ForsideNyheder og Info 2008/09Træner InfoDamesenior 2008/09U18-Piger 2008/09U15-Piger 2008/09U13-Piger 2008/09  U11 Piger 2008/09U9/U7 Piger 2008/09Links SBU TurneringAlbum 2007-08Udvalgte HoldSkolefodboldLinksGæstebogNyheder & Info 2006Nyheder & Info 2004ARKIV DJ-11 mandsARKIV DJ 7-mandsARKIV Piger 11-mandsMiniputpigerAlbume-mail me

Også sejr i sidste kamp..!!

Torsdag d. 9. oktober spillede vi den sidste turneringskamp ude mod Ejby.

Strøby dominerede igen kampen fra start til slut. Specielt var starten på 2. halvleg en sand fryd for øjet. Ejby blev totalt udspillet, og vi scorede vel 4 mål på 5 minutter i denne periode.

Det var også en kamp, hvor de normalt mere anonyme spillere pludselig blomstrede voldsomt op. Således var både Anna og Cecilie M. slet ikke til at kende. De kæmpede som aldrig før, og i anden halvleg lykkedes det endeligt for Anna at score efter utallige forsøg.

Kampen endte fortjent 11-4 til Strøby, og Ejby kan takke deres meget dygtige målmand for, at sejren ikke blev meget større. Hun havde vel omkring 20 redninger, der ellers havde givet mål til Strøby. 

Målscorerne var fordelt med 1 mål af Simone og Anna. Eefje scorede hele 4 gange, og Sofie scorede ikke mindre end 5 gange.

Dermed slutter vi på en meget fornem 2. plads i puljen, og har kun afgivet point til Vallensbæk. Vi rykker efter vinterferien op i række 2, for at få lidt mere modstand i kampene. Det lærer vi mest af, og vores niveau er endda i den bedste halvdel af række 2, vil jeg tro. Det er jo nærmest helt uforståelig, når vi tænker på, at vi var det absolutte bundskrab i række 3 før sommerferien.


01.10.2008
 

Sejr over Brøndby på hjemmebane..!!

Onsdag d. 1. oktober spillede vi turneringskamp hjemme mod Brøndby.

Strøby dominerede fra start til slut. Selv om vi byttede hele angrebet ud med udskiftningsspillerne midt i 1. halvleg, og efter pausen byttede om på forsvar og angreb, og de hurtigt blev 1 mere på banen end os pga. ”fairplay”-reglen, så var vi et niveau bedre.

Kampen endte derfor fortjent 7-0 til Strøby, og kun et hav af brændte chancer i begge halvlege forhindrede at sejren blev større. Heldigvis kan man sige..!! 

1. halvleg var på det jævne, men hele 2. halvleg var specielt præget af spil af meget høj klasse af særdeles Katrine, A.K. Julie, Laura og Cecilie, der alle spillede deres bedste halvleg i turneringen.

Målscorerne var fordelt med 1 mål af Simone og Cecilie. Laura scorede 2 gange, og Katrine scorede hele 3 gange.

Sidste i denne turnering er 9. oktober kl. 17.30 på Ejby Stadion mod Ejby, og igen er der hævn i luften for et nederlag sidste år.

Alle er velkomne og  husk der er altid kaffe og kage..!!

 



20.09.2008
 

5 i træk..!!

Lørdag d. 20. september spillede vi turneringskamp mod Lejre ved Lejrehallen.

Til at starte med var vi ved at komme for sent, fordi SBU havde skrevet, at kampen skulle spilles på Osted Stadion, men der var helt tomt. Heldigvis er der ikke så langt fra Osted til Lejre, så det gik alligevel.

Vi startede kampen godt med 2 hurtige mål, men gik så helt i stå, og pludselig stod det så 2-2 midt i 1. halvleg. Lige inden pausen stod det dog 3-2 til AIK.

Efter pausen, var ingen vist i tvivl om, hvem der til slut ville vinde kampen, og da dommerens slutfløjt lød, stod det da også 8-3 til AIK.

Sofie lavede 3 mål, Eefje og Laura lavede hver 2 mål, og Anna hævdede hårnakket, at hun rettede Julies skud af sidst i kampen, så hun bliver noteret for den sidste scoring.

