ForsideNyheder og Info 2008/09Træner InfoDamesenior 2008/09U18-Piger 2008/09U15-Piger 2008/09U13-Piger 2008/09  U11 Piger 2008/09U9/U7 Piger 2008/09Links SBU TurneringAlbum 2007-08Udvalgte HoldSkolefodboldLinksGæstebogNyheder & Info 2006Nyheder & Info 2004ARKIV DJ-11 mandsARKIV DJ 7-mandsARKIV Piger 11-mandsMiniputpigerAlbume-mail me

DS holdet mødte på udebane BK Frem i Grusturneringen og fik en lektion i hurtigt kombinationsspil. Holdet tabte med 1-5.

AIK's enlige mål blev scoret af Sisse Pedersen i første halvleg. Men generelt var AIK hele tiden på hælene i forhold til Frems damer der kombinerede flot med første gangs pasninger.

Men med lidt bedre kondition for nogle af spillerne skal vi nok nå at være klar til forårssæsonen 2009 i Sjællandserien.


08.09.2008
 

Kvinde senior 7-mands i mesterrækken spillede hjemme den 8/9-08

 

En dejlig mandag aften der startede med et lille drys regn, som senere blev til en dejlig aften og en dejlig kamp, som en tilskuer sagde efter kampen, det var sjovere at se denne kamp, med en flot ”målfest” på hele 12 mål, end Landsholdets sidste kamp, flot sagt fra sidelinien. Men kampen startede med at de gule fra AIK 65 scorede et flot mål af Mette, som fik et fint indlæg fra Helle. Senere scorede Sara sit første mål og desværre ville Fløng Hedehusene også være med de et mål. Mette scorede et super mål som burde tælle for to, da der var tunnel imellem to gange ben og så i kassen. Det blev for meget for modstanderen og de scorede endnu to mål inden pausen så stillingen nu var 3-3. en velfortjent pause og træneren kom og dirigerede anden halvleg, hvor Fløng Hedehusene lagde ud med at score et mål og så fulgte Sara med sit andet mål. Da Helle`s kaffe åbenbart ikke var stærk nok måtte hun nøjes med at lægge op til Mette tredje mål og efter et par scoringer fra modstanderen ville Mette heldigvis have udlignet og hun scorede sit fjerde mål til stillingen 6-6. Denne målfest af en kamp var bare slot spillet af alle og hjertelig velkommen til Vivi som spillede en flot kamp. Dejligt at se Cecilie og Sara igen efter nogen tids fravær. Dagens målpige Martine kæmpede en flot kamp og havde mange gode redninger. Desværre en fiberskade til Lena, vi håber snart at hun kommer på igen. Dagens fighter som kæmpede en hel kamp uden pauser og med hele 4 mål er Mette.



AIK 65 Strøby kvinder 11-mands i Sjællandsserien ude den 6/9-08

 

En lørdag eftermiddag drog vi af sted mod Brøndby for at spille kamp kl. 15.30, vi havde denne dag svært ved at stille hold på grund af afbud og skader. Vi fandt både omklædning og kørte i bil ud til banerne. Kampen blev fløjtet i gang i efter kort tids spilletid var Brøndby heldige at score deres første mål på en klar forsvarsfejl. Men vi pressede på og gav dem god modstand, vi holdt skansen uden flere mål i første halvleg. En pause med lidt væske og frugt, så var damerne i gang igen. Desværre fik Brøndby scoret et mål, selvom vores målpige stod en rigtig flot kamp. Lotte fik en fiberskade i lysken og Lizette kæmpede med en dårlig hæl, mens Sabrina kæmpede med vabler. Med kun to udskiftere var det ved at blive lidt problematisk, men det gik indtil Katrine på en friløber, desværre fik endnu en skade i sit tidligere korsbånds opererede knæ. Hun scorede selvom hun ikke selv havde set det i sit fald. Brøndby fik scoret endnu et mål i tumulten omkring skader, men Laura Krogh fik held til at afslutte med en flot scoring med indersiden på en aflevering fra Marie til kampens slutresultat 2-3 til Brøndby.

Vi fik Louise W. skadet endnu engang på hendes knæ som hun faldt ned på igen, så skaden fra sidste kamp brød op igen. Alle spillerne skal roses for en flot kamp hvor de hele kampen igennem bevarede troen. Problemer med alle de skadede og hjemkørsel af dem gav lidt tumult med dagens udnævnelse af dagens fighter, men træneren var ikke i tvivl om at Marie som bageste mand helt klart var fortjent til denne udnævnelse.

Så vi tog endnu engang fra kamp med tre skadede spillere.


05.09.2008
 

AIK`s kvinder 7-mands i mesterrækken hjemme den 5/9-08

 

En dejlig fredag aften skulle 7-mands holdet fra AIK 65 Strøby spille hjemme mod Parthenon Glostrup på hjemmebane. Det havde været yderst svært at stille hold, da vi p.t. er ved at drukne i kampe, men der var en dejlig stemning, en spiller havde glemt aftalen, men en anden spiller stod som tilskuer og blev kapret tak til Camilla. Kampen startede med at Glostrup fik et mål som var en smutter, dette fulgte Glostrup op med endnu et par mål og vi var lidt rystede, men fik samlet os og kom endelig i gang hvor Katrine kom med et forsøg som ikke gik ind men Ella fulgte op og scorede. En pause og lidt vand sammen med en snak med træneren og så i gang for fuld damp igen hvor vi startede med et flot mål fra Katrine, Helle havde i pausen fået en god kop kaffe og scorede først et mål, senere var målet frit og samme Helle et mere, men det var åbenbart ikke nok for vores alderspræsident Helle og hun lavede hattrick denne dejlige fredag aften. Forsvaret kæmpede godt og Malene som denne aften var udenfor målet klarede sig fint, Mia med en forstuvet fod stod en god kamp i målet og Tak for hjælpen. Sasa havde en flot debut i dette efterår og klarede sig fint. Et par ømme ben som havde været ude at løbe langt et par dage før, klarede sig også fint nemlig Lena, men lille Elisabeth på sidelinien. Katrine ville score et mål mere og det ville Glostrup også, så kampens slutresultat blev 6-4, så flot gået damer og stor ros og Tak for hjælpen til alle. Dagens fighter blev Tine som bare spillede rigtigt godt nede i forsvaret.



03.09.2008
 

Kvindesenior på hjemmebane i Sjællandsserien den 3/9-08

 

En dejlig onsdag aften drog de friske damer fra Strøby til kamp på hjemmebane mod Herstedøster, som vi jo også spillede imod i foråret og vinterturneringen, så vi vidste også at de spiller hinanden godt og at de skal passes godt op. I første halvleg kæmpede AIK 65 Strøby godt og alle tog godt fat i hver deres ”mand”, Katrine lavede et perfekt indlæg til Laura som scorede kampens første mål. Flere gode chancer fra de gule men uden held til at score, en pause med vand og frugt og så i gang med anden halvleg og samme Katrine fik lagt en god bold til Sisse som skød udefra og scorede et flot mål. Anna var kort på banen men skaden i foden var endnu ikke klar til at spille med, Louise W. fik et spark på knæet og måtte bæres ud af banen, senere faldt Stine i nærkamp for tredje gang ned på sin skulder så vi var helt bange for et brud på den. Altså tre skadede spillere i denne hjemmebanekamp. Kort før slutfløjtet scorede Jullie et flot mål dejligt kæmpet igennem, så kampens slutresultat blev 3-0 til de gule fra AIK 65 Strøby. Skønt med en sejr og alle spillere blev rost af træneren for en flot spillet kamp. Dagens fighter blev den tænkende pige som altid læser spillet nemlig Laura K.



02.09.2008
 

7-mands holdet måtte trække sig fra kamp mod Avedøre den 2/9-08

 

Desværre havde vi ikke mulighed for at stille hold denne tirsdag, da flere meldte fra og i forvejen var det yderst svært, kampene var fra SBU`s side lagt frygteligt tæt, så det kneb noget med at få nok spillere på grund af afbud og skader, så vi måtte desværre tabe uden kamp.

 



30.08.2008
 

Sjællandsserien på hjemmebane den 30/8-08 mod Herlufsholm

 

En dejlig solskins lørdag kl. 14.00 skulle vi spille hjemme mod Herlufsholm, som vi også spillede i mod i foråret. Det var en jævnbyrdig kamp, dog havde vi det meste af spillet i første halvleg, men uden held til at score på vores mange chancer og som bekendt kan man ikke vinde en kamp på godt spil med chancer, der skal scores. Efter pausen med lidt gode råd fra træneren gik de friske ind til anden halvleg og Mia lagde en god bold til Katrine der scorede i starten af anden halvleg. Der blev ikke fløjtet mange gange i kampen, men desværre blev der dømt et straffe mod vores hold kort før slutfløjtet og Herlufsholm scorede til kampens slutresultat 1-1. Set med ”vores briller” noget ufortjent, måske anderledes set med Herlufsholm briller, men sådan er fodbold. Alle kæmpede bravt og dagens fighter er Jullie som er kommet fint på igen efter et ”svingende” forår.



27.08.2008
 

7-mandsholdet spillede den 27/8-08 mod Rosenhøj

 

På hjemmebane skulle vi spille mod Rosenhøj som vi også spillede i mod i foråret, så vi kender hinanden og ved at de er meget dygtige, men vi vandt den sidste kamp i foråret. Denne aften havde vi ikke nemt ved at stille hold, men vi fik da stablet et hold på benene. Rosenhøj lagde ud med at score 2 mål i første halvleg. Efter en lille pause med lidt æbler og vand, samt en lille snak med trænere gik vi friske i gang igen med anden halvleg. Vi fik spillet til et par chancer men desværre uden held til at score. Så Rosenhøj spillede videre og fik scoret endnu to mål, men AIK 65 Strøby fik et straffe som Helle stod for at skyde, men desværre gik den ikke ind, men hun fangede den selv op og scorede til kampens slutresultat 4-1 til Rosenhøj. Alle spillere kæmpede godt, men det var desværre ikke nok denne aften. Dagens fighter blev Louise C. som kæmpede bravt hele kampen igennem.



23.08.2008
 

En meget våd lørdag for Sjællandsserien i Slagelse den 23/8-08

 

Det stod fra morgenstunden nærmest ned i stænger og det så ud til dagsregn, det skal vi da også love for at det gjorde i Slagelse lige fra start til slut. Det bliver af og til en lidt tilfældig kamp i dette våde og glatte vejr, selv træneren faldt så lang han var da han skulle løbe efter en bold. Det blev en noget voldsom kamp, men alle kæmpede godt og Kimie fik scoret et super mål i første halvleg. Efter pausen scorede Slagelse desværre to flotte og hurtige mål på samme sted hvor vores forsvar svigtede totalt, ærgerligt for hele holdet, men Nanna tog en tur og scorede et flot venstre bens mål og så stod vi lige, til kort tid før slutfløjtet hvor der bliver dømt et straffe mod os, så desværre vinder Slagelse med 3-2 over os denne yderst våde lørdag, hvor alt var gennemblødt og sejlede, selv i tøj tasken stod der vand. Dagens fighter blev holdets laveste pige der kæmpede bravt hele kampen nemlig Kimie.



19.08.2008
 

Den første kamp med 7-mandsholdet i Mesterrækken i Skovlunde den 19/8-08

 

Vi starter så turneringen med at tage til Skovlunde for at spille den første kamp, alle er langtfra kommet i gang efter en lang og tiltrængt sommerferie, men vi mødte op til de dygtige spillere i Skovlunde. De lagde da også ud med at score i første angreb og fik to mere inden pausen, selvom vores spillere prøvede at kæmpe imod. Efter en tår vand og lidt snak med træneren gik vi i gang med anden halvleg og Marie lagde ud med at score et flot mål, dette fulgte Skovlunde friskt op med at score tre mål. Vi formåede denne aften ikke at holde dem mand til mand, men Lena fik da scoret et flot mål fra frispark. Skovlunde scorede tre mere, til kampens slutresultat 9-2. Men alle ydede en god indsats en endda med feber og dårlig hals ydede også det bedste hund kunne, så alle skal roses for dagens kamp. Dagens fighter blev Marie der virkelig kæmpede både foran og bagved og så ud som om hun havde løbetrænet hele sommeren.



10.08.2008
 

Træningskamp mod Solrød den 10/8-08 på hjemmebane i Strøby

 

En dejlig solrig søndag kom Solrød`s senior kvinder for at spille træningskamp mod vores kvinder, vi har en del afbud, men tog et par junior spillere med til denne kamp for at stille hold. Holdet bestod af Helle, Katrine O., Lizette, Malene, Lotte, Stine, Kimie, Anna, Marie, Sabrina, Camilla, Katrine S., Bolette og Nanna som alle mødte friske op til denne kamp. De gule fra AIK 65 Strøby dominerede kampen fra start, men Solrød som lige er rykket op i række 1 kæmpede en flot kamp. Katrine O. lagde ud med at løbe en tur udenom målpigen og score sit første mål. Der var et par gode chancer i første halvleg, men uden held til at score. Efter en lille pause og noget at drikke gik de i gang igen og Katrine O. havde et flot skud med venstre direkte på mål. Der var flere rigtig gode forsøg og forsvaret stod alle en rigtig god kamp. Katrine S. blev frisk igen og tog en god løbetur og scorede et flot mål. Katrine havde ”blod på tanden i denne” og så ud til at have meget overskud og hun scorede hattrick med endnu et flot venstrebens skud til kampens slutresultat 4-0. Der burde have været mange flere mål ifølge de mange chancer, men vi var ikke i dag skarpe nok til at score. Vi håber på en rigtig god sæson hvor vi kan blive i Sjællandsserien.



