 

Lørdag formiddag tog AIK 65 Strøby’s Pigejuniorhold til Ledøje-Smørum sammen med en masse forældre, søskende og kærester for at spille SM Finalen 2007. Efter 12 kampe i efteråret uden nederlag var alle opsat på at sejr nummer 13 skulle i hus.

 

Uden opvarmningen var der tvivl om det var Ella eller Emilie R som skulle spille, da begge havde været syge op til kampen. Ella trak det længste strå.

 

Ledøje-Smørum startede bedst og vi blev presset tilbage på banen. Men AIK spillere stod flot på banen og alle løste deres forsvarsopgaver med bravour. Langsomt men sikkert kom AIK med i kampen og på flere kontraangreb kom AIK frem til flere gode chancer. Og efter 20 min spil blev det 1-0 til AIK 65 ved Lizette Pedersen der resolut skød en tværaflevering fra Katrine Sparre i mål ved fjerneste stolpe uden chance for LS målvogter. Ella’s kræfter var sluppet og Camilla overtog venstre forsvarsside hvilket skule vise sig at føre til at vi kom på 2-0 efter 30 min spil. Camilla Ellinghart skød resolut til bolden i venstre side fra midten af banen og bolden sejlede ind over LS målvogter.

Jublen var stor hos både spillere og tilskuere. Resten af halvlegen blev spillet meget på banens midte. LS havde i denne periode en enkel stor chance, som blev skudt forbi mål. Kort før halvleg var Christina Kasper fri foran mål på en friløber men LS keeper klarede i flot stil.

 

Anden halvleg blev præget meget af kampens betydning med mange fejlafleveringer fra begge sider. Og rigtig farlige blev ingen af holdene. Kampen blev kæmpet på midtbanen hvor alle kæmpede flot og på enkelte kontraangreb fik begge hold mulighed for at score, men skarpheden manglede fra begge sider. Der skulle en Strøby hånd på et hjørnespark til at gøre kampen spændende til sidst. Men heldigvis for AIK 65 skød LS spilleren forbi på det efterfølgende straffespark. I sidste minut skulle LS bageste spiller nok have haft det røde kort som sidste mand for at fælde Katrine Sparre, men kampens ellers udmærkede dommer forblev passiv i denne situation. Kort efter blev der fløjtet af. Jublen var stor blandt spillerne og de medrejsende tilskuere lavede en flot bølge til spillerne.

 

SBU’s repræsentant overrakte herefter sølv og guld medaljer til holdene og Kimie Bodin kunne herefter modtage Pokalen som tegn på at AIK 65 Strøby er vinder af SM 2007 for U17 Piger-2. Tillykke til alle pigerne for en kanon flot sæson 2007. Tusind tak for det flotte fremmøde af tilskuere til dagens kamp. Der var stort.

 

På billedet ses de nykårne SM vinder: Bagest fra venstre træner Lars Nielsen, Christina Kasper, Camilla Ellinghart, Lizette Pedersen, Laura Krogh, Cecilie Hansen, Kimie Bodin med Pokalen, Louise Andersen, Pernille Jørgensen. Næste række fra venstre Sabrina Råhauge, Ella Schuhmeier, Mai-Britt Jørgensen, Katrine Sparre, Fie Rasmussen, Emilie Rasmussen og Kathrine Kristoffersen. Forrest Emilie Kleinert. På SM dagen manglede Bolette Nielsen som var taget på ferie.   

          


U17 Piger fra AIK 65 Strøby vandt semifinale i SM på hjemmebane

 

Lørdag den 3. november 2007 en dejlig efterårsdag med solskin og megen blæst, kom U17 pigerne fra Ølstykke for at spille semifinale mod AIK 65 Strøby ved Strøby Hallen. Under opvarmningen kom Christina til skade med sin ankel og kunne ikke spille, så vi fik hurtigt fat i en anden frisk spiller, nemlig Kathrine K, som var oppe for at se kampen fra sidelinien.

Kampen fløjtes i gang og de gule fra Strøby kom godt i gang, og allerede efter 10 min spil lykkedes for Fie at slå hul i venstre side og med et godt indlæg til Katrine S. som flot fik scoret et mål trods sine problemer med lysken. Glæder var stor hos de mange fremmødte forældre, søskende og bedsteforældre på sidelinien hos Strøby. AIK kæmpede flot i modvinden og på hurtige kontraangreb lykkedes det hele tiden at presse Ølstykke i defensiven. Ølstykke havde flere gode forsøg men forsvaret stod godt og Emilie i målet klarede alle forsøg indenfor rammen. Efter 25 min spil blev det 2-0 ved Fie der på en friløber rundede målmanden og scorede sikkert. Dette bedrift gentog Fie igen 5 min senere og AIK 65 kunne gå til pause med en føring på 3-0.

Anden halvleg fortsatte med klar AIK 65 dominans og med vinden i ryggen blev Ølstykke presset helt tilbage på banen og AIK skabte mange gode chancer, men effektiviteten foran mål manglede i mange situationer. Først efter 25 min spil blev kampen reelt lukket, da Katrine S pressede et godt indlæg fra venstre ind over stregen til 4-0. AIK 65 styrede flot kampen til ende og kunne juble over at de var klar til SM Finalen 2007. Kampen spilles lørdag den 10-11-2007 kl. 13.00 på udebane mod Ledøje-Smørum. Vi håber på lige så stor opbakning til denne finale fra sidelinien.

Holdet bestod af Emilie K, Sabrina, Cecilie, Mai-Britt, Emilie R, Ella, Lizette, Kimie, Louise, Katrine S, Fie, Camilla, Kathrine K og Pernille.


AIK 65 Strøby’s Pigejunior vandt kvartfinale i SM med 4-2 over B1938.

 

Søndag den 28-10-2007 kl. 12.00 mødte AIK 65 på udebane B1938 i første runde af SM 2007 for pigejunior-2. Holdet skal igennem 3 runder for at vinde SM så det er knald eller fald hver eneste kamp. Men alle 14 piger var morgenfriske og efter den lange køretur sydpå blev der arrangeret fælles opråb af spillernavne mv. før kampstart. Ganske festlig optakt til kampen. De var i dagens anledning mange forældre og søskende som havde taget turen til Falster.

 

AIK 65 startede faktisk bedst og flere store chancer blev misset indenfor de første 5 min. Så fik B1938 etableret et angreb og på dette scorede de til 0-1. Der var vist en der ikke var vågnet endnu. Men AIK køede bare på og det ene angreb efter det andet rullede frem mod B1938 mål. Skarpheden manglede i mange tilfælde idet B1938 havde en rigtig god målmand. Men efter 20 min spil fik vi endelig udlignet ved Christina Kasper der sled sig igennem og scorede ved flot fight i 2 forsøg. Og efter 25 min spil blev det så 2-1 ved Katrine Sparre på et kanon oplæg fra Kimie Bodin der sled sig fri i venstre side og lagde et perfekt indlæg til Katrine. Herefter var AIK 65 klart dominerende men igen blev der brændt chancer på stribe. Og som det så tit går lykkedes det B1938 at udligne kort før pausen på et af deres få rigtige angreb.