Fighterpokalen gik til Karen, og Julie fik Piphans af Anna.

Vi ligger nu på en 2. plads i puljen efter Vallensbæk, som desværre også vinder alle deres kampe.

Næste kamp er 1. oktober kl. 17.45 på hjemmebane mod Brøndby, og det er årets sidste hjemmebanekamp, så kom os støt op..!!

Husk. Der er altid kaffe og kage.


10.09.2008
 

Halløj hvor det går..!!

Onsdag d. 10. september spillede vi turneringskamp mod Bjæverskov.

Vi dominerede kampen fra start til slut, og det hele endte 11-0 til Strøby.

Det var egentlig ikke spillernes bedste kamp, men Bjæverskov var blot på det stade,

vi selv var på lige før sommerferien.

Til sidst stod man egentlig og håbede på, at Bjæverskov ville få et mål,

for det var lidt synd for dem.

Katrine scorede hele 4 gange, og Sofie scorede 3 gange. Laura og Eefje lavede

hver 2 mål.

Antigona fik fighterpokalen og Anna fik Piphans af Sofie, fordi hun blev sparket ned, 

og fik et stort sår på knæet.

Vi ligger nu på en 1. plads i puljen, men Vallensbæk har dog et par kampe mindre.

Næste kamp er 20. september kl. 11.30 på Osted Stadion mod Lejre.

Vi mangler stadig 2 forældre til at køre..!!! Det ville jo være surt, at skulle miste 3 point

fordi vi ikke kan komme der op, når vi nu har chancen for måske at vinde puljen,

og rykke op i kreds 2.



04.09.2008
 

3 sejre i træk

Torsdag d. 4. september spillede vi på udebane mod Gadstrup.

Strøby dominerede kampen fra start til slut. Karen i målet havde ikke brug for at redde bolden én eneste gang.

Kampen endte 7-0 til Strøby, og aldrig har spillerne været bedre end i denne kamp.

Vi har i lang tid trænet på at få bredde i spillet, og det lykkedes fint på denne meget korte bane. Og de hurtige indkast virkede også.

Og det bedste af det hele var, at hele 5 forskellige spillere scorede de 7 mål.

Simone og Eefje scorede hver 2 mål, mens Sofie, Katrine og Antigona hver scorede 1 mål.

Eefje fik nok sæsonens mest fortjente fighterpokal. Hun spillede i forsvaret, men var her, der og alle vegne, og scorede altså også 2 mål.

Sofie fik Piphans.

Lørdag slutter vi denne meget travle uge af med Castus Cup i Haslev.

Onsdag i næste uge spiller vi hjemme mod Bjæverskov.

Husk der er altid frisk kaffe på kanden og kage efter kampen, så kom og støt op.



02.09.2008
 

Endnu en sejr

Tirsdag d. 2 september spillede vi på hjemmebane mod topholdet BK Vest Rødovre.

Strøby styrede spillet i hele 1. halvleg, og kom her foran 1 – 0 på mål af Sofie.

2. halvleg var lidt mere svingende, og efter en skidt periode kom Rødovre på 1 – 1,

men mod slutningen af kampen var det igen Strøby der styrede begivenhederne,

og Simone scorede det afgørende mål 5 min. før tid.

Sejren var fuldt fortjent, og burde faktisk have været meget større.

Efter kampen indtager vi nu 2. pladsen i puljen med 6 point for 3 kampe. FLOT. FLOT.

Vi havde desværre glemt både fighterpokal og Piphans.

Men Karen skal have fighteren, og Katrine har bestemt, at Emilie J skal have Piphans,

fordi hun måtte udgå med ondt i maven.

Torsdag spilles der i Gadstrup, endnu et af topholdene.

Kom og støt op.



27.08.2008
 

ENDELIG – ENDELIG - ENDELIG..!!

Onsdag d. 27 august spillede U-13 pigerne på udebane mod Svogerslev.

Strøby fik endelig den sejr, vi har ventet på siden forårssæsonen.

Vi dominerede det meste af kampen, og trods et mindre kollaps i midten af 2. halvleg,

så kom pigerne stærkt igen, og alle spillede det bedste de kunne.