08.08.2008
 

AIK 65 Strøby kvinde senior aflyst trænings weekend fra 8/8-10/8-08

 

Der var arrangeret trænings- og hyggeweekend fra den 8/8-10/8 og mange så frem til denne weekend i klubhuset i Sydstevns med overnatning og bespisning. Der var arrangeret træningskampe med klubbens Black Sheeps og Solrød, samt overlevelsestur ud på den vilde Stevns Klint, men desværre aflyst på grund af for få tilmeldte. Vi bevare den arrangerede 11-mands kamp mod Solrød og prøvede en 7-mands kamp mod Black Sheeps som alle så meget frem til. Black Sheeps skulle holde arbejdsdag den 9/8-08 så de startede op med denne kamp mod kvinderne, så var fint klædt på i spillertøj med diverse udstyr, samt alle så meget frem til at spille kampen mod vores damer. Holdkortet blev udfyldt af begge parter og kampen kunne fløjtes i gang af træner/dommer Lars Nielsen. Kampen gik i gang og damerne kom bedst fra start med et indlæg fra Katrine til Anna som forsøgte uden hold, men Katrine opsnappede den og scorede. Kort efter lagde Larsen en bold til Jeppe der skød den flot i mål til stillingen1-1. Lizette skød hjørne og scorede direkte derfra på et flot skud. Den lille Ella lagde to mand ned og scorede et smukt mål hvorefter Bjarke på hovedstød også kom med et fint mål. Bjarke kom forbi vores bagerste Mia og skød endnu et flot mål til stillingen 3-3 ved pausen. Efter vand og lidt snak på begge hold gik alle friske i gang og på begge hold kæmpede alle om pladserne inde på banen, dejligt at se at alle yderst gerne ville spille denne dejlige varme lørdag. Katrine startede op med et flot mål og drengene fortsatte hvor først Karlsen satte et flot mål ind, derefter kom Søren med sit flotte mål til stor glæde for Black Sheeps. Kampens slutresultat blev 5-4 til Black Sheeps, men damerne vil gerne have revance senere når Jose er kampklar igen. Black Sheeps var utroligt glade og stolte af sejren og alle vil yderst gerne gentage sådan en dejlig social kamp indbyrdes i klubben. Der var lidt hygge med drikkevarer og så gik de friske Black Sheeps i gang med deres arbejde med at opsætte bænke til tilskuere, flot arbejde af alle de unge fyre og dejligt for klubbens sammenhold. TAK.

 

Træningskamp hjemme med vores junior drenge årgang 1993

 

Endnu et forsøg på at få ”liv” i kvinde senior efter en lang tiltrængt sommerferie arrangerede vi en træningskamp med Junior 1993 fra AIK 65 Strøby netop hjemvendt fra træningstur i Sverige, så de var på denne dag, imens vores damer ikke rigtig var startet op endnu. Drengen havde et godt tag i pigerne også på grund af deres bedre fysik, men damerne kæmpede da yderst fint så længe de havde luft til det, flere gange vabler opstod, men der blevet gået til den alligevel. Drengene fik 3 mål i første halvleg og 4 i den næste, men pigerne fik da tilkendt et straffe som Laura Krogh scorede på.

Det var en hjemmebane dommer som fløjtede kampen af lige inden et mål, men drengene smilede og sagde pænt Tak for kampen, godt gået af alle spillere på begge hold og Tak til Steimle og hans flok for denne træningskamp.

 



AIK 65 på hjemmebane den 31. maj 2008 mod Vordingborg

 

Der var denne dag en dejlig varme og Strøby`s baner og herreholdets Black sheeps varmede op til damernes kamp med bannere og enkle trommeslag, det var hyggeligt at have den opbakning. Alligevel lagde Vordingborg ud med at score et flot mål for at gøre spændingen større for de noget pressede AIK spillere. Men Lotte fik lagt en god bold til Anna som fik scoret et perlemål. Senere lagde Katrine en rigtig god bold til samme Anna der scorede igen. Dejligt for hende at få ”startet” op igen, da det i dette forår har knebet lidt med scoringer for den dribleglade Anna. En scoring før pausen og pigerne fik frugt og gode ord og fightede flot videre i anden halvleg. Alligevel fik Vordingborg held til at score i starten af anden halvleg, de ville selvfølgelig også gerne vinde, men senere havde vi flere gode forsøg, men uden held til at score. Anna havde et godt forsøg mere, men brændte og Stine O. opsnappede hurtigt bolden og scorede et suger mål. Denne kamp var flot spillet at hele holdet, men en stor ros skal lyde til det stabile forsvar der stod godt i hele kampen. Dagens fighter blev naturligvis Anna. Stor glæde blandt ”pigerne” under frugt spisningen efter kampen.


7-mands kvindesenior hjemme mod Skovlunde den 27/5-2008

 

Endnu en dejlig aften til at spille fodbold i, de blev varmet op til endnu en svær kamp i denne Mesterrække, det var vi klar over på forhån, så træneren bad alle om at holde godt fast i hver sin spiller. Dette gid over forventning i første halvleg hvor Skovlunde kun scorede et mål, men efter pause og snak gik det ikke så godt, da flere slap ”deres mand” og dette var Skovlund selvfølgelig glade for, så fik de dygtige spillere jo plads til at score og kampen endte 0-6 til Skovlunde. De gule fra Strøby kæmpede og fik da også spillet sig til et par chancer, men uden held til at score. Dagen fighter blev den evigt kæmpende Ella der var både her og der.

Flot gået til alle dagens spillere og hygge med frugt og kage.


Kvindesenior 11-mands i Sjællandsserien i Herlufholm

 

En dejlig lun søndag den 25. maj 2008 drog kvinderne fra AIK 65 Strøby af sted til Herlufholm for at spille en ret vigtig kamp. Første halvleg forløb nogenlunde jævnbyrdigt som også stillingen bar præg af. Vi havde et par gode chancer men uden held til at score mål. I pausen en kort snak om målet for den næste halvleg. Dette gik ikke helt som planlagt, da Herlufholm startede denne halvleg med at score og så var vi lidt under pres, da vi mindst skulle spille denne kamp uafgjort eller vinde, så var det ØV. Men ”pigerne” kæmpede  og havde flere forsøg men uden held til scoring. Men Katrine tog initiativ til en friløber da modstanderens målpige var langt ude og hun scorede et flot mål udefra og jubelen var stor. Kampens slutresultat blev 1-1 og begge hold så tilfredse ud. Der blev kæmpet bravt på alle pladser, men dagens fighter blev Katrine der scorede det forløsende mål.

Dagens hold bestod derudover af: Laura, Anna. Marie, Louise C, Josephine, Stine, Liselotte, Emilie, Mia, Lotte, Lizette, Kimie og Louise W alle skal roses for en flot spillet kamp.


21.05.2008
 

En dejlig aften til Hvidovre for at spille mod Rosenhøj den 21/5-08

 

Kvinde senior 7-mandsholdet fra AIK 65 Strøby drog til Rosenhøj for at spille mod topholdet. AIK 65 havde meget af spillet i første halvleg og Rosenhøj havde mere af spillet i anden halvleg. Men Lena havde en godt forsøg som ikke lykkes og Fie fulgte op til samme Lena som fik scoret et mål på stolpen og ind i kasse. Senere var det Ella der lagde en god aflevering til Fie der scorede en venstre pote ind. En lille pause med lidt snak og så i gang igen. Vi kæmpede og havde flere gode chancer uden held til scoring og så Scorede Rosenhøj da også et mål, heldig vis sluttede kampen og vi fik en flot 2-1 sejr. Det var en utroligt flot kamp som alle ti spillere leverede, så stor ros til alle, men alligevel blev dagens fighter bagerste mand, nemlig Mia som spillede en rigtig god kamp.

 



17.05.2008
 

Kvinde senior 11-mands på hjemmebane i en svær kamp den 17. maj 2008

 

Vi skulle hjemme møde en stærk modstander nemlig Brøndbyernes IF som er meget stærke og denne dag havde de da også hele 5 første holdsspillere med på holder og spillede en flot kamp mod et presset hold fra AIK 65 Strøby. Brøndby scorede og vi fik to spillere ud, den ene fik ondt i brystet og mistede vejret, mens den anden blev dårlig og mistede også vejret, så assistance fra holdleder på mikrofodboldskole i AIK 65 til disse to piger. Brøndby fortsatte med at score og vi fik da heldigvis presset et mål ind, da Mia forsøgte sig og scorede et flot mål. Kampens resultat blev 6-1 og selvom AIK 65 Spillede en god kamp, var det desværre ikke nok denne dag. Dagens fighter blev Emilie i målet som kæmpede bravt hele kampen igennem.



13.05.2008
 

7-mands kvinde seniorholdet i Ejby 1968 den 13. maj 2008

 

En dejlig solrig aften havde vi besøg af Ejby. Kampen startede og nogle friske piger fra AIK 65 Strøby lagde ud med at Mette tog en flot løbetur og scorede et flot mål. Senere lagde Ella en god bold til Mette der trak sig fri og scorede sit andet mål. En kort pause med frugt og lidt opsamling og så i gang igen. Strøby havde hele spillet og mange oplagte chancer, men desværre uden held hver gang, men Mette lagde en god aflevering til Helle som scorede et supermål til kampens slutresultat 3-0. Ejby fik mere og mere spil så godt da kampen blev fløjtet af. Nogle glade piger fik hygget lidt med frugt og så blev dagens fighter udnævnt af træneren til at være Helle.



05.05.2008
 

AIK`s kvindesenior 7-mands vandt ude med 4-2 over Ejby

 

En dejlig mandag aften på Danmarks befrielse den 5. maj 2008 drog vi til Ejby, som spillerne nemt kunne finde det kneb dog mere for holdlederen, men alle kom frem i rimelig tid. Mette åbnede kampen med at score et rigtigt knokler mål til stillingen 1-0. Det skønne aftenvejr gjorde det til en fornøjelse at spille og damerne ydede en rigtig god indsats selvom der var et par ”slidte” ben der syrede lidt, men friske udskiftere kom ind. Lena fik senere scoret et rigtigt flot mål så alle var enige om, at ”de gamle” bare styrede hvad mål angik, mens de unge bare kan løbe ”solen sort”. Efter pausen kom holdets nye spiller ind til sin debutkamp i AIK 65 Strøby nemlig Tine, hun gjorde det godt og skal roses meget for en find indsats i kampen. I anden halvleg lavede Marie et lille lop til Mette som satte bolden ind til stillingen 3-0, det blev for meget for Ejby som scorede et flot mål. Senere var Anna alene med målmanden og spillede sig fri af hende og scorede et fint mål. Desværre fik Ejby held til at score endnu et mål til kampens slutresultat 4-2. Alle spillere skal roses for en flot kamp og kampens øvrige spillere var Cecilie, Martine, Jullie, Louise og Malene. Dagens fighter blev Mette der spillede en flot kamp og kæmpede bravt hele kampen.

 



03.05.2008
 

AIK’s kvindesenior i sjællandsserien vandt ude med 2-1 over Sorø/Freja.

 

Lørdag den 3-5-2008 mødte Sjællandserieholdet på udebane Sorø/Freja, som før dagens kamp lå på 3’de pladsen. Og med 5 afbud var det svære ods, men spillerne viste god moral og kampen fik en uventet udgang.

AIK startede faktisk bedst og Fie R. havde de første 10 min 2 chancer for scoring, men begge smuttede tæt forbi mål. Og spillet fungerede flot den første halve time, med fine kombinationer. Sisse var i fravær af Marie bageste mand og dette klarede hun rigtig flot. Flere gode forsøg fra AIK men uden held til at score mål. Desværre kom Sorø foran på deres første rigtige angreb hvor Sorø’s bedste spiller afdriblede 2 AIK spillere og scorede fladt i målet. Derefter korrigerede AIK så Katrine rykkede frem som angriber og Jose frem på forreste midtbane og med inhop af Kimie på bageste kom der for alvor gang i scoringsforsøgene. Katrine driblede flot igennem i venstre side og skød tæt forbi mål 5 min før pause.

 

Efter pausen fortsatte AIK deres angreb og efter 15 min spil blev det 1-1 ved Katrine der endnu engang blev spillet helt fri af Jose og denne gang scorede hun sikkert. Blot 5 min senere kunne Laura K havde blevet målscorer ved et lop over Sorø’s målmand, men bolden blev vist reddet på selve målstregen. Og så kom forløsningen til 2-1.  En flot pasning fra Katrine fra venstre til højre banedel blev opsnappet af Mette der resolut skød bolden ind i fjerneste hjørne. Herefter var der kamp på alle pladser for at holde føringen hjem. PUHA det lykkedes og den første sejr i Sjællandserien var en realitet. Tak for en flot indsats på alle pladser.

 

Dagens spiller blev Sisse der styrede forsvaret flot hele kampen igennem. Desværre må vi undvære hende de næste kampe, da hun skal opereres og holde en måneds pause.



29.04.2008
 

Kvindesenior 7-mands i Mesterrækken vandt hjemme med 3-0 over Parthenon Glostrup.

 

 

Efter 2 snævre nederlag på 0-1 og 0-2 til henholdsvis Rosenhøj og Skovlunde skulle AIK 65 gerne til at have gang i målscoringen i hjemmekampen tirsdag den 29-4-2008 mod Glostrup..