 

Efter lidt optankning i pausen og lidt omrokering forsatte AIK 65 med at dominere. Men så mente dommeren at hun skulle blande sig i spillet og Katrine Sparre fik et meget ufortjent gult kort efter 10 min spil. Herefter var det opad bakke de næste 10 min. Men Emilie i målet klarede flot alle B1938 forsøg i denne periode. Efter at holdet igen var blevet fuldtallig fik AIK 65 igen styr på sagerne og Lizette Pedersen scorede flot udefra til 3-2 efter en halv time og 5 min senere lukkede Lizette reelt kampen på endnu et flot langskud til 4-2. Jublen var stor blandt spillerne da dommeren endelig fløjtede af. Hele holdet skal roses for en solid holdindsats på alle pladser. Tillykke piger. Også tak for kanon opbakning blandt de medrejsende tilskuere. Så er AIK 65 klar til semifinale i weekenden 3-4/11-2007.

 

Holdet bestod af Emilie K, Camilla, Ella, Cecilie, Emilie R, Kimie, Louise, Lizette, Laura, Katrine, Fie, Christina, Pernille og Kathrine.     


Pigejunior 11-mands vandt sidste kamp på udebane med 6-1 over Vallensbæk.

 

AIK 65 skulle på udebane møde Vallensbæk i efterårets sidste kamp før vejen til SM 2007 går i gang. Med en sejr ville holdet være ubesejret i 10 kampe. Samtidig var kampen en gulerod til dagens spillere for udtagelse til de næste kampe om SM.

 

Men det var Vallensbæk der startede bedst og skabte i starten flere gode scoringsforsøg, som heldigvis blev reddet af forsvaret og en godt spillende målmand Emilie. Det holdt 20 min så fik Vallensbæk bragt sig foran 0-1 på et godt langskud. Det blev samtidig vendepunktet for kampen i AIK’s favør. Spillerne gik nu foran og der blev rykket flot på fløjene fra Fie og katrine og efter 30 min spil fik AIK udlignet ved Heidi efter godt indlæg fra Katrine V.  5 min senere blev det 2-1 ved Kimie på et godt skud. Og blot et minut før halvleg blev det 3-1 ved Louise på et kanon flot langskud.  

 

Efter pausen styrede AIK spillet flot over hele banen og Fie scorede flot til 4-1 efter 15 min spil og Ella scorede sikkert på straffespark efter en halv times spil. Og Nanna sluttede målfesten til 6-1 med et godt venstrebens hug. Holdet var derfor klar til SM 2007 efter 10 sejre i træk. Flot gået tøser.

Dagens spiller blev Cecilie som styrede sit forsvar flot og leverede flotte afleveringer til sine medspillere i alle situationer.

 

Holdet skal i weekend den 27/28-10 til B1938 og spille den første kamp om SM 2007.  


07.10.2007
 

Pigejunior holdet er stadig ubesejret efter sejr på 3-1 over Herstedøster.

 

Med en sejr over Herstedøster var holdet sikker på at deltage ved dette års SM 2007. Holdet har ikke tabt i efteråret, så hvorfor skulle de så tabe denne søndag eftermiddag. Så sagt så gjort.

 

AIK startede da også bedst og det ene angreb rullede frem efter det andet mod Herstedøsters mål. Og allerede efter 10 min spil blev det 1-0 ved Katrine efter flot oplæg fra venstre af Fie. Herstedøster havde enkelte skud udefra efterfølgende, men Emilie i målet greb sikkert bolden. AIK havde det lidt svært med off-side fælden og gik mange gange i den. Men flere gange lykkedes det Katrine at slippe fri, men desværre var det ikke lige hendes stærke side at score på disse denne dag. Men heldigvis var Lizette mere sikker da hun fik frit løb mod mål og kunne score til 2-0. Kort før pausen scorede Herstedøster til 2-1. Denne stilling holdt til pausen.

 

Anden halvleg blev en mere lige affære. Herstedøster blev ved med at tro på at de nok skulle score det udlignede mål Men forsvaret stod godt det meste af kampen godt anført af Cecilie, Mai-Britt, Ella og Sabrina. Men det blev AIK der igen scorede til 3-1 på et godt gennembrud af Kimie i venstre side og hun scorede sikkert fladt i målet. Herefter var det ligesom at gassen gik ud af begge hold og fortjent kunne AIK vinde kampen og juble over at holdet nu sikkert var klar til SM 2007. Tillykke piger. Flot arbejde.

 

Dagens spiller blev en altid godt fightende Ella.

 

Så husk at reservere weekenden den 27-28/10 hvor vi skal til B1938 på Falster for at spille den første runde af SM 2007.  


29.09.2007
 

En voldsom våd affære i EVIF den 29/9-07 med U17 pigejuniorholdet

 

Ikke nok med en våd fredag aften for de unge piger mod EVIF, men det skulle vise sig at blive endnu værre om lørdagen mod næsten det samme EVIF hold. Banerne stod under vand på grund af nattens voldsomme regn så det var noget af en udfordring at spille denne lørdag for begge hold. Vi led noget af afbud denne lørdag og havde fået Heidi til hjælp og alligevel kun en udskifter men det gik alligevel på de tunge baner. Der var flere gode forsøg uden held i den første del af kampen, men pludselig tog Katrine S. en fri løber og scorede ligesom dagen før til stillingen 1-0. Der blev dømt et straffe mod os og det blev der desværre scoret på til stillingen 1-1 ved pausen. Efter en våd snak i pausen og lidt æbler gik spillere gennemblødte i gang med anden halvleg. Alle kæmpede og Fie fik et godt indlæg og fik scoret et flot mål. Senere hvor Heidi godt inde i anden halvleg fik scoret sig et rigtigt koldblodigt mål og glæden var stor hos de våde spillere. Men desværre fik EVIF held til at score et flot mål udefra til kampens slutresultat 3-2. Alle spillere havde kæmpet en fantastisk kamp på denne yderst våde bane, men dagens spiller blev en pige som mangler selvtillid og i dag viste at hun faktisk godt kan og det er Kathrine K.

Der var lækre hjemmebagte boller efter kampen. Flot arbejde til alle og mange tilskuere trods den silende regn, tusinde Tak for det og hjertelig tillykke til ”fødselsdagsbarnet” på sidelinien.



Hjemmekamp for U17 pigejunior den 28/9-07

 

En væmmelig våd og mørk fredag aften skulle vi spille mod EVIF fra Endeslev-Vråby og spillerne trodsede regnen og fik startet kampen hvor vi i starten havde det meste af spillet i deres ende dette skiftede lidt senere, men Katrine S. fik knoklet sig til et yderst flot mål på en rigtig fin fri løber. Senere i første halvleg tog Kimie sig en løber og Fie sig en scorer til resultatet ved pause på 2-0 til Strøby. Efter pausen med snak og friske æbler gik de friske og våde i gang igen, nogle var godt kolde og havde svært ved at holde varmen. Men alle kæmpede en rigtig god kamp og forsvarede vores plads i puljen med bravour. Fie fik scoret endnu et flot mål til kampens slutresultat 3-0 som vi var godt tilfredse med. Dagens mål pige var Christina som stod en god kamp trods det meget kolde vejr.