Specielt Ann-Katrine trådte i karakter, hvilket også gav hende fighterpokalen.

Piphans gik denne runde til Katrine.

Dagens målscorer blev Sofie med 3 mål, Laura med 2 mål og Katrine og Antigona

scorede hver 1 mål.

Efter kampen var alle helt oppe at køre, og tøserne nød at skulle synge sejrssang

for første gang.

I næste uge er der to kampe – hjemme tirsdag og ude torsdag.

Kom og støt op.



Første kamp i denne sæson..!!

Onsdag d. 20 august spillede U-13 pigerne sæsonens første kamp på hjemmebane mod

Vallensbæk.  

Kampen endte desværre 4-1 til gæsterne, men Strøby havde stor ære af kampen.

Pigerne har flyttet sig meget, og de nyankomne Sofie fra Hårlev, og Eefje fra Holland,

har virkeligt været med til, at give holdet stabilitet.

Sofie scorede Strøbys enlige mål.

Hun fik også fighterpokalen, mens Karen fik maskotten Piphans.

Karen har indvilget i at blive vores faste målmand fremover.

Så alt i alt en OK start på den nye sæson.


18.06.2008
 

Sidste kamp i denne sæson..!!

Onsdag d. 18 Juni spillede U-12 pigerne sæsonens sidste kamp på hjemmebane mod Herfølge.  

Kampen endte desværre 12-1 til gæsterne, og dermed slutter Strøby sidst i puljen.

Men pyt med det, for holdet har udviklet sig meget i løbet af sæsonen,

og står meget bedre rustet til den nye sæson, der startet umiddelbart efter sommerferien.

Alle spillede i dag deres bedste kamp, og traditionen tro, var vi bedst i 2. halvleg.

Således vandt Strøby de sidste 20 minutter med 1-0.

Målet blev sat ind af Anna, efter et mønster-angreb, hvor Laura spiller Julie i dybden, som

så fandt  Anna inde foran mål.

Men alle spillede deres bedste kamp.

Fighterpokalen gik i dag til Laura for en suveræn indsats hele kampen igennem.

Maskotten ”Piphans” gik til Anna, for hendes flotte mål

Tak for en god sæson..!!



15.06.2008
 

Sommerland Sjælland Cup 2008

Søndag d. 15 juni deltog U-12 pigerne i årets Sommerland Sjælland Cup.

Der blev spillet 3 kampe mod hhv. Mørkøv, Lyngby og Hillerød.

Den første og sidste kamp tabte vi, men vi havde den store fornøjelse, at vinde den

midterste kamp med 2-0 mod Lyngby.

Pigerne har ganske enkelt ikke gennem hele sæsonen spillet bedre,

end de gjorde i denne kamp.

Alle kæmpede flot, og vi pressede modstanderen hele tiden.

Efter kampene gik turen fra stadion til selve Sommerland Sjælland,

hvor der blev overrakt præmier til alle.

Bagefter var det tid til forlystelserne.

Alle hygge sig, og det var en dejlig dag.



12.06.2008
 

Ingen chance mod et bedre hold..!!

Torsdag d. 12 juni spillede U-12 pigerne på udebane mod Køge.

Kampen endte desværre 15-1 til Køge.

Strøby var fra starten udspillet af et bedre hold, der vist skulle have været tilmeldt et højere

niveau.

Den eneste trøst kom kort før slutfløjtet, da Diana scorede på et flot mål, og dermed fik

reduceret til 15-1.

Alle havde en off-dag, og vi må bare klø på igen d. 18 juni, hvor vi spiller sidste kamp på

hjemmebane mod Herfølge.

Diana fik ”Figther-pokalen”, og maskotten ”Piphans” gik til Ida.

Kom og støt pigerne på onsdag d. 18 juni på hjemmebane..!!

Husk: Der er kage og kaffe..!!



04.06.2008
 

Umulig opgave mod kæmpe store piger..!!

Onsdag d. 4 Juni spillede U-12 pigerne på hjemmebane mod Taastrup.

Kampen endte desværre 5-2 til Taastrup, som nu indtager 2. pladsen i puljen.

Mange af Taastrups piger var ganske enkelt så store, at man skulle tro,

de havde sendt det forkerte hold af sted.