 

Holdet startede da også klart bedst og Helle skulle vel have scoret et par mål det første kvarter. Lena havde også et par chancer. Jeanne spillede det sidste kvarter men kunne heller ikke finde frem til målmaskerne. Glostrup havde enkelte chancer, men Malene stod rigtig godt i målet.

 

Efter pausen fortsatte AIK med dominans og skabte igen store chancer, men ind ville bolden ikke. Men dog efter et 20 min spil blev det endelig til den forløsende scoring. Mette spille flot Lene fri foran målet og halvliggende scorede Lena til 1-0. Herefter var det Mette selv der scorede til 2-0 efter flot gennemløb fra banens midte. Og endelig blev det 3-0 ved Ella der knaldede et flot indlæg fra højre ind i kassen. Kort forinden flugtede Camilla et hjørne tæt forbi mål.

 

Dagens spiller blev Lena for sin gode fight og den forløsende målscoring.



26.04.2008
 

Kvindesjællandserieholdet tabte hjemme med 0-1 til Herstedøster.

 

Lørdag den 26-4-2008 skulle AIK på hjemmebane op mod Herstedøster. En kamp som gerne skulle vindes, hvis holdet skal overleve i Sjællandserien. Konkurrencen er stor i bunden af denne serie.

 

Kampen blev en meget lige affære men med Herstedøster lidt før på bolden kampen igennem. Efter 15 min spil kom Herstedøster foran med 0-1 efter et gennembrud i højre side og bolden blev spillet på tværs til en udækket spiller fra Herstedøster som scorede fladt i målet. Kampen udviklede sig til et slag i forsvaret og på midtbanen. Der blev ikke rigtigt skabt nogle farlige målchancer, dertil stod de 2 hold for godt til hinanden. Først mod slutningen af kampen blev der satset fra AIK’s side og dette pres blev til 3 gode chancer til Anna og en enkelt til Katrine. Men i alle tilfælde strøg bolden tæt forbi eller over mål. Når man ikke kan score kan man jo heller ikke vinde point.

Alle forsøgte at spille det de kunne, men ikke alle slap lige heldigt fra det denne dag. Vi forsøger igen i næste kamp mod Sorø.

 

Dagens spiller blev Louse C der spillede en flot kamp på i venstre forsvarsside.



19.04.2008
 

Kvindesenior spillede ude 2-2 mod Ølstykke i Kvindesjællandserien.

 

Lørdag den 19-4-2008 tog holdet til Ølstykke i forårets kamp 2 i Kvindesjællandserien. En kamp som vi burde kunne vinde, hvis alle spillede op til deres bedste. Men det kneb i perioder af kampen.

 

Første halvleg var en meget lige affære med meget spil på midten af banen. Der blev skabt enkelte chancer i begge ender men beslutsomheden manglede i de afgørende situationer. Holdet stod fornuftigt på banen, men langskud udefra i medvinden var en mangelvare fra vores side. Ølstykke kom på 1-0 netop på et langskud efter 40 min spil. Bolden strøg ind i krydset uden chance for Emilie i målet.

 

Efter pausen fik AIK mere fat i spillet og skabte flere gode chancer og efter et hjørnespark fik AIK 65 udlignet. Anna skubbede bolden videre til Sisse som sikkert scorede til 1-1. Ølstykke var hele tiden farlige på kontraangreb men der blev arbejdet solidt i defensiven i disse tilfælde godt anført af Marie og Jose. Midt i halvlegen blev Lizette indskiftet på venstre fløj og det skabte flere gode chancer fra venstrefløjen, hvor Kimie og Lizette kombinerede flot igennem. AIK kom da også foran efter 35 min spil efter hjørnespark fra Katrine satte Lizette flot panden på og så var vi foran med 2-1. Denne stilling skulle så holdes, men desværre kiksede det lidt i forsvaret på en høj bold og Ølstykkes farligste spiller skød resolut, som Emilie dog klarede flot men returen røg ud af feltet og Jose måtte fighte sig til et frispark. Dette skød Ølstykke resolut op under overliggeren til slutresultatet 2-2. I sidste sekund havde AIK et skud på overliggeren. Men positivt var det at vi fik slettet nullet i tabellen.

 

Dagens spiller blev Jose for en fornem arbejdsindsats på den centrale midtbane.       



AIK65 Strøby’s  Kvindesenior tabte med 1-4 til Skovlunde i Sjællandserien.

 

Forårets første kamp i Sjællandserien blev lige så svær som forventet mod Skovlunde IF på hjemmebane. Skovlundes hold er deres 2’den hold, hvilket er reserverne til deres 3F Liga hold. En svær åbningskamp for AIK 65 Strøby, men ikke uoverkommelig efter forårets træningskampe at dømme. Der var en smule nervøsitet at spore inden kampen, men det skal der også være til holdets første kamp og debut i Sjællandserien.

Holdet bestod på dagen af: Emilie Kleinert, Louise Christensen, Marie Berthelsen, Mia Quorp, Lotte Kristensen, Josephine Lunøe, Stine Olsen, Katrine Olsgaard, Jullie Huus, Anna Schwartz, Sisse Pedersen, Laura Krogh og Cecilie Hansen.

 

Skovlunde startede som lyn og torden og kombinerede sig flot igennem til store chancer i kampens start og allerede efter 8 min spil blev det 0-1 på en flot tværpasning i AIK’s forsvar. Specielt venstre fløj hos Skovlunde skabte problemer og efter en lille rokering fik Stine Olsen styr på denne fløj. Efterfølgende skabte Skovlunde andre store chancer, men AIK 65 fightede flot på alle pladser og en godt spillende målmand Emilie Kleinert klarede godt fra sig i målet. AIK 65 havde enkelte kontraangreb, men rigtige farlige blev de ikke. AIK 65 holdt denne stilling i resten af første halvleg.

 

Starten af anden halvleg blev lidt skæbnesvanger for holdet, idet Skovlunde score 2 hurtige mål indenfor de første 5 min. Men AIK 65 gav ikke op og fightede sig flot ind i kampen igen og skabte ved flere godt opspillede angreb flere chancer i denne periode uden dog at score. Midt i halvlegen fik Skovlunde tilkendt et straffespark, som Emilie dog klarede i flot stil helt nede ved venstre stolpe.

10 min før tid fik Anna tilkæmpet sig til et straffespark efter hjørnespark og Mia Quorp scorede sikkert. Stillingen 1-3 holdt til 2 min før tid, hvor Skovlunde scorede til slutresultatet 1-4.

En hæderlig indsats fra alle spillere i deres debut i Sjællandserien 2008. Alle spillere skal roses for ikke på noget tidspunkt at give op trods overmagten.

Dagens spiller blev ikke uventet Stine Olsen for godt og solidt forsvarsarbejde.       

 


16.03.2008
 

Hjemmekamp for Kvindesenior i AIK 65 en tåget søndag mod St.Heddinge

 

En dejlig vindstille søndag den 16/3-08 men meget tåget dag, skulle vi spille træningskamp mod de lokale fra St.Heddinge. Kampen gik i gang og AIK 65 lagde hårdt ud med at score, Jullie scorede det første mål i 2. minut og allerede i det 10. minut fik Stine også scoret et supermål til stillingen 2-0. Det var et resolut spil der kom fra Strøby lige fra start, men St.Heddinge havde da også et par gode forsøg, ligesom også Strøby havde, begge hold uden held til at score. Efter en pause og lidt forfriskninger gik de friske i gang med anden halvleg og efter 60 minuters spil scorede St.Heddinge et mål udefra. St.Heddinge kæmpede med flere skader og lånte da også en spiller af Strøby og efter 80 minutter fik en frisk Stine held til at score endnu et flot mål til stillingen 3-1 som også blev kampens slutresultat. Det skal nævnes at Mia havde et flot forsøg udefra på overlæggeren og Lizette havde også et par flotte forsøg uden held til at score. Alle spillerne skal roses for flot sammenspil og en masse kræfter og god fysik, spændende at se hvad det kan blive til i forårets turnering i Sjællandsserien. Holdet bestod denne dag af: Malene, Emilie, Marie, Katrine, Anna, Mia, Liselotte, Louise C., Loiuse W., Stine, Lotte, Jullie, Josepine, Lizette og Laura K. Efter kampen var hygge til et spillermøde med snak for forårets program og en eventuel træningslejr enten i indland eller i udland.



09.03.2008
 

Kvindesenior på udebane mod Ølstykke den 9. marts 2008

 

 

AIK 65 strøby`s friske kvindesenior hold drog søndag til Ølstykke for at spille grusbane kamp i Heibergs Cup mod et godt Ølstykke hold som vi kender fra efterårets turnering, hvor vi tabte til dem i SM kampen. Holdet bestod i dag af: Malene. Emilie, Laura J., Josephine, Marie, Sisse, Anna, Katrine, Mia, Liselotte, Louise C, Louise W. Stine og Lotte.

Velkommen tilbage i truppen til Anna efter en vinterpause og ligeså velkommen tilbage til Louise W. er en brækket arm pause begge skal rosen for en flot kamp. Ja, hele holdet skal roses for en flot kamp hvor alle var tændte og spillede en flot kamp i et fint tempo ovenpå lørdagens fester.

Vi skulle lige i gang med spillet, men efter ca. 10 min. var vi spillet ind og vi havde flere flotte chancer men uden helt til at score. I det 40. min. Lagde Katrine et flot indlæg til Anna som scorede en super mål. I pausen fik vi snakket lidt om stadig at holde teten og samtidig holde fast i Ølstykke`s gode skytter. Dette lykkedes dog ikke helt kort inde i anden halvleg scorede Ølstykke til stillingen 1-1 og fik derefter mere gejst i kampen. Stadig havde AIK 65 Strøby en del godt chancer på overlægger, stolpe m.v. men Sisse fik kæmpet sig igennem til et flot mål. Senere havde Anna målmanden alene for anden gang og denne gang scorede hun et flot mål til kampens slutresultat 3-1. En stor ros skal lyde til hele holdet, for sammenhold, energi og hurtigt spil til hinanden,  positiv snak hele vejen rundt – dejligt!

Efter kampen var der kakao og boller til hyggelig komsammen i omklædningsrummet og så den lange tur hjem.



Damesenior vandt deres første kamp i Grusturneringen med 4-3 over Herstedøster.

 

Søndag den 3-2-2008 mødte AIK 65 Strøby på hjemmebane Herstedøster i årets første kamp i Grus turneringen 2008. Det var dejligt vejr bortset fra en frygtelig blæst på tværs af banen. Det var lidt spændende hvordan dette skulle gå idet Herstedøster også spiller i Sjællandserien i foråret 2008.

Til dagens kamp var der afbud fra Katrine O i Berlin og Lotte som desværre var blevet syg.

 

AIK 65 startede bedst og Sisse fik 2 muligheder for scoring i de første 3 min. Men skød forbi i begge tilfælde. Men 3’de gang efter 10 min spil svigtede Sisse ikke og AIK var foran 1-0. Herstedøster kom mere med i kampen og godt hjulpet af den stærke vind fik de udlignet efter 20 min spil på en god tåhyler. Herstedøster pressede mere og mere på og efter 35 min spil kom de i front på et godt opspil i højre side til halvlegsstilling 1-2.

 

Efter halvlegen overtog AIK 65 igen teten godt hjulpet af den stærke blæst og Lizette kunne udligne til 2-2 på et godt indlæg fra højre side. AIK 65 spillede fornuftigt bolden rundt i lange perioder af denne halvleg og efter 25 min spil blev det 3-2 ved Sisse som hamrede en ripost i højre side fladt i mål. Herefter var det igen Herstedøster der pressede på og fik udlignet efter 35 min spil til 3-3 på et god langskud i venstre side. Herefter bølgede det lidt frem og tilbage. Begge holds spilere var ved at være trætte. Da der manglede 1 min af kampen tog Sisse en tur fra højre mod venstre i feltet og blev nedlagt. Straffe til AIK 65 og Sisse sluttede sit hattrick med scoring midt målet til slutresultatet 4-3.

Flot kamp piger/damer. Flot fight hele kampen. Flot debut til Laura K, Kimie og Lizette.

Tak til dommer Claus for en udmærket ledelse af denne kamp.

 

Holdet bestod på dagen af: Malene, Liselotte, Marie, Kimie, Mia, Jullie, Louise, Stine, Jose, Sisse, Laura K, Lizette og Emilie K.       


Kvindesenior fra AIK 65 Strøby fik en flot sølvmedalje i SM mod Ølstykke

 

Søndag den 4. november 2007 drog de friske kvinder af sted mod Ølstykke i et skønt efterårsvejr for at spille finalen i SM i Serie 1.

På sidelinien var flere forældre, søskende, mænd og kærester mødt op sammen med JT.

Kampen startede med meget flot spil fra begge sider. Begge hold kombinerede flot opad banen og der blev skabt mange afslutninger i begge ender. Malene i målet klarede mange forsøg i første halvleg og generelt stod hele holdet flot på banen. Ølstykke pressede hårdt på i midten af halvlegen, men det var AIK 65 der kom foran efter 30 min på et godt mål af Anna der vendt rundt på en tallerken i feltet og scorede sikkert ved den ene stolpe. AIK 65 holdt denne stilling til pausen.