Dagens fighter var en pige som træneren var lidt efter men som lidt inde i kampen levede og til hans krav det var Fie som i dag scorede to mål. Det var lige før lyset var ved at slukke inden kampen, men vi nåede det lige inden mørket faldt på.


Pigejunior vandt uden kamp mod Solrød IF. På billedet ses nogle af pigerne ved det efterfølgende besøg på Mcdonalds i Køge.

Pigejunior vandt hjemmekamp mod Vallensbæk med 5-0.

 

Hjemmekampen søndag 9-9 mod Vallensbæk skulle på papiret være en overskuelig kamp. Men desværre var der afbud fra 3 spillere i forhold til onsdagens kamp. Fie, Ella og Lizette med en mindre hjernerystelse. Men det skulle vise sig ikke at være noget problem.

 

Første halvleg var klart styret af AIK 65 og der blev kombineret flot opad banen i begge sider. Pernille som normalt er målmand har taget chancen i marken og de skal vise sig at være en god ide. Efter flere farlige forsøg kom AIK på 1-0 efter 15 min spil. Efter et flot hjørnespark fra Louise satte Pernille panden på og scorede flot uden chance for Vallensbæks keeper. Efterfølgende var der meget spil på midten af banen, hvor AIK var farligst. Og efter 35 min spil sparkede Kimie AIK i front med 2-0 på et godt langskud.

 

Anden halvleg fortsatte som første og efter 10 min spil var Pernille igen på spil og i 2 forsøg scorede hun til 3-0. 10 min senere var det Katrine S der skulle bruge 3 forsøg på at score til 4-0. Flot fight. Henad mod slutningen lykkedes det så også for Nanna i 2 forsøg at score et flot mål til 5-0. Hvilket også blev kampens resultat. Endnu engang en flot holdindsats. Igen var Sabrina markør på Vallensbæks bedste spiller. Og det blev klaret til UG. Kimie, holdets anfører skal roses for i hele taget at spille efter at have været sengeliggende det meste af weekenden. Flot indstilling.

 

Dagens fighter gik til Pernille som scorede 2 flotte mål og har fået lysten til at spille i marken. Godt gået Pernille.   


05.09.2007
 

Pigejunior vandt udekamp mod Herstedøster med 5-0.

 

Udekampen onsdag den 5-9 var en kamp mod Herstedøster som også var ubesejret indtil denne aften. På papiret en meget lige kamp. Men AIK’s spillere var på toppen denne aften og spillede vel nok den bedste kamp til dato.

 

Begge hold startede friskt med fint spil over hele banen. Men allerede efter fem min spil svigtede Herstedøsters offside taktik og Katrine S kunne flot score til 1-0. herfeter var kampen igen meget lige med mange gode opspil fra begge sider. AIK’s forsvar stod rigtig godt anført af Cecilie og Emilie i målet. Herstedøster havde 3 gode chancer i denne periode men Emilie K i målet var stensikker i sin indgriben. Det blev 2-0 efter 35 min spil efter et godt indlæg fra Lizette kunne Fie sætte den sidste fod på bolden. I sidste minut var det så Lizette der skød resolut på en bold udenfor straffesparksfeltet og via målmanden røg bolden i mål til 3-0. Lizette fik i denne situation et slag i baghovedet. Som senere skulle vise sig at være nok til en lille hjernerystelse.

 

Efter pausen var spillet igen meget lige de første 20 min. Men nu havde Lizette rystet slaget af sig og blot 2 min efter gik hun alene igennem i venstre side og scorede sikkert via den ene stolpe til 4-0. Herstedøsters farligste spiller blev flot udmarkeret af Sabrina og Camilla tog sig flot af den anden fløj. Med blot 5 min tilbage var Lizette igen på pletten og score fra højre side med et flot skud i modsatte målhjørne til 5-0. Herme var Lizettes ægte hattrick i hus. Alle på holdet skal roses for en flot holdindsats hele kampen igennem.

 

Herstedøster gav en Buket til banens bedste spiller på hvert hold. Flot gestus.

 

Buketten gik ikke uventet til Lizette for sine flotte mål.

 

Dagens fighter gik til Camilla som spillede vel nok sin bedste kamp til dat. Hun var her der og alle vegne og brugte i mange tilfælde hovedet for at slippe af med bolden.



26.08.2008
 

Søndag den 26/8-07 var AIK`s pigejunior til stævne i Endeslev Vråby

 

En dejlig solrig søndag med meget blæst skulle vi til stævne i Endeslev og dagens hold bestod af: Lizette, Sabrina, Kimie, Fie, Emilie K., Mai-Britt, Ella, Camilla, Pernille, Kathrine K., Katrine V., Louise og Bolette. Den første kamp skulle vi spille mod EVIF`s eget hold og fra kampstart så vi meget jævnbyrdige ud, men efter lidt spil fik de gule fra Strøby efter et hjørne skudt af Ella til flere berøringer foran målet og så fik Pernille foden på og scorede et flot mål. Samme Pernille havde et superforsøg mere, men desværre lige ved siden af målet. Katrine V. fik knoklet sig til et mål og ved pausen var stillingen 2-0 til de gule. En lille pause med lidt snak og vand og så i gang igen. Vores Strøby piger kæmpede virkeligt flot og Katrine V. fik da også scoret endnu et flot mål til kampens slutresultat 3-0. Der var et par af pigerne der havde maveproblemer og et lår problem som skulle løses før den næste kamp. Flot gået tøser!

En pause og hygge med hinanden på græsset i en samlet trup, vi havde både kaffe, kage, kiks og massevis af frugt så der manglede bestemt ikke noget heller ikke stemning.

Næste kamp skulle vi spille mod Svend Gjønge som vi spillede pokalkamp mod i foråret og det var ikke så ”sjovt”, men alle glædede sig til kampen og den blev spillet i højt tempo og begge hold fightede det bedste de havde lært. I første halvleg fik Katrine V. scoret et super mål til stillingen 1-0 ved pausen. Nogle noget trætte spillere gik friske ind på banen igen og så lagde Svend Gjønge ud med at score to yderst flotte mål. Der blev lavet straffe mod Katrine V. og dette skud tog Lizette sig af og hun påstod at tænke på træneren som var til en anden kamp, hun scorede et flot mål med et fladt skud ind midt i målet. Det blev kampens slutresultat 2-2 og pigerne blev rost for en yderst flot spillet kamp i højt tempo. Nu skulle vi så bare vente på at EVIF fik spillet mod Svend Gjønge og det skulle blive meget spændende hvordan denne kamp skulle ende, men EVIF vandt med 2-1 og gik dermed af med en sølvmedalje, men AIK 65 Strøby fik en velfortjent guldmedalje og nogle flotte sportstasker. Vi havde en dejlig dag sammen i EVIF og nogle glade U17 piger kiggede efter klubbens små U 12 lilleput piger som kom på en flot andenplads og fik en fin sølvmedalje med hjem. Faktisk havde flere hold fra AIK 65 Strøby opnået nogle yderst flotte placeringer ved dette lokale stævne i EVIF. Vi fik da også lykønsket årets ildsjæl fra Endeslev nemlig Ole Kristensen som velfortjent fik denne flotte titel. Tillykke Ole.