Men Strøby kæmpede flot trods overmagten, og spillede igen-igen bedst i 2. halvleg.

Vore mål blev begge sat ind af Simone, ét i hver halvleg.

Anna fik ”Figther-pokalen” for flotte præstationer i både forsvar, angreb og på midtbanen.

Maskotten ”Piphans” bliver fremover uddelt af den der sidst havde den,

og derfor var det Laura, der gav den til Julie, fordi hun i 2. halvleg blev sparket ned i

målfeltet.

Alle ydede igen en super indsats.

Næste kamp er Tors. d. 12 Juni kl. 18.00 på Køge Stadion.

Adressen er: Ved Stadion 6, 4600 Køge.

Kom og støt pigerne..!!



22.05.2008
 

Surt show..!!

Torsdag d. 22 Maj spillede U-12 pigerne mod Ejby på Ejby Stadion.

Kampen endte desværre 4-2 til Ejby, men der var mange chancer til begge hold.

Igen spillede Strøby bedst i 2. halvleg.

Vore mål blev sat ind af Ann Kathrine og Ida.

Ida fik ”Figther-pokalen” og Cecilie fik maskotten ”Piphans”.

Ejby var det hold i puljen, der lå bedst til Strøby, men desværre havde vi hele 5 afbud,

deriblandt alle vores normale angribere – surt show..!!

Så resultatet var faktisk rigtig flot efter omstændighederne,

og alle ydede igen en top indsats

Næste kamp er ons. d. 4 Juni kl. 18.00 på hjemmebane mod Taastrup.

Kom og støt pigerne..!!



14.05.2008
 

Endnu en flot kamp..!!

Onsdag d. 14 Maj spillede U-12 pigerne mod Gadstrup på hjemmebane.

Det gik rigtig igen godt for pigerne. De kæmpede alle rigtig flot.

Kampen endte desværre 3-2 til Gadstrup, men den kunne være gået begge veje,

da der var mange chancer til begge hold.

Specielt i anden halvleg viste Strøby godt spil i både forsvar og angreb.

Vore mål blev sat ind af Simone og Julie.

Katrine fik ”Figther-pokalen” og Laura fik maskotten ”Piphans”, begge for en super flot indsats i forsvaret.

Specielt skal Katrine, Emilie J og Cecilie og Karen nævnes for en fantastisk indsats i forsvaret, og Julie og Ida for en meget energisk indsats på midtbanen og i angrebet.

Men alle spillede endnu en flot kamp..!!

Næste kamp er ons. d. 22 Maj kl. 18.00 på Ejby Stadion mod Ejby.

Kom og støt pigerne..!!



03.05.2008
 

Lørdag spillede U-12 pigerne mod Greve. Det gik rigtig godt.

Greve er nr. 1 i puljen og har bl.a. slået Gadstrup 23-0.

Men Strøby gav dem kamp til stregen. Greve vandt godt nok 6-1,

men der gik over et kvarter, før de scorede første gang,

og Strøby kunne ligeså godt være kommet foran.

Ved halvlegen stod det 3-0, og der havde Strøby fået annulleret et flot mål af Antigona,

hvor dommeren dømte frispark til Strøby i stedet for at bruge fordelsreglen.

Efter mange flotte angreb, lykkedes det endelig for Strøby at få scoret

midt i anden halvleg på et godt mål af Simone.

Julie fik ”Figther-pokalen” og Anne Katrine fik maskotten ”Piphans”.

Specielt skal Anne Katrine, Katrine, Karen og Cecilie nævnes

for en fantastisk indsats i forsvaret,

og Laura på målet for alle de mange redninger.

Men alle spillede deres bedste kamp indtil nu..!!

Næste kamp er ons. d. 14 maj på Strøby Stadion mod Gadstrup.

Kom og støt pigerne..!!

Den bedste kamp indtil nu..!!