Efter pausen var det Ølstykke der kom bedst fra start og skabte flere gode forsøg der blev skudt tæt forbi målet. Men efter 15 gik det galt. På et hjørnespark fik bolden lov til at passere 4 AIK spilere inden Ølstykke kunne udligne til 1-1. herefter var det ligesom AIK fik overtaget og skabte flere flotte chancer. Katrine O havde et flot skud ved stolpe som blev reddet af en godt spillende Ølstykke målmand. Kort efter var Helle fri men kunne ikke ramme målet og efter 30 min spil burde AIK 65 have scoret. Først er Katrine O fri i venstre side og sparker fladt på mål. Riposten ryger tilbage til Katrine som flot spiller Anna helt blank foran mål, men desværre skød hun forbi mål. Begge hold havde nu brugt så mange kræfter at flere spillere begyndte at få krampe i benene. Og dette kom også til at afgøre kampen. Blot 4 min før tid får Lotte krampe i begge ben, da hun forsøger at stoppe Ølstykke spilleren der får scoret til 1-2. Så var denne kamp reelt afgjort. Og Ølstykke kunne velfortjent vinde SM 2007.

Efter præmieoverrækkelsen fejrede AIK 65 oprykningen til Sjællandserien 2008 og deres flotte sølvmedaljer med medbragt champagne. Tak for en kanon sæson til alle piger/damer på holdet.

Holdet bestod på finaledagen af Malene, Liselotte, Marie, Mia, Jullie, Stine O, Louise, Katrine O, Anna, Josephine(Jose), Helle, Laura J og Mette.   

Damesenior 11-mands helt til tops efter sejr over Fredensborg.

 

Søndagskampen ude den 14-10-2007 mod Fredensborg skulle vindes hvis holdet skulle bevare håbet om at nå første pladsen i serie-1 pulje 2.

 

Kampen startede flot fra AIK 65 og holdet styrede flot spillet opad banen og skabte fra starten flere gode chancer. Og efter 10 min spil blev det 1-0 ved Sisse på en ripost som Jose skød på overliggeren. 5 min. senere blev det 2-0 ved Katrine på et godt langskud. Og efter 20 min spil blev det så 3-0 ved at en Fredensborg spiller scorede i eget net efter et indlæg fra Sisse. Så skulle den sejr være hjemme. Men der var og blev lidt af en sovepude for AIK og Fredensborg kæmpede det bedste de havde lært og efter 35 min spil kom belønningen. Fra 30 meters afstand skød Fredensborg spilleren på et frispark bolden direkte op i krydset uden chance for Malene i målet AIK havde efterfølgende flere gode chancer for at score, men ind ville bolden ikke.

 

Efter pausen bølgede spillet frem og tilbage og Helle burde have scoret i 2 tilfælde. Men begge chancer røg tæt forbi mål. Men heldigvis var der krudt i Jullie og efter 15 min spil gik hun igennem i højre side og scorede til 4-1 på et kanonskud. Men igen fik Fredensborg et frispark i venstre side og indlægget blev flot sat i mål til 4-2. AIK’s forsvar sov lidt i denne situation. Nu lugtede Fredensborg morgenluft, idet Liselotte fik 10 min efter gult kort og der blev rokeret lidt på holdet og holdet holdt heldigvis stand i denne periode. Katrine slukkede Fredensborg med endnu et godt langskud til 5-1 10 min før tid. Og i de døende sekunder fik Lotte endelig lov til at score efter flot indlæg fra Liselotte. Jublen var stor fra de medrejsende tilskuere specielt Lottes bror Lars, der stod for en flot sejrsbølge efter kampen.

 

Dagens spiller blev et flot fightende Jose, som spillede både i angreb og forsvar.

 

Dagens spillere var Malene, Liselotte, Mia, Lotte, Marie Jullie, Katrine, Louise, Sisse, Anna, Jose, Laura J, Helle og Laura.

  

Hermed havde holdet gjort hvad de skulle og kunne så kun vente på resultatet af kampen mellem RB06 og Vallensbæk. Og denne kamp endte 1-1 og dette betyder at AIK 65 Strøby bliver nummer 1 i puljen. Tillykke damer/piger for den flotte efterårssæson 2007. Holdet skal om SM 2007 mod vinderen af pulje 1 Ølstykke på et endnu ukendt tidspunkt.


07.10.2004
 

Damesenior vandt opgøret mod RB06 hjemme med 3-2.

 

Søndag den 7-10-2007 var et revanche opgør på hjemmebane mod RB06. RB06 vandt det første med 2-1. men AIK’s spillere har endnu ikke tabt på hjemmebane i efteråret så optimismen var stor før dette møde.

 

AIK 65 startede da også klart bedst og allerede efter 5 min spil scorede Katrine med et flot langskud med venstrebenet i fjerneste målhjørne. Herefter rullede spillet frem og tilbage og der blev skabt flere gode scoringstilbud i begge ender af banen. Efter 25 min spil skulle Anna nok have scoret efter en flot frispilning røg skuddet desværre tæt forbi mål. RB06 havde herefter flere gode forsøg men en veloplagt Martine i målet tog sig kærligt af disse chancer godt hjulpet af et godt spillende forsvar med Marie og Lotte som de dominerende spillere. Men der blev ikke scoret mere i denne halvleg.

 

Anden halvleg blev i starten domineret af RB06 som spillede flot opad banen. Men score kunne de heldigvis ikke. I stedet tog Katrine sagen i egen hånd efter 10 min spil og fra midten driblede hun flot igennem RB06’s forsvar og scorede sikkert til 2-0. Så syntes dommeren at han skulle hjælpe RB06 med et meget tvivlsomt straffespark begået af Lotte. RB06 scorede sikkert til 2-1. Efter 25 min spil skulle RB06 igen have hjælp fra dommeren. Liselotte blev nærmest sparket ned bagfra og RB’s spiller burde være udvist, men i stedet blev det kort efter Liselotte der blev vist ud i 10 min for at brokke sig ???? Så var det opad bakke resten af kampen. RB06 pressede på og vi var heldige med ikke at RB06 fik scoret.

Blot 4 min før tid lykkedes det dog endelig for Anna at score efter en flot frispilning til 3-1. Så var det bare at forsvaret sov 2 min. før tid og RB06 fik scoret til 3-2. Men AIK holdt kampen ud og sejren var i hus. Desværre betød det mål til 3-2 at RB06 blev bedre indbyrdes og stadig beholder 2’den pladsen foran AIK 65. Men alt kan ske i sidste runde.

 

Dagens spiller blev Katrine for sine 2 flotte mål og for godt overblik og spil på forreste midtbane.



Kvinde senior 11-mands hjemme mod Albertslund den 30/9-07

 

Denne søndag middag var det for en gangs skyld tørvejr og som vi sagde til Albertslund i Strøby regner det aldrig, ikke helt sandt men måske et lille håb om tørvejr denne søndag. Vi havde denne dag en del afbud, men friske kom i stedet for og også vores dejlige Laura helt fra Canada. Kampen gik i gang og startede med at Albertslund havde det meste af spillet indtil vi fik spillet os ind. Flere gode forsøg fra Katrine men uden held til at score, men så fik Jullie et godt skud på mål som ikke gik ind, men hun fulgte den selv op og scorede i andet forsøg. Så fik vi åbnet op for ”godteposen” og Sisse fik scoret skarpt ude fra siden til stillingen 2-0. Jose havde et skønt indlæg til Samme Sisse som scorede endnu engang. Sisse var frisk i dag og ingen byture i går gjorde hende meget stærk så hun scorede endnu en kasse på et godt indlæg fra O. En pause og en dejlig skål af frisk frugt og så i gang igen. Lotte var uheldig af få en albue på næsten som ikke gjorde helt godt, så et besøg på skadestuen var nødvendigt. Olsen tog turen og fightede selv hele vejen og spillede elegant udenom målmanden og fik mål. Helle havde et kanon forsøg uden held og fik næsten scoret på hovedet  i andet forsøg, men desværre havde modstanderen hænderne på bolden og straffe. Dette straffe tog Mia sig af ganske frivilligt og fik scoret i andet forsøg.

Kampens slutresultat blev 6-0 og de glade unge tilskuere jublede og nogle var stolte af kærester og søstre inde på banen, dejlig at se de unge fyre bakke holdet op – Tak for det!

Dagens fighter blev hele holdet og dog en frisk Sisse fik velfortjent den flotte pokal med hjem. Regnen kom da også til Strøby denne lige efter kampen var slut. Heldigt ikk ?


7-mands kvinde senior til en våd kamp i Avedøre den 25/9-07

 

En tidlig tirsdag aften drog 9 friske kvinde senior spillere fra Strøby til Avedøre hvor vi skulle spille kamp kl. 17.45, vi havde lidt småtravlt men nåede da derind og fik fundet de yderst våde baner. Kampen blev fløjtet i gang og Avedøre som i starten var en spiller mindre, kæmpede bravt og de gule fra Strøby havde mange chancer som bare ikke ville gå ind i målet mens vi var en i overtal. To spillere havde problemer med sidestik og en dårlig albue, så der var lidt trængsel på sidelinien. Efter pausen og en snak med træneren og nogle friske æbler gik vi friske i gang igen. Katrine fik lavet et godt indlæg til Christina som scorede en flot mål. Dejligt at se Christina på banen igen efter længere tids fravær. Senere var det Marie der lagde en god bold ind til samme Christina som scorede endnu et flot mål til stillingen 2-0. Men glæden varede ikke ved og Avedøre fik held til at score et mål til kampens slutresultat 2-1 som var et fint resultat for AIK 65 Strøby.

Dagens fighter var Mai-Britt som virkelig levede om til sin plads og passede en dygtig mod

det meste af kampen, så det var rigtig flot kæmpet.

Alle spillere skal roses for en flot spillet kamp godt nok med en masse ”spildte” forsøg på mål.


Liselotte og Claus's Bryllupsgave fra Dameseniorholdet. Håber det kan bruges.

En solrig søndag på hjemmebane mod Vallensbæk med 11-mands kvindesenior

 

11-mands kvindesenior holdet fra AIK 65 Strøby skulle spille topkamp mod Vallensbæk på denne søndag, vi var noget spændte da flere af de unge damer havde være til fest dagen før, men kampen blev fløjtet i gang og det var et utroligt lige opgør mod Vallensbæk, men det kom ikke til de store chancer før Anna godt inde i første halvleg havde en godt forsøg uden held, som Katrine fulgte op uden held men til hjørne. Dette hjørne satte Katrine ind og en modstander var så uheldig at ramme bolden forkert til mål. Pause med nogle æbler og lidt snak og opmuntring fra træneren. I anden halvleg kæmpede vi videre og Lotte fik en bold i nakken af en gul spiller, så hun måtte ud da hun i forvejen har problemer med hovedet. Anna lagde en rigtig god bold til Liselotte som scorede sit første mål i sæsonen. Dette blev kampens slutresultat 2-0 og dagens fighter blev samme Liselotte der havde kæmpet en god kamp i forsvaret og derefter på midten. Hun kan nu hygge sig med fighteren til sit bryllup i næste weekend hvor vi ingen kamp har da Rønnede har trukket holdet.

Vi ser alle frem til et hyggeligt bryllup i Strøby Kirke.


12.09.2007
 

Kvindesenior 7-mands hjemme mod Skovlunde

 

Vi tog pænt imod Skovlundes skrappe kvinde hold den 12/9-07 og kampen blev fløjtet i gang. Skovlunde lagde da også ud med at spille bolden fint rundt og scorede en to fire gange i første halvleg. Der blev prøvet med forskellige opstillinger og intet hjalp, da lysten og den positive gejst ikke var hos de gule fra AIK 65 Strøby. De blev ellers flere gange bedt om at dække tæt op og holde hver sin men uden held. En lille opsang i pausen og en tilkommet træner der måtte ”bokse” lidt før spillet kom helt på plads. Så anden halvleg gik bedre og Skovlunde fik kun scoret et mål og Strøby havde tre forsøg på stolpen og et misbrugt straffespark. Så der var en synlig bedring og flere spillere fik ydet en meget bedre indsats i den anden halvleg.

Der blev denne aften ikke stemt om dagens fighter som uden tvivl blev udpeget af en af de lidt ældre spillere og valget faldt på den evigt kæmpende Malene, som trods umådelig stor sorg på hjemmefronten kæmpede en utrolig flot kamp.

 



Damesenior vandt hjemme med 10-0 over Fredensborg.

 

Mandagskampen på hjemmebane mod Fredensborg 10-9 blev lidt af en oplevelse for de mange tilskuere på Strøbys lysbane. Normalt spiller holdet bedst på disse hverdagsaftener og dette var også tilfældet denne regnfyldte aften, hvor alle spillere sprudlede.

 

Første halvleg var i starten præget af mange fejlafleveringer fra begge hold grundet regnvejr og en ny kampbold, som var lidt svær at styre i starten. Men efterhånden kom der styr på spillet og AIK spillede flot på alle pladser og der blev kreeret det ene flotte angreb efter det andet og efter 15 min spil blev det 1-0 ved Anna som scorede på et flot indlæg fra Sisse. 10 min senere var det Sisse der scorede til 2-0 på et godt gennemløb i højre side. Herefter var det Stine O’s tur til at score med 2 flotte gennemløb i højre side scorede hun 2 flotte mål til 4-0. Desværre måtte Jose udgå med en skade i højre arm efter en tackling i forsvaret hvor hun landede forkert. Efter undersøgelse på sygehuset ser det heldigvis ikke ud til at der var brækket noget.