22.08.2007
 

AIK 65 Strøby – pigejunior i 11-mands kamp hjemme mod Solrød

 

Onsdag den 22/8-07 skulle vores pigejunior spille mod naboklubben Solrød og kun efter 2-3 minutter fik Lizette en friløber og scorede. Lidt senere lagde Fie et flot indlæg til Katrine S. som satte den smukt ind til stillingen 2-0. Efter en pause med lidt væske og en snak med træneren går de friske piger i gang igen. Louise sætter den ind med en flot inderside og senere Lizette med endnu et mål. Katrine S. som kæmpede, fik sat endnu et mål ind med indersiden. Anføreren Kimie lavede trylleri inde på midtbanen og det skal også nævnes at Cecilie lavede en flot takling af vores egen spiller Mai-Britt. Solrød kæmpede det bedste de havde lært, men uden held og Strøby fik scoret endnu et mål af Katrine S. til kampens slutresultat 6-0. Flot gået af alle spillerne, træneren roser dem alle for rigtigt flot spil. Dejligt at have et rigtigt positivt hold på banen igen og hjertelig velkommen hjem til pigerne der sidste sæson var på efterskole. Dagens fighter blev den hurtigt løbende Katrine S. Tak til denne aftens unge referent Sara. Der skal også lyde en stor Tak til de mange fremmødte forældre og venner der mødte op til dagens kamp, dejligt at se så mange på sidelinien.



19.08.2007
 

Pigejunior flot fra start med sejr på 6-0 over Greve Strandby.

 

Efter nedrykning til række-2 skulle holdet vise at de var i stand til igen at vinde en kamp og det levede holdet fuldt op til i søndagskampen den 19-8 ude mod Greve Strandby(GS).

 

Kampen blev afviklet på et meget svær bane hvor græsset var i støvlehøjde, men det var ens for begge hold. AIK’s spillere gik frisk til sagen og det ene angreb rullede frem mod GS mål. Og allerede efter 3 min spil scorede Kimie hjemvendt fra Efterskole til 1-0 på et godt energimål. Efter 8 min spil fik AIK tildelt et frispark og Ella’s indlæg blev flot sat i mål af Katrine Sparre. Samme Katrine var igen i spil i oplæggerens rolle efter 15 min lagde hun et perfekt indlæg til Lizette, som afdriblede GS målmanden og scorede flot til 3-0. GS kom langsomt med i kampen efter den start, men de kunne ikke forhindre Ella’s scoring til 4-0 efter 25 min spil. Og kort før pausen var Ella igen i målscoringsrollen med et flot gennemløb i højre side. Så stillingen var 5-0 ved pausen. Flot.

 

Anden halvleg blev mere lige. GS formåede at holde vores spillere tættere markeret og kom frem til enkelte chancer, som dog blev reddet af Emilie K i målet, som også er vendt hjem fra Efterskole. Det høje græs trak søm ud så det blev kun til en scoring i anden halvleg da Fie også hjemvendt fra Efterskole driblede igennem i venstre side og scorede til slutresultatet 6-0.

Udover ovennævnte spillere deltog Emilie R, Mai-Britt, Camilla, Bolette, Louise og Pernille. 

 

Dagens fighter gik til holdets nye anfører Kimie, som er god til at gå forrest når der skal fightes og også taler og dirigerer med sine medspillere under kampen.    



13.06.2007
 

Pigejunior tabte hjemme til Ringsted med 1-10.

 

Holdet er nu rykket ned i pigejunior-2 rækken til efteråret allerede inden dagens kamp. Også denne gang var der problemer med afbud i sidste øjeblik. Dette er ikke særligt holdbart, men dette er tilsyneladende betingelserne med dette hold pt. Nå men kampen skulle jo spilles og det gik da også ok i perioder af kampen.

 

Ringsted er et godt hold og ligger nr. 2 i rækken og de spillede os da også ud af banen i perioder, men AIK skal dog roses for at fighte det bedste de havde lært hele kampen igennem. Ringsted  kombinerede  sig flot igennem over det meste af banen og scorede da også 5 flotte mål i første halvleg. Vi fik dog et lyspunkt i denne halvleg. Katrine modtog bolden på midten af banen og i samspil med Laura kom hun ind i straffesparksfeltet og blev nedlagt. Laura scorede sikkert til 1-5.

 

Anden halvleg var lig første og Ringsted scorede yderligere fem gange til slutresultatet 1-10. Nærmest på scoring var Katrine, men manglede heldet i det afgørende øjeblik. Vi glæder os allerede til kampene i efteråret 2007.

 

Dagens fighter gik til Camilla, som spillede rigtig flot på højre midtbane.



09.06.2007
 

Pigejunior tabte uden kamp til B1901/Tingsted.

Grundet mange afbud og ingen forældre kunne køre denne dag tabte vi uden kamp 3-0 til B1901/Tingsted. Surt men sandt.

 



Pigejuniorholdet spillede hjemme 4-4 mod Herlev BK. 

 

Dagens kamp lørdag den 2-6 var endnu en bundgyser idet Herlev BK med 6 point skulle slås hvis vi skulle have en chance for overlevelse i række 1. Endnu en gang var der flere afbud og vi måtte i dagens anledning hente 2 pigespillere til hjælp. Det var Therese og Denise, som begge klarede opgaven flot.

 

Kampen startede med flot AIK kombinationsspil opad banen og Laura K strøede med fine pasninger til vores angribere. Igen i dag var Katrine S i fighter og scorings humør. Efter 15 min spil stak hun fra Herlevs forsvar og scorede fladt til 1-0. Desværre udlignede Herlev på straffespark kort efter. Men igen var det Katrine der kunne score til 2-1 efter flot fight i venstre side og i 2 forsøg hamrede bolden i nettet. Men igen var Herlev heldige med en contra i vores forsvar, som snød vores keeper. Dette var stillingen ved pausen.

 

Efter pausen kom Herlev på 2-3 efter 20 min spil da et ganske ufarligt skud blev fumlet i eget net af vores keeper. Men AIK fightede ufortrødent videre og Ella scorede sit første mål på en flot friløber i højre side. Med 10 min tilbage fik AIK tilkendt et straffespark som Laura Krogh scorede sikkert på og så troede vi vist alle på en sejr til AIK, men AK og ve med blot et minut tilbage udlignede Herlev BK til 4-4 grundet lidt forsvarssvigt på flere pladser. Og Herlev havde såmænd chancen for at score igen men heldigvis skød Herlevs spiller forbi mål i fri position. Alle skal dog roses for en fornem fight hele kampen igennem. Vi fik endelig slukket vores nul på pointtavlen.

 

Dagens fighter gik til Katrine S, som udover at score 2 flotte mål også var en evig uro for Herlevs forsvar.  

 


Pigejuniorholdet tabte bundgyseren til Tåstrup FC med 1-2.

 

Onsdag den 30-5 skulle vi møde Tåstrup FC i bundopgøret mod Tåstrup FC. Vi havde 0 point og Tåstrup 4 point inden dagens kamp. En kamp som skulle vindes hvis vi skulle have en chance for at overleve i pigejunior 1 rækken.