28.04.2008 28.04.2008

Referat træningskamp U12
 
Strøbys U12 piger spillede mandag d. 28/4-08 hjemme en flot træningskamp mod Haslev. Her blev gået til den fra start, med gode forsøg fra Strøbys side. Der gik ikke længe før de fik gang i målscoren og bragte sig foran. Men Haslev ville også på tavlen, og fik reduceret og udlignet. Herefter kunne kampen gå begge veje, og resultatet 6-5 til Haslev, viser nok også bedst hvor tæt det var. Ærgeligt for Strøbys piger at de ikke kunne hive en sejr hjem, men de kæmpede alle flot. Målene blev sat ind af 4xSimone, og Antigona stod også for en enkelt træffer. Dagens fighter blev Karen, som havde fuldstændig styr på det med opdækning, og kampen igennem gjorde det rigtig godt. Resten af holdet bestod af Cecilie, Karin, Ida, Katrine, Ida og sidst, Laura og Anna, som imod deres vilje hver tog en halvleg på mål - hvilket gik super godt.

02.03.2008

Pigerne årgang 1998 til vore eget stævne i AIK 65 Strøby

 

Det var ikke så mange kampe pigerne vandt i dette stævne, men de blev i vores verden hædret som de bedst udklæde, det så bare så godt ud da alle kom med malede ansigter og pandebånd på, en rigtig god ide af det unge træner team, som de skal have en stor ros for. Flot gået tøser!

 



Lilleputpiger til Sommerstævne 2007 i Endeslev Vråby 26-8-2007.

  1. Lilleputpigerne vandt deres række i foråret 2007 og fik overrakt flotte pokaler ved afslutningsfesten af deres træner Mia Quorp. Tillykke piger det var rigtigt flot. Håber i får en rigtig god sommerferie sammen med jeres familie. 

18.06.2007
 

Uddrag fra mailen:

 
Kære alle spillere fra AIK 65 Strøby.

Tak for en dejlig kamp i mandags den 18.6.2007 mellem jer og FC Hastrup. I
vandt med 6-3. Stort tillykke her fra os i FC Hastrup.

Vores spillere har lært en masse og denne debutkamp har tilføjet endnu en
positiv oplevelse til holdet.

Vi glæder os til at møde jer en anden gang.

God bedring til jeres målmand, der desværre blev skadet. Vi håber, at hun er
ved godt mod. Held og lykke med jeres kamp i aften.

Der vil blive sendt pressemeddelelse rundt lokalt vedr. kampen og
selvfølgelig vil vi nævne jer som et positivt indslag.

Venlige hilsner fra
Anette Hallev
Hallev.com - Mærk succesen - Coaching Kurser Foredrag



11.10.2006
 

Lilleputpiger 1994 til deres sidste kamp i efteråret 2006

 

Den 11. oktober drog 10 glade spillere og deres træner af sted til Borup for at spille deres sidste kamp i denne sæson. Vejret var rimeligt og kampen startede rimeligt jævnbyrdigt, men som kampen skred frem fik Borup mere fat i spillet og fik da også scoret et mål i første halvleg. Efter en lille pause og en snak med træneren gik pigerne ind til anden halvleg og Borup pressede godt på men Ida Marie havde et fint langskud som målmanden desværre redede, lidt senere havde Therese et godt forsøg som desværre ramte stolpen, den ville ikke ind i kassen. Men det ville den for Borup lidt senere så kampens slutresultat blev 0-2.

Dagens fighter blev ikke uventet Ida Marie som fightede hele kampen igennem, og hele kampen prøvede hun at få spillet bolden op af banen. Dagens knokler blev Signe der knoklede en rigtig god kamp.



04.10.2006
 

Lilleputpiger B – årgang 1994 på hjemmebane mod Ringsted

 

Onsdag den 4. oktober 2006 skulle lilleputpige C fra AIK 65 Strøby møde Ringsted Dame og der var denne aften en anden træner på holdet, da holdets sædvanlige træner p.t. er syg og vi ønsker ham samtidig rigtig god bedring. Pigerne mødte friske op, men fik ikke forsvaret til at få rigtig fat fra start og derved fik Ringsted scoret to mål. De gule fra Strøby kæmpede og Signe fik da også scoret et mål før pausen. I pausen var der lidt snak med træneren og koldt vand og så i gang igen med anden halvleg hvor samme Signe fik scoret kort ind i denne halvleg og derefter fik Ringsted scoret til stillingen 2-3, men den evigt kæmpende Therese fik da og kæmpet sig til et mål, så slutstillingen blev 3-3. Efter kampen var der lækker frugt til spillerne og kaffe til de voksne. Dagen fighter blev Signe for sin fight for at score, samtidig blev dagens knokler udnævnt og det blev velfortjent Julie F. som fik bamsen med hjem.