 

Anden halvleg blev ren opvisning fra AIK’s side. Fredensborg blev mere og mere modløse jo længere kampen skred frem. Sisse scorede efter 10 min spil til 5-0 og efter 15 min spil blev det 6-0 igen ved Sisse efter oplæg fra Stine. Anna scorede med et godt skud til 7-0 i 2 forsøg. Herefter fik Anna det gule kort for at sparke bolden mod mål efter at dommeren havde fløjtet. Med 10 min tilbage af kampen blev de sidste kræfter sat ind og Louise scorede med et flot langskud til 8-0. Herefter lykkedes det endelig for Katrine O at scorede et mål på langskud med venstrebenet oppe i den fjerneste krog til 9-0. Og Anna sluttede målfesten til 10-0 i sidste minut.

Hele holdet skal roses for en kanon koncentreret indsats i hele kampen.

 

Dagens spiller blev Katrine O for sine mange flotte oplæg til sine medspillere igennem hele kampen.         


05.09.2007
 

Kvindesenior 7-mands hjemme mod Herlufholm

 

De 5. september 2007 skulle vi spille hjemme mod Herlufholm, det var en fin september aften og vi fik sat kampen i gang og Jose fik scoret et flot mål i første angreb mod Herlufholm. Det varede ikke ved for Herlufholm ville også score et mål, derefter fik Helle en ren lykkebold sat ind i kassen. Katrine forsøgte med et skud på mål uden held og Helle fulgte op med held til et mål. En pause med forfriskninger og lidt snak om taktik. Anden halvleg starter Herlufholm med at score en kasse. Derefter får Katrine sat bolden på en flot højre flad inderside og scorer til stillingen 4-2. Anna ville også være med og fik scoret med en venstre inderside. Herlufholm vil åbenbart have et mål mere, så slut stillingen blev 5-3. Der blev hold hemmelig afstemning om dagens fighter og den gik til vores udenlandske spiller fra Canada nemlig Laura, som blev meget glad for at få denne fine pokal med hjem til låns. Det blev hygget med noget frugt og andet efter kampen.



Damesenior tabte ude til topholdet RB06 med 2-1.

 

DS 11 mands spillede ude mod topholdet RB06 den 2-9-2007, som var ubesejret inden dagens møde.

 

Første halvleg blev en meget lige affære dog med overvægt i spil og chancer til AIK 65.  Spillet bølgede frem og tilbage og der blev skabt flere gode opspil via fløjene mod RB’s mål. Men effektiviteten foran mål manglede denne dag. AIK kom dog på 1-0 efter 25 min spil hvor Katrine opsnappede en løs bold på RB’s halvdel og gik den direkte vej mod målet og scorede sikkert. Herefter burde AIK have scoret yderligere efter flere gode opspil, men i stedet blev bolden tabt på banens midte i højre side og RB fik i det efterfølgende kontraangreb scoret til 1-1 på et langskud fra venstre side

 

Anden halvleg var meget lig første med en masse spil på banens midte og 2 dygtige forsvar sørgede for at der ikke blev skabt de rigtige store farlige chancer i nogen af enderne. Desværre skulle der et kikset udspark til at afgøre kampens resultat, idet RB’s sagde tak for tilbudet og i 2 forsøg scoret til 1-2. AIK forsøgte at udligne, men det var ligesom om at kræfterne ikke rigtigt var tilstede denne dag . Uafgjort havde nok været det mest rimelige resultat af denne kamp.

 

Dagens spiller blev Stine som spillede en rigtigt flot kamp i forsvarets højre side.


 

Kvinde senior 7-mands i Albertslund den 30/8-07

 

En torsdag aften hvor det truede med regn, men det holdte dog tørt mens vi spillede kamp. Vi havde haft store problemer med at stille hold denne aften, men det lykkedes alligevel efter mange telefoner. Kampen gik i gang og AIK 65 Strøby lagde ud i fin stil med et spil foran målet lige efter ”bogen” og Sisse scorede det første mål. Kort efter endnu en ”et to” kombination hvor Sisse lagde ind til Marie som puttede den i kassen. Næste kombination var Fie til Sisse og ind i kassen. Det tre spillere i forsvaret tog fat hver gang Albertslund kom længere ned mod vores mål og Emilie klarede de direkte skud til UG. I første halvleg nåede vi endnu engang et kanon kombinationsspil af Ella til Sisse og så til Marie og scoret. Der skulle nu være pause og noget at drikke og lidt fornuftig snak med træneren. Albertslund lagde ud med at score i anden halvleg til stillingen 4-1. Ella skød hjørnespark og Sisse`s første gangs berøring gik direkte i målæsken. Endnu engang flot ”et to” spil og Sisse til Marie og ind i målet. Albertslund reducerede til 6-2. Sidste mål scorede Ella helt perfekt. De andre spillere, som kæmpede et flot forsvars spil var Bolette, Lizette og Malene der alle spillede en rigtig god kamp.

Efter kampen var der fed hygge på sidelinien med hjemmebagte boller og smør som Ella var ”mand” for, derudover havde hun de dejligste blommer og æbler med, selv en mandlig spiller fra Albertslund kiggede misundeligt til den dejlige hygge med hjemmebag.

Der blev som sædvanligt på dette hold afholdt hemmelig afstemning og en trofast tilskuer nemlig Mikkel læste stemmesedlerne op og denne aftens fightere blev noget uventet træner og holdleder, nemlig Lars og Conni så de kan nyde fighterpokalen weekenden over.


28.08.2007

Kvinde senior 7-mands hjemme mod Avedøre den 28/8-07

 

En dejlig aften med solskin og tørvejr, dog ikke så varmt skulle vi spille mod Avedøre som umiddelbart så meget stærke ud, og det skulle da også senere vise sig at være tilfældet. Sara som denne aften skulle debutere efter efterskole ophold, lå kridhvid i hovedet på sidelinien med 40 i feber, så hun kom slet ikke i kamp men hjem i seng. Kampen blev fløjtet i gang af Rønnede dommeren og der var fuld fart over feltet og alle måtte yde deres yderste for at holde fast i Avedøre spillerne, det gik da også fint lige indtil en fra Avedøre skød direkte mod Martine`s hoved og hun trak hånden op for at beskytte sine tænder, men fik alligevel en ordentlig en på læben som blødte voldsomt og hævede op, men desværre blev det også til et straffe som Avedøre scorede fint på. De gule fra Strøby masede og kæmpede for hver en bold og så lykkedes det da også for Ella efter slidsomt spil at score et mål til stillingen 1-1, som også var stillingen ved pausen. Martine, Malene, Mette, Pernille, Helle, Anna, Louise, Ella og Camilla havde virkelig kæmpet hele første halvleg og det samme gjorde de i anden halvleg, så det lykkedes dem at holde stillingen 1-1 til kampens slutning, Det skal nævnes at sidst i kampen havde Avedøre mange gode forsøg på mål, men heldigvis uden held til at score.

Hygge efter kampen med hjemmebagt kage af Martine og frugt lækkerier som Helle havde medbragt. Der blev afholdt afstemning som vi traditionen tro gør på dette hold og dagens trofaste tilskuer og stemmetæller var Kim. Han fandt frem til at mål pigen Pernille fik hele fire stemmer og vandt dagens afstemning med klapsalve og en Pokal med hjem. Blandt dagens tilskuere var en par dejlige små piger som var oppe og se mor spille en rigtig flot fodbold kamp.



26.08.2007
 

Damesenior 11-mands vandt ude med 4-2 over Albertslund.

 

Søndag formiddag kl. 11.00 mødte DS på udebane Albertslund. Et hold vi gerne skulle kunne slå hvis vi skulle hænge fast i Serie-1. Enkelte spillere havde matte øjne men ellers var alle 12 kampfriske.

 

AIK havde medvind i første halvleg og denne blev forsøgt udnyttet ved opspil via fløjene. Men hurtigheden manglede og BS forsvarede sig flot. BS havde i front 2 rigtige gode spillere som var svære at holde styr på. Men heldigvis kom AIK på 1-0 efter 15 min spil ved Jullie som resolut tog chancen udefra og scorede fladt i målet. Flot. 5 min senere lykkedes det for Sisse i 2 forsøg at score til 2-0 efter flot frispilning fra Katrine. Så troede vi at vi skulle have flere mål, men beslutsomheden og fighten udeblev og i stedet reducerede BS 5 min før pausen efter et godt angreb i højre side.

 

I halvlegen blev der talt om bedre forsvar over hele banen og en enkelt rokering blev det også til. Og efter 10 min spil kom AIK på 3-1 ved Anna som scorede efter flot oplæg fra Katrine i venstre side. BS havde medvinden og var hele tiden farlige. Efter 20 min spil gik det da også galt da en BS spiller overdriblede 2 AIK spillere i venstre side og afsluttede flot oppe i målhjørnet uden chance for Malene i målet. Efterfølgende lå det ligesom i luften til en udligning for BS, men heldigvis red AIK stormen af og i stedet scorede Laura til 4-2 på godt oplæg fra Anna. Dette mål lukkede luften ud af begge hold. Og resten var en kamp for overlevelse af de fleste spillere. Men vi er på rette vej.

Godt fightet alle sammen.

Dagens hold bestod af: Malene, Liselotte, Marie, Lotte, Louise, Stine, Jullie, Sisse, Katrine, Jose, Anna og Laura.

 

Dagens fighter gik til Jullie som hele tiden gik forrest i et arbejdsraseri, når spillet så mest sort ud.       



20.08.2007
 

7-mands kamp hjemme mod Greve Strandby den 20/8-2007

 

En dejlig mandag aften skulle vi møde Greve Strandby vores venner som vi også mødte dagen før med pigejuniorholdet. Vi havde denne aften et par piger på holdet som lige var startet op efter ferien nemlig Sabrina og Kathrine men de kom begge fint fra start. Derudover vil vi byde velkommen til vore to nye spillere Mette og Sasa som begge skal være hjertelig velkomne i vores trup i AIK 65 Strøby. Begge ydede en rigtig fin kamp og skal roses for rigtig flot fodboldspil. Kampen startede med at vi havde de meste af spillet og havde en masse forsøg i det første kvarter med skud på mål, men uden held til at score. Så kom Greve Strandby til fadet og fik scoret et flot mål. Dette betød at Strøby vågnede lidt op og Mette lagde en flot aflevering til Anna som scorede ved hovedstød til stillingen 1-1. Senere kom samme Mette med en aflevering til Katrine der scorede et flot mål og Anna fulgte op med endnu et flot mål så stillingen ved pausen var 3-1 til AIK 65 Strøby. En lille pause og lidt væske og dejlig vandmelon og så var vi i gang igen. Anna ramte Helle og hun fik scoret et flot mål. Greve Strandby mistede modet lidt og målmanden tabte bolden og Helle fulgte den hurtigt op og scorede. Helle bliv ivrigt ved og scorede et mål på hovedstød og endnu et så hun var ikke til at standse. Forsvaret stod suverænt hver gang Greve Strandby fik en bold i den anden ende og resten tog målvogteren næsten men en enkelt undtagelse hvor Greve Strandby satte den flot ind i Strøbys mål. Anna scorede endnu et mål og Katrine kæmpede sig også til et mål mere. Så fik vores sweeper Malene mulighed for at komme op i angrebet og hun scorede også et flot mål lidt udefra. Alle skal roses for en rigtig flot kamp og alle fightede rigtig flot. Der blev lovet is i pausen hvis de fik 10 mål i anden halvleg af en forældre, men dette nåede de ikke, det var nok også blevet for koldt til is denne aften tror vi da. Der blev ved afstemning af alle spillere udnævnt en dagens fighter som blev Katrine.



19.08.2007
 

DS 11-mands tabte på udebane med 1-3 til Vallensbæk BK (VBK)

 

Efterårets første kamp i serie-1 blev en mindre opmuntrende oplevelse på udebane mod VBK søndag formiddag den 19-8-2007.

 

Måske sad træningskampen mod Vordingborg stadig i benene eller var det bare for tidligt på dagen ? Men det var VBK der kom bedst fra start. Og pressede vores spillere over hele banen. VBK var hele tiden et halvt skridt foran. Og de kom da også foran efter 20 min spil efter et hjørnespark hvor ingen rigtig fik bolden sparket væk og i stedet scorede VBK til 1-0. Kort efter tog Katrine O opgaven i egen hånd og driblede igennem på venstre fløj og udlignede til 1-1. En udskiftning blev fatal idet 2 spillere forlod banen og i forvirringen scorede VBK til 2-1. ØV. Det må bare ikke ske !!

Og kort før tid scorede VBK igen til 3-1, da markeringen manglede på VBK’s spiller og hun skød et godt langskud, som Malene i målet ikke kunne nå.

 

Efter pausen blev kampen mere lige. Det var som om at ingen af holdene havde kræfter til at kreere de rigtige løsninger for at score mål. Især var opspillet fra AIK præget af mange afleveringer og når der skulle afsluttes blev bolden spillet til en ’bedre’ placeret spiller. AIK havde ellers overtag i spil og chancer de første 30 min af denne halvleg. Men desværre kunne ingen score de nødvendige mål.

Bedre held næste gang !!!!

 

Dagens fighter gik til Louise som spillede en flot kamp i højre forsvarsside.