 

Kampen startede da også meget lige med tætte markeringer over hele banen. Tåstrup havde vel nok flere chancer end vi specielt på hjørne spark. Men alligevel blev det AIK 65 Strøby der kom for på Mål af Louise der hamrede bolden i nettaget efter en halv times spil efter flot indlæg fra Katrine S.

Tåstrup pressede mere på og desværre for os udlignede de efter endnu et hjørnespark 2 min før halvleg. Vores forsvar fik ikke sparket bolden væk og så scorede Tåstrup til 1-1.

 

Anden halvleg var en lidt rodet affære med Tåstrup dominans på banens midte. Men den evigt kæmpende Katrine S. opsnappede en bold på midterlinien efter 10 min spil og stak mod mål og desværre for os fil Tåstrups keeper lige fingerspidserne på det skud oppe i venstre målhjørne. Vores spillere var ved at være trætte mod slutningen og havde nok med at forsvare 1-1 og det var da også nær ved at lykkes hvis det ikke havde været for at keeper fejl 2 min inde i dommerens overtid blev skubbet ud i feltet efter frispark og efter klumpspil fik Tåstrup scoret til 1-2. Surt show, men sådan er det altså bare når man er bundhold. Der skal også lidt held til at vinde og tro på at man kan vinde.

 

Vi skal nok indstille os på nedrykning i år, men hvem ved. Måske kan vi overraske os selv og modstanderne i de sidste kampe.

 

Dagens fighter gik ikke uventet til Louise, som fightede det bedste hun havde lært og yderligere scorede et flot mål.  

 


19.05.2007
 

Pigejunior på udebane i Vordingborg den 19. maj 2007

 

 

En dejlig lørdag med regn fra morgenstunden ændrede sig til flot solskin og det skulle vise sig at blive en målrig affære endnu engang mod Vordingborg. Vordingborg lagde ud med et af deres flotte langskud og scorede på målpigen Emilie. Men de gule fra Strøby kæmpede videre, selvom vi endnu engang kun havde en enkelt udskifter med. Et par afbud i sidste øjeblik gør det meget svært for holdet, men det er åbenbart det vi har at ”arbejde” med i disse tider. Katrine Svarre fik endelig hul på sine scoringer i Strøby og scorede et flot mål til stillingen 1-1. Herefter var det en rimelig jævnbyrdig kamp, der kunne falde begge veje, men det var kun indtil Vordingborg fik scoret tre hurtige mål hvor vores forsvar ikke kunne holde de tre gode angribere fra Vordingborg. Stillingen 1-4 ved pausen hvor de noget trætte spillere fik en opsang og nogle forklaringer på at de skulle helt tæt på de blåstribede for at holde dem. I anden halvleg havde Laura et rigtigt godt frispark direkte på overlæggeren, bare en skam at den ikke gik ind, derefter fik Vordingborg et mål og så fik en ellers træt Camilla held til at score et flot mål på et ret hurtigt forsøg. Laura havde endnu et rigtig godt forsøg på at skyde mål, men uden held til Strøby. Vordingborg fik endnu et par mål og vi hjalp dem lidt med et dumt selvmål. Så fik Katrine Svarre endnu engang blod på tanden og fik knoklet sig igennem til at score endnu et mål, dejligt for Katrine og hele holdet at score. Vordingborg fik scoret nogle flere mål og flere udefra med nogle flotte langskud. Kampens slutresultat gik velfortjent til Vordingborg med stillingen 3-10. De noget brugte spillere fra Strøby var Laura, Cecilie, Sabrina, Ella, Camilla, Pernille, Kathrine K., Katrine S., Louise, Bolette og Emilie og Sara som var så søde at komme hjem fra efterskole og hjælpe holdet, da vi led af mange afbud.



16.05.2007
 

Pokalkamp i silende regn den 16. maj 2007 hos Svend Gjønge med pigejunior

 

En ualmindelige våd og kold sen aftenstund blev vi slået ud af pokalturnering af Svend Gjønge som velfortjent gik videre til næste runde. Laura, Cecilie, Lizette, Sabrina, Ella, Camilla, Pernille, Kathrine K., Katrine S., Louise, Signe og hjælp fra to pigespillere Silja og Nanna var dagens hold i det sydlige. Svend Gjønge lagde ud med at score to flotte mål i første halvleg og efter en fornuftig og våd snak i den silende regn gik de gule friske i gang med anden halvleg, hvor Svend Gjønge scorede endnu et mål og derefter fik Louise scoret et måske lidt heldigt mål, men yderst dejligt for os alle. Svend Gjønge scorede endnu et mål og kampen endte 1-4. Dagens fighter blev Pernille der kæmpede en brav kamp med hendes to forstuvede fingre i målet, hun fightede hele kampen igennem. Der var lækker kage og et varmt bad efter kampen, også til denne aften havde vi fået mange afbud, heldigvis ikke den sidste dag.



12.05.2007
 

Pigejuniorholdet til Ringsted den 12. maj 2007

 

Til Ringsted en kold lørdag, men det var dog tørvejr. Ringsted lagde ud med at score i første angreb. Senere scorede de igen og selvom Strøby fightede flot var det ikke nok, Mango havde et godt forsøg på et flot langskud men desværre uden held, Katrine S. havde også et rigtigt godt forsøg men desværre uden held til scoring, så pigerne fra Strøby gik noget trætte til pausen. Etter en fornuftig snak og lidt opbakning i pausen gik de friske i gang igen. Men i anden halvleg fik Ringsted overtaget og da vi denne dag desværre var af sted helt uden udskiftere på grund af et par afbud om morgenen havde vi ingen chance for at skifte en frisk spiller ind når der var nogen der hang lidt. Vi fik et straffe som vi desværre ikke fik scoret på og senere havde Louise et godt forsøg som heller ikke gav mål. Men holdet skal have en stor ros for at kæmpe en flot kamp trods den store modstand fra Ringsted og de brugte spillere var godt trætte efter kampen.

Dagens fighter blev Katrine Sparre som kæmpede rigtig godt i gennem hele denne kamp. Holdet bestod derudover af Pernille, Laura, Maria, Fie som er på efterskole, Mai-Britt, Ella, Camilla, Louise, Naja og Bolette.