Teknisk træning for lilleputpiger 2006 i AIK 65 Strøby.

 

SBU var på besøg i AIK 65 Strøby for at træne teknisk træning. På billedet ses Thomas Rasmussen fra SBU med en af de 3 grupper som spillerne var delt ind i. Dette på en dejlig varm og solrig aften i AIK 65 Strøby. der var fuld gang i en masse dygtige spillere der fik trænet i 3 timer på fuld fart.

Der var 16-20 spillere i hver gruppe og trænerne fra de respektive klubber hjalp til som hjælpetrænere under hele forløbet. Mange trænere fik nye ideer og nyt input til den ugentlige træning i de respektive klubber. Det var en fornøjelse at se alle de glade spillere denne dejlige aften i AIK 65 Strøby. Oplevet af Conni Olsgaard.

05.10.2005
 

Lilleputpiger 93 vandt hjemme 3-1 over FK Sydsjælland.

 

Efterårets sidste kamp på hjemmebane mod FK Sydsjælland blev en meget lige affære. Holdet ville med en sejr slutte på en 3’de plads efter Herlufsholm med lige mange point på anden pladsen.

 

Første halvleg var meget lige i spil og chancer og der skulle gå 25 min før der blev scoret. Therese Stender blev spillet fri i højre side og et godt skud mod fjerneste målstolpe resulterede i mål til 1-0. denne stilling holdt halvlegen ud.

 

Efter pausen blev det 2-0 ved Sarah Bueno der erobrede volden i venstre side og drejede smukt rundt om et på FK Sysjælland spillere og score de fladt i målet. Derefter fik FK Sydsjælland deres enlige mål efter 15 min spil på et godt langskud. Men der var mere skud i Therese og efter 20 min blev det 3-1 idet Therese skød godt på tværs og bolden kilede sig ind ved fjerneste målstolpe. Flot mål. Alle spillerne kæmpede flot de sidste 10 min og klarede sejren hjem. Vores 3 lånespillere Simone, Clara og Louise spillede rigtigt flot endnu engang. Udover disse var Trine, Caroline, Silja, Nanna og Lærke også med på holdet.

 

Dagens spiller/fighter gik til Therese Stender for et enormt løbearbejde hele kampen igennem, og

for 2 flotte mål.

 

Therese uddelte dagens fidusbamse til Simone Pedersen, som spillede en rigtig flot kamp i forsvaret.

 



Lilleputpigetræning med tre piger fra AIK 65 Strøby

 

Endnu en solrig søndag den 2. oktober kørte tre friske lilleputpiger til fællestræning i Svend Gjønge med U14 træneren Michael. Lærke, Therese og Sarah var friske og så frem til denne fællestræning med piger i samme alder fra Svend Gjønge, Vordingborg og Stensved så der i alt var 14 piger til denne træningsdag fra kl. 13.00 til 15.00. Der var først en del tekniske øvelse som vores piger kendte i forvejen fra deres træner Lars og vores ven Eddie fra Malawi, så de var meget sikre i disse øvelser. Til sidst blev der spillet kamp og det var noget pigerne kunne bruge, de blev blandet og fik selv sat holdene op på banen, så de fik spillet en spændende kamp,  men trænerne fik drøftet forskellige erfaringer i de respektive klubber.

 

AIK 65 Strøby takker for et godt arrangement med disse fire gange fælles træning, det har været lærerigt for både spillere og trænere.