 



16.08.2007
 

Træningskamp i Vordingborg med kvindesenior den 16/8-07

 

En torsdag sen eftermiddag i dejligt solskin kørte vi til Vordingborg for at spille træningskamp mod deres første hold som spiller i sjællandsserien. Dernede var det mørkt og regnvejr, men kampen blev fløjtet i gang og Vordingborg lagde ud med to flotte skud på mål udefra som gav kasse. Derefter fik den evigt kæmpende Stine scoret et flot mål til stillingen 2-1 og Vordingborg fik ved endnu et forsøg held til at score. Efter pausen fik Katrine kæmpet sig til et flot mål, men kort tid efter scorede de blåstribede endnu ved to forsøg to mål, nå, nå. Vi fik et frispark på et godt sted langt fra målet, men Katrine satte et kanon skud direkte ind i kassen på dette frispark. Men som sidst kvitterede Vordingborg med endnu to forsøg og to mål. Lizette fik ved sin utrolige hurtighed foran kassen held til at score et mål til kampens slutresultat 7-4 til Vordingborg. Så de fik den revanche som de ønskede fra vinterens kamp hvor vi vandt. Men vores de gule kvinder kæmpede en flot kamp selvom om mange ikke helt var startet op på træningen endnu på grund af sommerens lange ferie. Så holdet skal have en stor ros for deres flotte spil denne våde aften, der var et par spillere der kæmpede mod nogle voldsomme blodvabler.



14.08.2007
 

DS 7-mands tabte på udebane med hele 1-10 mod Skovlunde IF

 

Efterårets første kamp  tirsdag den 14-8-2007 efter oprykning til bedste række i 7-mands blev en blandet fornøjelse for AIK’s spillere. Holdet mødte på udebane en flok ’ældre piger’ fra Skovlunde som vidste hvordan man spiller 7-mands bold.

 

Første halvleg startede meget lige men efterhånden overtog Skovlundes damer taktstokken og så rullede det ene angreb frem mod Pernille i målet. AIK’s spillere forsøgte med bedste midler at følge med, men det var bare ikke godt. Skovlunde scorede 5 mål i denne halvleg. Dog fik Ella reduceret til 1-5 efter et godt rush opad banen.

 

Anden halvleg var en kamp for overlevelse og igen scorede Skovlunde 5 mål. Det var Martine der passede målet i denne halvleg og sled forgæves ved Skovlundes scoringer. Holdet havde fået en lille lektion i hvad det betyder at spille hinanden første gang og så løbe i position, hvilket Skovlunde klarede til UG.

 

Dagens fighter gik til Martine i målet. 



24.06.2007
 

Damesenior vandt lokalopgøret hjemme mod St. Heddinge med 3-1.

 

AIK’s damesenior 11 mands skulle i sidste kamp i efteråret møde St. Heddinge i lokalopgøret ved Strøby Hallen. En kamp som ingen af holdene på forhånd havde lyst til at tabe. Første møde var endt med sejr til AIK på 3-2. Så der var vel lagt op til revanche fra St. Heddinges side denne søndag formiddag.

 

SB startede da også bedst og lagde pres på AIK 65 Strøby. Og aalerede efter 3 min spil blev det 0-1 idet en løs hoppebold snød AIK’s målkeeper. AIK var lidt rystet i perioden efter og kun godt målmandsspil af Malene efter 20 min spil forhindrede en yderligere scoring til SB. Herefter blev der rokeret tilbage til normal startopstilling og AIK begyndte så småt at overtage spillet og skabte flere store chancer, men afslutninger manglede effektivitet.  Største chance havde Katrine efter 40 min spil men skød i fri position forbi målet.

 

I pausen fik Anna en lille tænkepause og AIK forsøgte at komme frem til chancer, men opspillet fungerede ikke helt godt og de første 20 min af anden halvleg var lidt af en rodet affære fra begge sider med mange frispark til begge hold. Med 20 min igen kom Anna igen på banen og så kom der for alvor gang i løjerne. Anna blev efter en dribletur i feltet fældet. Og straffesparket blev flot omsat til 1-1 af Anna selv. Blot 5 min senere blev det 2-1 ved Sisse på flot opspil fra Anna. Sisse scorede flot ved fjerneste stolpe uden chance for SB’s keeper. Blot 5 min senere blev AIK’s sejr cementeret ved Anna der blev spillet fri af Katrine og Anna scorede sikkert til slutresultatet 3-1.

 

AIK 65 Strøby’s damer havde dermed vundet alle kampe i foråret med en suveræn målscorer på  56-3. Tillykke piger/damer med den flotte oprykning til Serie-1 i efteråret 2007.

 

Dagens spiller blev Anna der i denne kamp viste sin gode målnæse og scorede 2 flotte mål.



Damesenior vandt ude med 4-0 over Haslev FC.

 

Tirsdag den 12-6 skulle vi møde Haslev FC for første gang i foråret på deres bane. Vi kender ikke meget til HFC så alt kunne ske.

 

Endnu en gang var det varmt på banen, men heldigvis med en lille brise på tværs af banen. AIK startede meget langsomt og kunne ikke rigtigt få held med deres afleveringer og til HFC’s ros stod de godt på banen og markerede vores spillere tæt. Først efter en halv time blev der løsnet lidt op og

efter flere forsøg på gennembrud på midten slap Anna endelig fri og scorede til 1-0. Kort efter havde HFC et enkelt nærgående langskud som Jose tog sig af i målet. Og det blev 2-0 igen ved Anna der slap fri foran mål og scorede flot til 2-0.

 

I pausen snakkede vi om at vi skulle til at spille lidt hurtigere og forsøge at sprede spillet ud på fløjene i stedet for gåfodbold ,som der var meget af i første halvleg.

 

AIK kom igen dårligt ud til kampen og HFC havde i starten meget af spillet uden dog at blive rigtige farlige, det stod vores solide forsvar for godt til. Stor ros til Kimie som passede godt på HFC’s farlige angriber. Mia stod i mål i denne halvleg og havde det stille og roligt. AIK pressede nu HFC i bund og forsøgte den ene kombination efter den anden. Men skarpheden foran mål manglede. Jullie havde flere forsøg men ind ville bolden ikke. Først efter 30 min spil blev det 3-0 på straffe ved Anna som scorede fladt i målet efter at Sisse var skubbet omkuld i feltet. Hattricket var hjemme. Flot Anna. Til sidst scorede Katrine til 4-0 efter gennemløb på midten.

Holdet er stadig ubesejret i denne sæson. 8 kampe og 8 sejre. Flot piger.

 

Dagens fighter gik til Jose for stor spillelyst i sidste kamp trods dårlig ’mave’ og i dag stod hun både i mål og spillede bageste midt. Flot Jose.       


10.06.2007
 

 

Søndag den 10-6 mødt AIK på udebane Vordingborg IF i ca. 30 graders varme. En del spillere havde været til fest dagen i forvejen så det var svære ods i denne varme søndagskamp.

 

AIK 65 lagde bedst ud og havde mange kombinationer opad banen, som førte til flere gennemløb på begge fløje med indlæg til midten. VIF forsøgte sig med en aggressiv off-side taktik som i mange tilfælde lykkedes idet vore spillere ikke lige var koncentreret i det øjeblik VIF trak fremad. Men heldig vis lykkedes det alligevel at snyde deres off-side taktik og Sisse kunne efter 25 min spil bringe AIK på 1-0 efter flot sammen spil med Anna. Blot 10 min senere blev det 2-0 ved Anna som flot blev spillet fri foran mål af Sisse efter et godt gennemløb i højre side. VIF havde et enkelt farligt forsøg kort før pausen, men skuddet gik snært forbi vores mål. I begge halvlege var der indlagt drikkepause på 2 min.

 

Anden halvleg lignede meget første, men varmen begyndte så småt at få sit overtag på spillet. VIF havde 2 farlige forsøg i starten af denne halvleg, men begge gik ved siden af målet. Louise W passede målet i dagens og klarede det udmærket. Med blot 5 min tilbage kom så endelig målet til 3-0 idet Katrine tog sagen i egen hånd og fra midten tog hun et gennemløb i venstre side og scorede flot til 3-0. Kort efter blev det 4-0 ved Anna efter endnu et godt indlæg fra Sisse. En fortjent arbejdssejr var på plads i den stegende hede. Der skal lyde stor ros til alle spillere for deres fight og gåpåmod.

 

Dagens fighter gik til Mia som spillede en flot kamp i venstre side af forsvaret.



Damesenior vandt hjemme med 15-0 over FK Sydsjælland.

Efter vores interne pigefest om fredagen var det lidt spændende og se hvordan spillerne havde dagen derpå. Men til deres ros skal siges, at det kunne man overhovedet ikke se. Tværtimod.

 

Mia som have cyklet Tøserunden var mødt op og stod i målet i første halvleg. Flot. Men ellers var aftalen at vi skulle gøre tingene færdige i første halvleg og det blev det så. FK Syd fulgte godt med i starten, men hurtigt og sikkert blev der scoret mål på samlebånd. AIK førte 10-0 ved pausen på mål af : Anna 3 mål, Fie R 2 mål, Sisse 2 mål og Helle R, Louise C og Jose med hvert 1 mål.

 

I pausen fik Mia lov til at gå hjem og sove efter veludført arbejde på Tøserunden og i kampen.

 

Anden halvleg var med samme AIK dominans men effektiviteten manglede lidt. Dog blev der scoret yderligere 5 mål til slutresultatet 15-0. Målscorer i denne halvleg var Ana 3 mål, Fie R og Katrine O med hvert 1 mål.

 

Dagens fighter gik til Louise C som scorede sit første mål og bliver ved med at fighte hele kampen.

 


Damesenior 11 mands vandt ude topopgøret mod St. Heddinge med 3-2.

Anden pinsedag drog damerne til St. Heddinge for at spille topopgør. St. Heddinge havde kun tabt en kamp og AIK var ubesejret, så der var lagt op til slaget i Stevns Kommune. Der skal lyde en stor tak til Kimie(på vej til Efterskolen), som ofrede sig og mødte op til kampen og spillede rigtig flot.

 

AIK startede klart bedst og kombinerede flot opad banen og Sisse på højre fløj havde et ene gennembrud efter det andet og efter 10 min spil blev det da også 1-0 efter flot indlæg fra Sisse var Anna på pletten og scorede fladt i målet. St. Heddinge fightede flot i denne periode og begyndte at få mindre chancer som dog alle blev optrevlet af AIKs forsvar under ledelse af anfører Marie. Efter 25 min spil blev det 2-0, da Sisse på et flot langskud bragte AIK på 2-0. Så syntes dommeren at ST. Heddinge skulle have straffespark begået af Marie ved brug af hands ? Men ST. Heddinge scorede sikkert til 2-1 hvilket også var halvlegens resultat.

 

Anden halvleg blev en flot fight fra begge sider. Spillet rullede frem og tilbage på banen men med en lille AIK dominans. Midt i halvlegen score Sisse til 3-1 på en flot spillet friløber fra Katrine. Hermed burde kampen være lukket. Men desværre skete der et forsvarskiks 10 min før tid og ST. Heddinge kunne reducere til 3-2 ved ’MYG’. Resten af kampen blev der fightet rigtigt flot trods træthed. Igen syntes dommeren ikke der var spillet lang tid nok og i sidste sekund fik St. Heddinge tildelt et frispark, som alle var enige om at det var der ikke. St. Heddinge skød heldigvis over målet.

 

Dagens fighter gik til Lotte igen, igen grundet hendes evne til trods sin størrelse så at sige når hun alligevel alt i luften mod hendes direkte modstander. FLOT.  

 


23.05.2007
 

Damesenior 7-mands vandt ude med 6-1 over Ørslev.

 

En kamp der skulle vindes hvis vi skal hænge med i toppen af puljen. Og der gjorde de så på overbevisende måde.

 

Første halvleg var Ørslev godt med og fik da også scoret til 1-1 efter at Camilla havde bragt AIK i spidsen på et godt langskud. Kort før pausen blev det 2-1 ved Liselotte efter flot opspil fra Laura.

 

Anden halvleg var med klar AIK dominans og Cecilie scorede til 3-1 efter oplæg fra Ella. Laura scorede til 4-1 og såmænd også til 5-1 inden Ella fik lov til at slutte scoringen til6-1 med en lille inderside.

 

Dagens fighter gik til Martine for godt forsvarsspil og en pige som altid er i godt humør.



21.05.2007
 

Damesenior 11 mands vandt knebent 2-0 ude over Holme Olstrup.

 

Udekampen mod Holme Olstrup blev mere spændende end nødvendigt i den varme sommeraften.

 

Første halvleg var præget af meget spil på banens midte uden de rigtige store scoringschancer til begge hold. Der skulle gå 35 min før Stine O tog sagen i egen hånd og fyrede et godt langskud af og dette strøg lige ind under overliggeren til føring 1-0.

 

Anden halvleg var meget lig første, men dog med mere spil til AIK og flere chancer, men effektiviteten manglede foran mål. 10 min før tid lavede Malene et lidt klodset straffespark men hun gjorde skaden god igen ved at snuppe dette spark. Tak for det. Med 2 min igen kom endelig scoringen til 2-0 ved Marie der var gået med op i angrebet og scorede på en god medløbsbold fra midtbanen.

 

Fighteren gik til Marie, der altid er vågen og styrer sit forsvar flot og endda i dag går med op og scorer. 