 



28.04.2007
 

AIK`s pigejunior hold på hjemmebane mod B1901/Tingsted

 

Lørdag den 28. april 2007 skulle U 17 pigejunior spille mod B1901/Tingsted og alle vidste inden kamp, at det blev en meget svær opgave, da de ligger på en fin 1. plads i puljen efter kun 3 spillede kampe og indtil videre ubesejrede. De gule hang lidt i starten og var lidt tid om, at komme op i tempo og få passet hver deres ”mand”, når de svigtede giv det kredit til de blåstribede. B1901 scorede efter et hjørnespark kort efter start og kort efter endnu blåstribet spiller der fik held til at komme fri og score, det havde det meste af spillet foran vores mål. En enkelt gang havde vi et kanon forsøg med skud på mål og målmanden mistede bolden og de kæmpede og fik bolden ind, men desværre fik B1901`s målpige friskpark. B1901 fik endnu et mål hvor der var klumpspil foran målet og så smuttede bolden ind. Det var ikke slut endnu og B1901 scorede endnu en kasse i første halvleg til 0-4. En fortjent pause og en opsang fra træneren, som beder sine spillere om at passe hver deres mand som aftalen var før kamp. Der var lidt omrokeringer og så var anden halvleg i gang og nu var næserne lidt mere oppe og holdet kæmpede virkelig kanon i anden halvleg, de kæmpede for hinanden og mange gav den hele armen. Så en stor ros til hele holdet i anden halvleg, som træneren siger ”I kan jo godt”. Ingen mål gik ind i denne halvleg så alle kan være stolte af deres indsats. Dagens målpige Christina var tilbage efter efterskoleophold med skader, så hjertelig velkommen til hende, dejligt at se hende igen. Holdet bestod derudover af: Cecilie, Laura K., Naja, Louise, Camilla, Jullie, Lizette, Mai-Britt, Maria, Emilie, Pernille, Bolette og Kimie som kom direkte fra efterskolen for at hjælpe holdet denne lørdag tak for det. Dagens fighter blev en spiller som sidste kamp hang lidt, men i dag sagde hun nok til sig selv, nu skal jeg ederm…… vise ham at jeg godt kan og det lykkes fint tillykke til Mai-Britt.

Lækker kage og hygge med Dumle slikpinde på grund af glemt fighter sidst – dejligt.



21.04.2007
 

Pigejunior tabte på udebane med 0-4 til Herlev.

 

Forårets første udekamp blev spillet mod Herlev IF som for os var et ukendt blad. Forventninger var større til et godt resultat end i den første kamp, men det skulle vise sig ikke at holde stik.

 

Herlev viste sig at være et godt hold med flere gode individualister, som var svære at holde styr på for vores spillere. Generelt fra kampens start havde Herlev spillet og de lagde op til den ene store chance efter den anden. Herlev scorede til 0-1 efter 15 min spil da markeringen af holdets bedste spiller svigtede. 10 min senere blev det 0-2 til Herlev efter lidt klumpspil i vores forsvar.  Kort efter fik vi vores første rigtig chance efter godt opspil i højre side og Lizette blev voldsomt nedlagt af Herlev’s målmand i feltet. Straffespark troede vi, men nej dommeren dømte målspark ? Her kunne vi være kommet ind i kampen, men sådan skulle det altså ikke være. I stedet fik Herlev idømt et straffespark kort før halvleg grundet hånd på bolden på et indlæg fra højre. Heldigvis for os brændte Herlev dette straffespark.  

 

Efter lidt forsøg på opmuntring i pausen skulle vi forsøge os at kæmpe os ind i denne kamp igen. Men uheldigvis smuttede Herlevs bedste spiller fri en enkel gang af sin personlige oppasser og så stod det 0-3 efter 10 min spil. Herefter fik vi mere fat i spillet opad banen, men rigtig farlige blev vi ikke. Nærmest på var vi med 2 frispark udenfor målet, som desværre ikke blev sparket hårdt nok eller præcist nok på mål.  Efter den halve time blev det i stedet Herlev der fik foræret et mål af AIKs keeper, som fuldstændigt fejlbedømte et ganske ufarligt indlæg fra højre side og en Herlev spiller kunne uhindret score til 0-4. Denne kamp bør hurtigst muligt gå i glemmebogen. Større vilje og fight ønskes, hvis vi skal have en chance for at klare os i denne række.  

 

Dagens spiller/fighter gik til Cecilie som heldigvis læste de fleste Herlev forsøg og fik fornuftigt spillet/sparket bolden ud af vores forsvarszone.  

 



Pigejunior U17 tabte første hjemmekamp med 1-3 til Vordingborg IF.

 

Forårets første kamp mod Vordingborg IF på hjemmebane var på papiret en ret svær opgave idet vi havde mødt dem i en træningskamp og tabt 3-12. men da vi for en gangs skyld var i stand til at stille i stærkeste opstilling var håbet selvfølgelig lysegrønt.

 

Første halvleg var med klar dominans til VB som pressede os fra kampens start. VB har 3 super gode spilere som ikke skal have meget plads. Disse blev oppasset af Jullie, Stine og Mai-Britt. Vi havde dog en enkelt stor chance i første halvleg ved Katrine S, men beslutsomheden manglede og chancen løb ud i sandet. I stedet for scorede VB 3 gange og ved de 3 gode BP spillere. 3 gange svigtede den personlige opdækning og der var kontant afregning ved 3 mål til VB. Hvilket også stillingen ved pausen.

 

I pausen snakkede vi lidt om vores eget spil og den manglende koncentration ved de 3 mål. Vi var enige om at gå ud og kæmpe det bedste vi havde lært i 2. halvleg og sådan blev det.

 

Vi fik mere spil og alle kæmpede bravt for at matcher VB. Og midt i halvlegen kom så frugten af det kollektive arbejde. Katrine S blev spillet flot fri midt for målet og scorede sikkert til 1-3. Herefter havde VB et par gode chancer som dog alle blev reddet i vores godt spillende forsvar. Pernille i målet havde i denne halvleg flere flotte redninger og Cecilie ryddede godt op bagude. Da der manglede 10 min burde vi have reduceret yderligere men VB’s målmand reddede med en flot fod parade et skud fra Lizette. Nærmere kom vi desværre ikke. VB fik vist en spiller ud med rødt kort 2 min før tid for vel nok at tackle med knopperne forrest.

 

Alle skal roses for en flot 2 halvleg. Dagens fighter gik til holdets nye anfører Laura K, som var med både oppe og ned hele kampen.


01.04.2007
 

Grusbaneturneringen sidste kamp den 1. april 2007

 

En skøn solskins søndag skulle pigejuniorholdet spille den sidste kamp i denne vinter turnering på hjemmebane mod Tårnby. Vi vidste at det ville blive en svær kamp og også på dette hold havde vi denne dag mange afbud, men da pigernes kamp blev aflyst kunne vi låne et par unge spillere.

AIK 65 kom godt fra start og holdet fulgte klart recepten med tæt markering af Tårnby spillerne over det meste af banen. AIK 65 kom klart til de største chancer i første halvleg og efter 30 min spil blev Maria spillet helt fri i højre side og lidt heldigt via Tårnbys målmand scoret til 1-0. Tårnby havde enkelte chancer men de blev alle reddet i et godt spillende forsvar. Især Kimie som var hjemme fra Efterskole klarede Tårnbys bedste spiller. Kimie var også helt fri på mål, men skød lige på målmanden.

Anden halvleg var meget lig første med meget spil på banens midte, men med et lille overtag til AIK 65. Det blev 2-0 efter 25 min spil ved Louise der energisk forfulgte en bold på højre fløj og via en kontra fra Tårnbys forsvar scorede hun sikkert til 2-0 hvilket også blev kampens resultat. Alle spillere skal roses for god disciplin i spil og forsvar hele kampen igennem.

 Dagens spillere var: Laura K., Louise, Naja, Cecilie, Mai-Britt, Ella, Pernille, Katrine K., Emilie, Camilla, Maria, Kimie, Silja og Nanna. Kimie som i øjeblikket er på efterskole hjalp os også denne søndag dejligt at se hende på banen igen.