17.05.2007
 

7-mands kvinde senior på hjemmebane den 17. maj 2007 mod Køge

 

En kold og våd Kr. Himmelfarts dag skulle vi møde naboklubben Køge på hjemmebane kl. 10.00. Køge lagde ud med at score et flot mål, hvor vores målpige tabte den meget våde bold. Dette slog ikke de gule ud da kampen kun lige var startet så Katrine lagde et flot indlæg til Josephine der scorede til 1-1, lidt senere kom Katrine med et flot venstreskuds mål til stillingen 2-1 som var resultatet ved pausen. Lidt snak med den våde træner og så hurtigt videre inden spillerne blev alt for kolde. Josephine lagde flot ud med at sætte bolden ind i hjørnet til et flot mål. Der foregik flere udskiftninger igennem hele kampen så der ikke var nogen på sidelinien der blev helt kolde. Katrine kom med et flot indlæg til Helle som dejligt cool scorede et mål til kampens slutresultat 4-1.

Alle spillerne roses for en flot kamp selvom mange havde været til fest dagen før. Dagens fighter blev Mia for godt gejst, godt spil og nogle dejlige spontane råb


10.05.2007
 

7-mands kvinde senior på udebane i Herlufholm den 10. maj 2007

 

En torsdag aften kørte en flot glade piger af sted mod Herlufholm for at spille 7-mands

kampen mod Herlufholm. Det startede rimeligt jævnbyrdigt, men Marie fra Strøby lagde ud med at score et flot mål, derefter forsøgte Christina og hun ramte en modspiller og bolden gled ind til resultatet 2-0 i første halvleg, der var ellers flere gode forsøg men uden held for at score. Efter an pause med lidt snak og så i gang igen hvor Marie havde et flot indlæg til Mai-Britt som flot lagde bolden ind i kassen. Senere efter flere gode forsøg havde Marie og Ella et godt sammenspil og lagde bolden ind til Christina som scorede sit andet mål til kampens resultat 4-0. Alle spillerne skal roses for fin gejst og en dejlig kamp. Efter kampen blev der afholdt afstemning om dagens fighter som blev Marie.



30.04.2007
 

Kvindesenior 11-mands hjemme den 30. april 2007 mod Vordingborg

 

En kold mandag aften skulle vi spille kamp mod Vordingborg og samme aften havde træneren træning med de andre hold, så der var nok at se til. Kampen blev fløjtet i gang og lidt inde i første halvleg lavede Anna et godt indlæg til Sisse som skød den i mål. Kort efter prøvede Katrine med et fint indlæg til Anna som også scorede. Der blev kæmpet over hele banen og forsvaret kæmpede rigtig godt, så målkonen havde ikke så meget at lave endnu, men var på pletten når der var skudforsøg. Sisse tog et langt træk og scorede endnu et flot mål. Kombinationen Anna til Sisse lykkedes endnu engang og endnu et mål fra Sisses fod til stillingen 1 – 0 ved pausen. Lidt drikkelse og lidt rokeringer og så i gang med anden halvleg. Hvor vi lidt inde i halvlegen havde et flot indlæg fra Sisse til Louse W. der scorede et flot mål. Sisse og Anna fik held til endnu et mål selvom Vordingborg kæmpede og ikke gav op i kampen. Louise havde et flot indlæg til Sisse som scorede endnu en kasse og så skulle Katrine vise at hun stadig kunne score med venstre ben til kampens slutresultat 8 – 0. Alle spillere skal roses for en flot fight og det skal nævnes, at Louise spille en rigtig god kamp, Liselotte kæmpede godt i forsvaret og dagens fighter blev Laura J. som blev rykket noget rundt og hund tog alle pladser med godt mod.

Der blev spist frugt i lange baner og spillerne skulle hurtigt ind da de var en forfærdelig kold aften i Strøby.



25.04.2007
 

Kvinde senior 7-mands til Holmegaard den 25. april 2007

 

En kold april aften men skønt solskin drog 9 friske spillere mod Holmegaard. Kampen startede og Holmegaard lagde ud med at score et flot mål i første angreb. Da halvdelen af første halvleg var gået uden andre mål fik Anna lidt gang i scoringerne fra AIK 65 Strøby og lagde ud med at score et flot mål. Kort efter fulgte Katrine op med et hovedstøds mål og Anna prøvede en gang mere uden held, men Ella fulgte bolden op og fik hurtigt scoret til kampens resultat ved halvleg 3-1. En pause og lidt vand gjorde godt og bagerste ”mand” Katrine tog hele turen og scorede et flot mål. Martine havde et godt forsøg som desværre ikke gik ind, men Lizette fulgte den ind i kassen. En modspiller skød direkte på Ella`s fod og bolden gik direkte ind i målet til kampens slutresultat 6-1. Alle spillere skal roses for en fin kamp og alle havde fortjent dagens fighter, Men Malene fightede både ude og i målet så hun blev derfor dagens fighter. Lækker frugt og banankage blev spist efter kampen og alle hyggede sig meget denne yderst kolde aftenstund på Holmegaards baner. Der var kendte venner fra AIK 65 Strøby på banerne, det var årgang 1995 drenge der spillede samme aften i Holmegård og de vandt vist 2-1. Så alt i alt en fin aften for Strøby.



AIK`s kvinde senior til FK Sydsjælland den 21/4-07

 

En solrig men halvkold lørdag med mange afbud kom kvinde senior holdet til Lov for at spille den anden turnerings kamp i denne række. FK Sydsjælland havde hejst flaget så det var hyggeligt at møde op til. AIK 65 kom langsomt fra start og flere spillere havde problemer, så en del udskiftning med den ene udskifter vi havde med. Der var flere 100% chancer som ikke ville lykkes, men Anna fik da endelig en godt forsøg som ramte stolpen og så i andet forsøg fik hun den ind i målet. Flere mål kunne det ikke blive til i 1. halvleg så en lille pause og lidt væske og en snak om, at vi skulle se, at få spillet i gang og et hurtigt mål ville gøre godt. Det tog Katrine til sig og lagde ud med at score et flot mål ved første angreb i denne halvleg. Anna fulgte teten op og skød på stolpen med ind kom den. Anna ville mere og scorede endnu et flot mål. Kort efter lagde Sisse en god bold direkte ind til Anna som scorede igen. Jullie også et godt indlæg til Anna som scorede igen, dette var hendes fjerde mål som målnæsen fejlede ingenting. Sisse lavede endnu et flot indlæg denne gang til Jullie som scorede et flot mål. Sisse skulle da også selv score et mål og Jullie ville gerne score et mere, så denne kamp endte med resultatet 9-0 til AIK 65 Strøby. Det kneb lidt for Sydsjælland med konditionen ellers en rigtig god kamp.

Velkommen tilbage til Maya som startede op igen efter en lang pause. En stor Tak til Mai-Britt som hjalp til ved de sidste afbud. Malene skal roses i målet for god opfølgning af spiller og nogle flotte udspark. Ja, alle spillerne kæmpede en rigtig god kamp og alle fortjente dagens fighter. Men valget faldt alligevel på en midtbanespiller som ikke plejer at score mål, men denne dag gjorde det rigtigt flot nemlig Jullie.


Kvinde senior 7-mands første kamp på hjemmebane den 19/4-2007

 

En meget kold april aften skulle kvinde senior 7-mands spille deres første kamp mod Ørslev. Spillerne tog godt med tøj på, da denne aften var utrolig kold, kun en enkelt tilskuer turde kigge på i denne kulde. Holdet kom godt fra start i Christina A. lagde ud med at score et mål, kort efter fulgte Ella med en kasse. Helle som var forsvars spiller scorede også et flot mål, hvorefter Emilie og Ella scorede hver et mål. Der blev dømt straffe og Martine blev beordret til at skyde og scorede sikkert til stilling ved pause med 6-0. Lidt at drikke og nogle få ord og så i gang igen inden spillerne blev alt for kolde. Ørslev skiftede målmanden ud og lagde straks ud med at score et mål, hvorefter Martine scorede udefra en spids vinkel. Mai-Britt skulle også på scoringslisten med et flot mål. Christina et flot træk og ind til Ella der scorede endnu et mål. Josephine prøvede flere gange uden held, men nu fik hun alligevel endelig scoret et flot mål. To gange mål til Christina A. og så fik Ørslev der kæmpede bravt hele kampen også scoret et mål. Ella kom med et mere og så sluttede målfesten med slutresultatet 13-2 til AIK 65 Strøby.

Dejligt at have Christina K. tilbage fra efterskoleophold og skader, så hun spillede en flot kamp i målkassen.

Dagens fighter blev Martine som kom fint ind i kampen, så hun fik den flotte pokal med hjem. Alle spillerne skal roses for et flot fight denne kolde aften.


Damesenior vandt hjemme med hele 6-0 over Holme-Olstrup.

 

Første kamp på hjemmebane for damesenior mod Holme-Olstrup(HO) blev en meget god start for disse friske piger/damer. Grundet gode resultater i grusbaneturneringen var der en hel klar optimisme for alle spillere til denne åbningskamp. For første gang i rigtig mange år var AIK 65 Strøby igen at finde i SBU’s 11 mands turnering.

 

Første halvleg startede som lyn og torden for AIK. Sisse var i rigtig hopla og før HO kunne nå at komme rigtig i gang havde Sisse scoret til 1-0 efter flot gennemløb i højre side. Efter 15 min spil blev det 2-0 igen ved Sisse og det ægte Hattrick kom efter en halv time hvor Sisse modtog en frispilning på midten og kørte direkte mod mål og scorede sikkert til 3-0. Grundet varmen gik spillet lidt i stå i resten af halvlegen.

 

Anden halvleg startede HO faktisk bedst idet det kæmpede mere og kom først på bolden, men efter 20 min spil kom AIK 65 flot igen og Anna kunne score sikkert til 4-0 efter en lille dribletur og blot 5 min senere var Katrine på pletten og scorede sikkert til 5-0 med sit ’kolde’ venstre. Og endelig blev det 6-0 idet det efter et indlæg fra Sisse var en HO spiller der satte panden på bolden og scorede i eget net.

 

En rigtig flot kamp i perioder. Varmen var nok holdets værste modstander, så det tegner godt for det videre forløb. Dagens fighter gik ikke uventet til holdets 3 måls skytte Sisse.      


Grusbaneturneringen sidste kamp den 1. april 2007

 

En skøn solskins søndag kørte vi af sted mod Hvalsø, vi havde endnu en gang haft svært ved at sætte hold på grund af mange afbud, men det lykkedes endnu en gang med hjælp fra et par pigejunior spillere nemlig Stine og Bolette. Kampen startede yderst jævnbyrdig mellem disse to hold kvinde senior spillere og første halvleg bar da også tydeligt præg heraf, dog havde Hvalsø nok alligevel det meste af spillet i store dele af denne halvleg, men til sidst var vi helt klar. Vi havde et par skadede spillere så der var flere udskiftninger og ombytning af pladser på banen, for at holde spillet ”kørende” men alle var åbne for forandringer og hjalp hinanden. Efter en lille drikkepause og med lidt snak kom vi friskt i gang igen og Katrine fik skudt ind til Anna der hurtigt opsnappede bolden og skød den i mål. Da var Anna endelig kommet i gang og så var hun åbenbart også klar til et par mål, så hun scorede igen til stillingen 2-2. På grund af knæ problemer byttede Katrine med Marie som kom længere frem på banen og hun kæmpede sig frem for at score et flot mål til kampens slutresultat 3-0. Malene i målet skal have en stor ros for yderst godt målmands spil og hun havde rigtig mange flotte redninger. Samtidig skal alle spillerne roses for rigtig godt samarbejde i ”svære” tider med flere skader, alle var villige til at ”give”. Efter kampen blev Bolette som var holdets hjælper og yngste spiller rost for rigtig godt forsvarsspil og fik da også en klamsalve af de øvrige spillere. Dagens spillere var: Malene, Lotte, Marie, Josephine, Laura J., Katrine, Anna, Louise W., Louise, Carina, Mia, Stine og Bolette. Holdet var af sted uden deres træner og kom glade hjem med endnu en sejr til ham. AIK 65 Strøby endte på en flot anden plads i Taastrup`s Grusbaneturnering.


Træningskamp mod Rødovre den 28. marts 2007

 

Kvindesenior skulle spille en træningskamp en onsdag aften og Rødovre var lidt forsinkede med mødte alligevel friske op til kamp kl. godt 19.00 gik kampen i gang. Første halvleg startede rimeligt jævnbyrdigt og begge hold kæmpede ivrigt mod hinanden, men Rødovre havde nok et godt tag i os, men vi fik annulleret et mål scoret af Anna, men senere havde vi heldet med os da Rødovre havde et godt forsøg der ramte stolpen. Men sidst i første halvleg fik Sisse kæmpet sig gennem forsvaret og en perfekt aflevering til Anna der scorede til 1-0, som blev resultatet ved pausen med snak og kakao. Efter pausen kæmpede AIK 65 Strøby og et godt forsøg fra en lang aflevering fra Katrine, hvor Anne header ind mod mål uden held og Sisse følger op med at score et fint mål. Kampens slutresultat blev 2-0 og begge hold kæmpede rigtig godt. Dagens debutant var Maja som spillede sin første kamp for dette hold og hus skal roses for en kæmpe indsats i angrebet hele kampen igennem. Dagens spillere var: Malene, Lotte, Sisse, Marie, Laura J., Katrine, Anna, Martine, Jullie, Stine, Lizette, Laura K., Cecilie og Maja.


Damesenior i AIK 65 Strøby til træningskamp på hjemmebane den 21. marts 2007

 

En kold og mørk aften med lidt regnvejr kom et hold damesenior spillere helt fra Vordingborg for at spille en træningskamp mod os fra Strøby på den meget tunge og våde græsbane. Gæsterne fik lov at score det første mål og derefter fik Sisse scoret et flot mål på deres målmand. Anna fulgte efter med endnu et mål til Strøby og efter en pause med lidt snak med træneren kæmpede de gule energisk videre på de tunge baner. Katrine fik spillet Anna fri og hun scorede sit andet mål. Sisse fik kæmpet sig frem til at spille først Anne fri som forsøgte uden held, så fulgte Christina bolden op og fik scoret et fint mål. Vordingborg fik sig et flot mål godt udefra, men senere fik Sisse slidt sig igennem forsvaret og fik et skudforsøg men blev nedlagt og Christina opsnappede bolden og scorede et mål til kampens slutresultat 5-2. Alle spillere roses for en fin indsat til dagens kamp, vi er spændte på om Liselotte fik en længere varende skade, det håber vi ikke. Samtidig god bedring til Lotte. Varm kakao og lækker kage til alle spillerne før det varme bad.

Dagens spillere: Malene, Mia, Liselotte, Sisse, Marie, Katrine, Anna, Christina, Josephine, Jullie, Laura J., Laura K., og Lotte.


Damesenior tabte ude 1-2 til Albertslund.

 

Også dette hold havde utroligt mange afbud og med hjælp fra 3 pigejunior spillere lykkedes det os at stille 12 spillere til denne kamp.

 

Kampen startede ellers flot for AIK 65. Efter blot 1 min spil fik Christina bolden flot serveret i venstre side og hun scorede flot til føring på 1-0. Men så havde forsvaret lige et blackout i de efterfølgende minutter og Albertslund scorede 2 hurtige mål til 1-2. Men heldigvis fik vi styr på forsvaret igen og langsomt men sikkert kom vi igen ind i kampen. De store chancer blev det ikke til men vi forhindrede Albertslund i at score i resten af halvlegen. Malene i målet stod en rigtig flot kamp i målet specielt i 1. halvleg.

 

I halvlegen aftalte vi at vores mål var at holde styr på vores forsvar så de ikke kom til de store chancer og så måtte vi leve på de enkelte chancer vi kunne kæmpe os til. Vi fik et frispark i midten af halvlegen. Men desværre skød Jose direkte på målmanden. Alle kæmpede det bedste de havde lært og vi holdt stand i resten af kampen. Flot holdindsats. Tillykke til Malene, som var blevet udlært i ugens løb. De 3 pigejunior Stine O, Ella og Mai-Britt leverede alle en rigtig flot indsats. Tak for hjælpen. Holdet spiller igen onsdag den 21-3 hjemme mod Vordingborg kl. 19.00.

 

Holdet bestod af  Malene, Liselotte, Marie, Mia Q, Mai-Britt, Jose, Ella, Louise, Stine O, Christina , Sine N og Carina.       


Søndag den 11. marts 2007 hjemmekamp for damesenior mod Taastrup

 

En skøn søndag hvor det nærmest var forår og banerne var blevet noget bedre da sol og vind tørrer fint på dem, mødte 14 friske damesenior op fra Strøby til endnu en kamp i grusbaneturneringen. Dagens hold var: Christina, Liselotte, Malene, Lotte, Sisse, Marie, Josephine, Laura J., Louise, Camilla, Carina, Jullie, Stine og Helle. Mange spillere var noget trætte efter lørdagens fødselsdags fest for Lotte. Men mødte op med rigtigt godt humør og meget snakken. Kampen kom i gang og så fra start af rimelig jævnbyrdig ud, men efter et frispark et pænt stykke fra målet blev Josephine af træneren beordret til at skyde direkte og hun fik sat bolden flot ind i trekanten og jublede. Senere i første halvleg fik Sisse scoret udefra til kampens resultat ved halvleg 2-0. Der blev snakket og talt om kampen og de gik friske ind til anden halvleg. Vores spillere pressede på og da Taastrups målmand ikke fik fat i bolden efter hjørnespark i højre side ved Sisse fik Christina ved en hurtig reaktion scoret et fint mål. Laura skulle nå bussen, men havde ikke tid nok, så hun kom tilbage igen og måtte så ind i kampen igen. Da hun ikke fik held til at score måtte hun lave en flot frispilning med et indlæg til Sisse der scorede til kampens slutresultat 4-0. Endnu en flot kæmpet kamp og alle trods meget træthed holdt humøret oppe, flere var til ”tælling” men træneren holdt dem i stram ”skak”.


Mandag den 5. marts 2007 hjemmekamp mod Solrød FC for damesenior

 

En rimelig aften, det regnede da ikke, skulle vi spille en kamp i grusbaneturneringen mod Solrød FC. Kampen startede med stor dominans fra Solrød`s side og de fik da også scoret det første mål i kampen. Men senere i første halvleg fik Anna scoret til stillingen 1-1 som var resultatet ved pausen. Pausen blev brugt til at få drukket vand og få snakket om kampen, som på det tidspunkt stadig var domineret af Solrød. Men i anden halvleg fik Katrine scoret et rigtigt flot mål. Vores bagerst spiller fik desværre rødt kort og måtte forlade banen, så resten af kampen måtte vi spille med en spiller i undertal. Anna fik kæmpet sig til et godt mål ved at lægge stort pres på målmanden fra Solrød. Anna ville åbenbart score hattrick og fik kæmpet sig igennem til endnu et mål, midtbanen skal roses for de fine indlæg, der skal mases en del for at komme frem på den meget tunge bane. Vi var stadig en spiller i undertal men holdet sprudlede og Louise W. fik ved et flot lup scoret endnu et dejligt mål for holdet til kampens slutresultat 5-1. Alle spillere kæmpede en rigtig flot kamp og alle fortjener en stor ros, det er meget hårdt for alle at spille på denne våde og tunge bane. Holdet bestod denne aften af: Christina, Liselotte, Jeanne, Louise W., Malene, Mia, Anna, Lotte, Sisse, Marie, Katrine, Josephine, Laura J.. og Louise.


Dame senior spillede i Værløse med Damsø FC den 3. marts 2007

 

Det nye 11-mands dame seniorhold fra AIK 65 Strøby drog af sted mod Værløse for at spille den anden kamp i grusbaneturneringen. Kampen blev spillet på en yderst fin og tør grusbane og vi kom rimeligt godt i gang, men alligevel fik Damsø FC held til at score det første mål, det var et kludder mål hvor ”målmanden” ikke fik ordentlig fat på bolden og grundet dårlig opdækning i forsvaret fik de sneget bolden i mål. Ikke så lang tid efter fik vi et kludder mål i den anden ende hvor Katrine fik held til et loop og bolden sneg sig ind. Kampens resultat ved halvleg var så 1-1 og efter lidt snak med træneren i pausen og positiv opbakning fra den tilfredse træner gik de friske på banen igen. Efter ca. to minutters spil fik Anna kæmpet sig til et flot mål selvom hun lige var blevet lappet lidt sammen i pausen. Et par damer mere fik lappet vabler sammen og da vi kun havde en enkelt udskrifter var det hårdt for alle spillerne, men de fightede rigtig flot. Damsø FC fik scoret et flot hovedstøds mål (imens vi lappede) så stillingen atter uafgjort. Anna havde et par friløbere med deres ”målmand” og det lykkedes hende at score endnu et mål. Det blev ikke det sidste, da Damsø FC spillede med ”målmanden” langt fremme tog vores damer chancen til endnu en friløber til Anna som hermed scorede hattrick til kampens slutresultat 4-2. Der er en stor ros til hele holdet for en utroligt flot fight og der foregik rigtig meget flot fodboldspil på banens midte, Forsvaret fungerede også fint på nær et par enkelte gange, så hele holdet har fortjent en fighter. Holdet bestod af: Malene, Camilla, Josephine, Liselotte, Mia, Louise C., Maria, Sisse, Katrine, Anna, Carina og Lotte.


Damesenior tabte knebent med 1-2 til Frem BK.

 

Årets første træningskamp i grusbaneturneringen blev afviklet søndag den 11-2-2007 på vores bane mod Frem BK, som spiller i Københavnerserien. Det var med stor spænding, at vi så frem til den første 11 mands kamp for AIK 65 Strøby for damesenior. Det mange år siden at AIK 65 Strøby har været i stand til at stille et 11 mands hold.

 

Frem startede klart bedst og fik scoret allerede efter 6 min spil. Vi troede måske at vi ville tabe stort men langsomt men sikkert fik vi arbejdet os ind i kampen og efter et god gennemløb fra Sisse i venstre side lagde hun flot bolden ind over og Christina udlignede med et flot skud til 1-1. Frem pressede stadig på i medvinden og midt i halvlegen blev det 1-2 da markeringen i forsvaret svigtede. Resten af halvlegen fik vi mere styr på tingene og arbejdede solidt på alle pladser på banen. Der blev forsøgt at kombinere på det meste af banen trods de vanskelige vejrforhold.

 

Efter pausen fik vi medvinden og det gav en meget lige 2 halvleg og AIK 65 fik da også udlignet troede vis midt i halvlegen da Sine skød på mål og Frem’s målmand halvklarede og bolden sprang ud til Christina som resolut skød bolden i mål. Desværre blev målet annulleret for off-side?  Holdet fightede flot og mange spillere viste flotte takter med hensyn til kombinationsspil og fightervilje. Det lover godt for den kommende sæson.

 

På billedet ses de trætte spillere efter kampen. Holdet bestod af:

Martine, Liselotte, Marie, Lotte, Mia, Jose, Sisse, Louise, Katrine, Christina, Camilla, Sine og Louise W.


Indendørsstævne den 21/1-07 i Solrød Idrætscenter for damesenior

 

En meget tidlig og mørk søndag morgen mødte 12 friske spillere op til dette indendørsstævne for damesenior. Disse har ikke deltaget i mange indendørs stævner med ville prøve en ”hyggedag” med dette indendørsstævne. Da dette stævne var ”gamle” overgange havde vi ikke nok senior der kunne spille med denne dag, så vi fyldte op med pigejunior spillere. Vi lavede sociale blandede hold og der blev spillet i 2 haller så hvert hold passede sit spil.

Holdet i Hal A bestod af: Anna, Marie, Nadja, Helle, Malene og Martine og deres første kamp var mod MI Support hvor Strøby lige skulle spillet i gang, men de kæmpede fint men tabte alligevel 3-1. Den næste kamp de skulle spille var mod holdet Team Nautilus var ingen let opgave, men de fightede og kampens resultat blev 4-0 til Team Nautilus. Den tredje kamp dette hold skulle spille var mod Djævlene, som holdets navn således spillede de også på en positiv måde, så vores damer tabte 7-0. Den sidste kamp for dette hold var mod holdet AC Acelona og der havde vi et par gode chancer, men uden held og kampens slutresultat blev 3-0 til AC Acelona.

 

Holdet i Hal C bestod af: Liselotte, Carina, Josephine, Jeanne, Laura J. og Katrine de prøvede få det bedste ud af disse fire kampe og det lykkedes da også helt fint, alle spillerne fik vist varmen og fik hygget lidt med hinanden i nogle fine kampe. Den første kamp var mod Bratz og det første mål de fik, var ikke helt heldigt, men vi fik da scoret en flot hovedstøds mål i den anden ende og stillingen blev 1-1, så var den første svære kamp overstået og flere havde problemer, men vi var klar til næste kamp mod Tåstrup. Vi kunne godt se at det blev en svær kamp, men vi kom rimeligt igennem og tabte kun 3-1. Den tredje kamp var mod Sannes Pub og her fik vi rigtig gang i vores fine spil og vandt da også denne kamp med stillingen 3-0. Den fjerde og sidste kamp var mod Smørum, der kom vi ellers rimeligt fra start, men Smørum var heldige og udnyttede to klare fejl som blev til mål i deres ende, så slutresultatet blev 3-1 til Smørum. Alle spillerne fik scoringspræmier så havde de da lidt med hjem efter disse hårde kampe.


Damesenior til paintball i Borup

Velkommen til Damesenior på vores hjemmeside. Det første arrangement efter at Lars og Conni har overtaget roret med at træne Damesenior var en social tur til Borup. Denne lørdag 4-11-2006 var der 10 friske kvinder til deres møde med krig i et paintball center. Efter en lidt nervøs start på banerne blev alle mere og mere betaget af dette spil og gik op i det med liv og sjæl. Der er sikkert nogle blå mærker der skal plejes efterfølgende, men jeg er sikker på at det var det værd. Tak for en rigtig hyggelig dag. Det lover godt for fremtiden i denne afdeling. 

I 2007 skal Damesenior spille 11-mands under SBU og starter i serie 2. Endvidere skal der nok også være et 7-mands under SBU.

Endvidere deltager 11-mands holdet i en grusbaneturnering under Tåstrup FC i foråret 2007.

Velkommen til alle Damesenior spillere.

   




|Forside| |Nyheder og Info 2008/09| |Træner Info| |Damesenior 2008/09| |U18-Piger 2008/09| |U15-Piger 2008/09| |U13-Piger 2008/09 | |U11 Piger 2008/09| |U9/U7 Piger 2008/09| |Links SBU Turnering| |Album 2007-08| |Udvalgte Hold| |Skolefodbold| |Links| |Gæstebog| |Nyheder & Info 2006| |Nyheder & Info 2004| |ARKIV DJ-11 mands| |ARKIV DJ 7-mands| |ARKIV Piger 11-mands| |Miniputpiger| |Album|