 

Dette hold endte på en 5. plads i Taastrup`s grusbaneturnering


Pigejunior tabte knebent med 2-3 til Tåstrup FC.

 

Til lørdagens grusbaneturnering på udebane mod Tåstrup FC som for øvrigt blev spillet på græsbane ved Høje Tåstrup Idrætspark var der ikke færre end 7 afbud. Men med lidt hjælp fra 2 pigespillere Nanna og Silja fik vi da stillet et fornuftigt hold.

 

Kampens første halvleg var en meget lige affære hvor AIK 65 Strøby havde den kraftige vind i ryggen.. Tåstrup havde nok det meste spil men holdet fightede flot over hele banen. Desværre kneb det lidt med at lukke af i vores højre side og Tåstrup havde flere farlige forsøg fra denne side. Tåstrup kom på 1-0 efter hjørne spark hvor bolden blev slået ud i feltet af Pernille og riposten sparkede Tåstrup direkte i mål til 0-1. Blot 5 min senere blev det 0-2 da Tåstrup spillede sig igennem højre side og scorede fladt i vores mål. Mod slutningen af halvlegen kom AIK flot igen og en ripost fra Tåstrups forsvar blev resolut sparket i mål af Laura K. 5 min før halvleg blev det til 2-2 ved Maria og flot drejede rundt i venstre side og scorede flot i modsatte side af målet. Men desværre kom Tåstrup på 2-3 i sidste minut igen på højre fløj.

 

Vi ventede det værste i 2 halvleg idet Tåstrup fik den kraftige vind i ryggen. Men heldigvis kunne de ikke udnytte denne fordel og der kom ikke flere scoringer i denne kamp. Pernille i målet havde flere gode redninger i denne halvleg. Alle skal roses for en flot fight hele kampen igennem. Specielt tak til Nanna og Silja for hjælpen i denne kamp.

 

Holdet bestod af Pernille, Bolette, Cecilie, Mai.Britt, Katrine K, Signe, Louise, Katrine S, Nanna, Silja, Maria, Sabrina, Lizette og Laura K.


Onsdag den 7. marts 2007 træningskamp hjemme mod Vordingborg

 

Pigejunior holdet skulle denne aften spille træningskamp mod Vordingborg`s skrappe pigejunior, det skulle vise sig at blive en sej omgang hvor intet ville lykkes for AIK 65 Strøby, hvorimod alle åbenbart skulle lykkes for Vordingborg. Hvis de ramte stolpen drejede bolden alligevel ind i målet og sådan havde de en lykkens dag i Strøby. Selvom Vordingborg scorede 12 mål mistede pigerne fra Strøby ikke modet, det kæmpede i regnen og det yderst smattede bane og to forsvars piger løb om kap med to yderst hurtige piger fra Vordingborg. Men Strøby pigerne fik da også heldet med sig et par gange til at score mål og Maria fik på et skud udefra skudt et flot mål ind. I anden halvleg fik Katrine spillet Maria fri med et flot indlæg og Maria scorede endnu et mål. Katrine kæmpede en brav kamp for at få lov til at score, men desværre uden held men rigtig mange gode forsøg. Jullie som masede på midtbanen fik kæmpet sig til en god chance og fik scoret et mål, så kampen endte helt retfærdigt 3-12 til Vordingborg. Holdet bestod denne aften af: Maria, Katrine V., Naja, Louise, Pernille, Jullie, Stine, Ella, Laura, Cecilie, Sabrina, Bolette, Nanna og Caroline.


AIK`s pigejunior fik hjemmekampen udskiftet med en tur til Ølstykke den 4/3-2007

 

En dejlig solskins søndag tog AIK`s pigejunior af sted mod Ølstykke endnu engang havde vi svært ved at få stillet hold på grund af afbud, men det lykkedes alligevel af få et par udskiftere med. Så holdet denne dejlige søndag bestod af: Pernille, Maria, Mai-Britt, Camilla, Ella, Emilie, Katrine V., Naja, Louise, Jullie, Stine, Kathrine K. og Signe. Kampen startede rimeligt og disse to hold matchede hinanden fint og begge hold kæmpede fint mod hinanden. En enkelt chance i hver ende, men uden held til at score, så i pausen fik pigerne snakket kampen igennem med træneren og han siger pas nu på ikke at gå ind til anden halvleg og slap af, så de andre får mål. Det var lige præcis det vi gjorde og Ølstykke fik scoret kampens eneste mål. Vores piger kæmpede og Naja fik et frontalt sammenstød med modspillerne men slap heldigvis med en forskrækkelse. Holdet som i dag var meget ”ungt” skal roses for en rigtig god kamp, hvor alle pigerne fightede og kæmpede flot for hinanden.


11.02.2007
 

Pigejunior holdet til en yderst kold grusbanekamp i Vipperød den 11/2-07

 

En tidlig søndag morgen mødtes nogle friske piger fra AIK 65 Strøby for at køre den lange vej til Vipperød nord på. Der var lidt tumult med møde tidspunkt og opsamling af piger, men vi kom af sted og kom til en hal, hvor området så helt øde ud, dørene var låst og vi ringede rundt for at finde frem til hvor vi skulle være. Heldigvis var en forældre rundt at kigge og fandt omklædning og baner for fodbold rundt om nogle bygninger. Så vi kørte dertil og det hjalp noget på det, spillerne kom hurtigt i tøjer og ud i den frygtelig kolde vind (som blæste en halv pelikan) Hurtig opvarmning og besked om at det kun er træningskamp og ingen skal mase mere en nødvendigt på de meget frosne og knoldede baner, da vi ikke vil have nogle af vores spillere skadet. Det lykkedes også at få alle spillerne hele med hjem, men desværre lykkedes det ikke at vinde kampen. I første halvleg havde vi sej modvind og Vipperød fik scoret til 1-0. vi kæmpede og havde flere gode chancer men uden helt til at score mål. I pausen var alle var yderst kolde, da vinden var ualmindelig kold, men efter lidt læ bag målet og dejlig varm kakao gik spillerne på banen igen. Denne halvleg havde vi rygvind og det burde hjælpe os til at få bolden i mål. Vi havde flere oplagte chancer, men desværre uden held til at score, så tabte vi ”grebet” lidt og Vipperød fik held til at smutte igennem vores forsvar og score yderligere to mål sidst i kampen, så kampen endte 0-3. Alle kom ind i varmen og flere fik mere kakao og kage og så i et varmt bad. Dagens hold bestod af: Ella, Mai-Britt, Pernille, Camilla, Bolette, Louise, Laura K. Cecilie, Sabrina, Stine, Jullie, Kathrine K. og Sara som var hjemme fra sin efterskole.



2 Pigejuniorhold i Strøby Cup fredag den 9. februar 2007

 

Hold 2 fra AIK 65 Strøby bestod af: Maria, Cecilie, Jullie, Stine, Laura K. og Sara de skulle spille tre indledende kampe og den førte var mod en naboklub nemlig EVIF og vores hold skulle lige spilles sammen og tabte desværre 1-2, men ellers en kamp der kunne falde ud til begge sider. Den næste kamp var mod Ringsted og det blev en svær kamp, da Ringsted spillede utroligt godt og de vandt da også 4-0 over AIK 65 Strøby. Den sidste kamp kunne blive meget vigtig hvis ellers Rønnede kunne hjælpe os og vinde over EVIF, det så på et tidspunkt sådan ud, men desværre vandt EVIF 2-1 over Rønnede og så var det ikke nok til at vi kunne gå videre, men vi spillede en fin kamp mod Rønnede som efterhånden var godt slidte, da de kom direkte fra et stævne sydpå. Vi vandt 3-2 og gik desværre ikke videre, men fik som alle andre en posefuld af scoringspræmier med frugt og is. Dette var det sidste stævne indendørs, nu rykker vi helt ud og spiller træningskampe i Grusbaneturneringen i Taastrup.

 

2 Pigejuniorhold i Strøby Cup fredag den 9. februar 2007

 

Hold 1 fra AIK 65 Strøby bestod af Anna, Katrine, Marie, Louise C, Josephine og Louise de skulle spille 3 indledende kampe og den første var mod Greve Strandby GS 03 hvor de vandt 4-0. Den næste kamp var mod EVIF og i denne kamp var spændende og de sprudlede og vandt da også kampen 4-2. Den sidste indledende kamp var mod Islev BK som viste sig at være en nem kamp, vi forventede et bedre Islev hold men vandt denne kamp 10-0. Så dette hold var videre et`er i pulje 1. Den første kamp var mod to`erne i pulje 2 som var EVIF og denne kamp vand vores piger 3-0. Derfor kom vi videre til vinder semi finalen som blev mod Ringsted. Det var en rigtig spændende kamp og vores piger vandt 2-0 og blev dermed vindere af stævnet for pigejunior 2007. Der var sølv til Ringsted og Bronze til det ene hold fra EVIF. Vores piger fik flotte guldmedaljer om halsen og en flot pokal til klubben, samtidig fik de nogle gode scoringspræmier med frugt og isbåde oveni. Så alt i alt en rigtig hyggelig aften som første sluttede godt midnat.


Den første grusbanekamp for pigejunior holdet den 3/2-07 mod Brede IF

 

En tidlig lørdag drog vi mod Lyngby, hvor vi skulle spille den første grusbanekamp i mod Brede IF på en flot kunststofbane. Det var første gang at nogle af de nyoprykkede pigejunior spillere skulle prøve kunststofbaner og bolden ”triller” på en anden måde på dette underlag. Men det skulle vise sig, at det ikke var en helt ”tosset” kamp og vores pigejunior hold som denne dag var meget ungt spillede en rigtig flot kamp. Vejret denne dag var rimeligt og ikke så koldt, så alle forhold var i orden for en god kamp. Holdet bestod af: Laura K., Sabrina, Lizette, Maria, Louise, Katrine W., Camilla, Emilie, Mai-Britt, Ella, Bolette, Kathrine K. og Pernille og alle kæmpede hele kampen igennem, desværre fik Brede held til at score et flot mål, så kampens slutresultat blev 0-1 til Brede IF. Alle spillerne skal roses for en flot indsats i kampen og det ser lovende ud for fremtiden.


Indendørsstævne hos EVIF i Hårlev Hallen den 19/1-07 med pigejunior

 

En sen fredag aften kørte 2 hold pigejunior til Hårlev for at deltage i EVIF`s indendørs stævne. Vi havde lidt problemer med at få nok pigejuniorspillere og havde derfor 5 pigespillere med i stedet for.

Det første hold der skulle på banen bestod af: Lotte, Jullie, Laura J., Mai-Britt, Pernille og Camilla. Der skulle spilles 3 indledende kampe og den første var mod Endeslev og da vi altid har svært ved den første kamp måtte vi tabe den 1-0. den næste kamp for dette hold var mod Rønnede IF og her havde vi ellers en rigtig god fight men tabte 2-1. Men pigerne blev klar til den sidste kamp og kæmpede rigtig godt og kampen mod Tåstrup endte da også med stillingen 2-2. Så dette hold kom ikke videre og måtte tage plads for at se på det andet holds sidste kamp. Disse piger smilede og hyggede sig dejligt sammen selvom de ikke skulle spille om 1. og 2. pladserne.

 

Det andet hold fra AIK 65 Strøby bestod af: Laura K., Kimie, Maria, Katrine, Naja og Louise. Dette hold skulle også spille 3 kampe og de skulle lige spilles lidt sammen først, så den første kamp mod Endeslev var en svær start at få for dette hold, de kom da rimeligt ud af den med resultatet 4-1 til EVIF. Den næste kamp gik meget bedre og de kom godt fra start og fik spillet lige op med Rønnede til slutresultatet 1-1. Den sidste kamp mod Ring Biler som kom fra Herlufholm gik rigtigt godt, Ring Biler havde ellers vundet alle deres kampe, men nu var AIK 65 endelig spillet varme, så de vandt 3-2 og selvom de ikke gik videre var der som altid smil og glade piger i omklædningsrummet.


Kampreferat Pigejunior ved Inde stævne i Solrød  2007.

 

Ved stævnet 12.1.2007 deltog 2 hold fra AIK65 Strøby.

 

Hold-1 bestående af Sisse, Anna, Marie, Lizette og Jullie fik følgende resultater:

Holdet spillede 1-1 mod Solrød-2 og vandt 2-0 over TFC-2 og endelig 5-1 over Eliten.

Holdet vandt der puljen og spillede slutspil om 1-3 plads i stævnet.

Først tabte holdet med 3-2 til Skovlunde IF efter at have ført 2-0. Surt.

Næste kamp vandt holdet med 4-1 over Himmelev Veddelev og dermed sluttede holdet på en samlet flot 2’ plads ved dette stævne 2007. Præmien bestod af drikkedunk + en lille radio. Godt gået tøser.

 

Hold-2 bestående af Katrine, Louise C, Louise A, Mango(Maria), Sabrina og Mai-Britt fik følgende resultater:

Holdet tabte 01 til Solrød-1 og vandt derefter 4-1 over TFC-2. Så tabte holdet 6-0 til Himmelev Veddelev og sidste kamp blev også tabt med 5-1 til et kombineret Brøndby Hold.

Holdet sluttede på 4’de plads. Dog skal holdet roses for aldrig at give op trods den store modstand.

Desværre har vi ikke noget billede af holdet grundet tekniske problemer med kamaraet !!!!  


11.11.2007
  



|Forside| |Nyheder og Info 2008/09| |Træner Info| |Damesenior 2008/09| |U18-Piger 2008/09| |U15-Piger 2008/09| |U13-Piger 2008/09 | |U11 Piger 2008/09| |U9/U7 Piger 2008/09| |Links SBU Turnering| |Album 2007-08| |Udvalgte Hold| |Skolefodbold| |Links| |Gæstebog| |Nyheder & Info 2006| |Nyheder & Info 2004| |ARKIV DJ-11 mands| |ARKIV DJ 7-mands| |ARKIV Piger 11-mands| |Miniputpiger| |Album|