27.09.2005

AIK 65 Strøby på udebane mod St.Heddinge den 27/9-05

 

En kold og blæsende aften på banerne i St.Heddinge var de friske lilleputpiger 93 fra Strøby klar til kamp. 1. halvleg havde vores spillere modvind med Louise spillede godt ind til Therese som scorede til 1-0. Selv i den skarpe modvind havde dagens debutant Nanna et rigtigt godt forsøg dog uden at score. Efter en kort pause lidt gode råd fra træneren fik Therese scoret endnu et mål og derefter scorede Klara et flot mål til resultatet 3-0. Lidt kludderspil foran målet og vistnok Sarahs fod fik scoret til 4-0 men St.Heddinge fik da også held til at score et flot mål til kampens slutresultat 4-1 til AIK 65 Strøby. Alle spillerne fightede rigtigt flot og mange Tak for hjælpen til de tre fightere Simone, Klara og Louise. Mange forældre var mødt op på denne kolde aften og fik en kop kaffe. Velkommen til holdets nye spiller Nanna. Dagens spiller blev Trine som kæmpede rigtig godt i forsvaret og efter lidt omtanke valgte hun Louise til dagens Bamsepige fordi hun lagde mange gode bolde til de andre spillere.



23.09.2005

AIK`s lilleputpiger 93 på udebane mod Haslev den 23/9-05

 

Kampen startede med et meget jævnbyrdigt spil med ganske få chancer til begge hold. så 1. halvleg endte ganske fortjent 0-0. Efter en opsang i pausen gik alle spiller friske i gang igen og det lykkes Silja at spille en lang bold som Denice opsnappede og hun løb igennem Haslevs forsvar og scorede et rigtigt flot mål. Dette blev også kampens slutresultat 0-1 til AIK 65 Strøby. Alle spillerne skal roses for et flot fodboldspil og Tak for hjælpen til Denice og Mia. Dagens spiller blev den evigt kæmpende Sarah og hun valgte efter en del omtanke Denice til dagens Bamsepige fordi hun scorede det yderst flotte vindermål. Mange Tak for den flotte opbakning af en masse fremmødte forældre og søskende på sidelinien.



19.09.2005

Lilleputpiger-93 vandt hjemme 8-2 over St. Heddinge.

 

Første møde med St. Heddinge i efteråret på hjemmebane blev en flot spillet kamp med mange gode mål og meget godt spil. Dagens trup var Caroline, Trine, Anne, Sarah, Lærke, Silja, Therese og vores 3 dejlige lånespillere fra miniputpiger Simone, Clara og Louise.

 

Første halvleg startede med 2 hurtige mål af Sarah det ene var på et flot indlæg fra Lærke. Efter hjørne og et efter flot opspil fra Therese til Sarah og direkte ind til Lærke der scorede til 3-0.  St.Heddinge fik reduceret til 3-1. Louise, Clara og Simone blev skiftet ind efter 20 min spil og Louise øgede med 2 gode mål til 5-1 som var stillingen i pausen.

AIK 65 fortsatte det gode spil efter pausen og St.Heddinge startede med at reducere med et flot langskud, hvorefter Sarah scorede til 6-2 efter 10 min spil på et godt gennemløb i venstre side og Anne scorede til 7-2 efter 15 min spil efter en godt indlæg fra venstre. Med 5 min tilbage blev det 8-2 ved Therese efter klumpspil i St. Heddinges målfelt. Tak for lån af dine 3 dygtige spillere Mia.

Trine og Caroline skal roses for godt målmandsspil i hver sin halvleg.

 

Dagens spiller/fighter blev Anne for sit solide forsvarsarbejde og for et godt mål i kampen.

Samme Anne uddelte Fidusbamsen til Sarah for rigtig godt spil og 3 flotte mål.     

 



14.09.2005

Lilleputpiger 93 spillede 1-1 hjemme mod Herlufsholm.

 

Dagens kamp mod Herlufsholm var det andet møde i efteråret. Første kamp blev tabt med 6-0, så det var spændende om holdet kunne gøre det bedre denne gang. Holdet bestod af Caroline, Trine, Therese, Sara, Lærke, Silja samt 3 miniputpiger Louise, Simone og Clara.

AIK 65 kom lidt dårligt fra start og efter 5 min spil blev det 0-1 til Herlufsholm, da det kneb med at få sparket bolden væk efter klumpspil i AIK’s forsvar. Men efterhånden som kampen skred frem fik spillerne mere styr på deres direkte modstander og det lykkedes at klare denne stilling frem til pause.

Anden halvleg var meget lig første med meget spil på banens midte og med en flot fight af hver enkel spiller på holdet. Simone Pedersen skal roses for flot fight mod Herlufsholms bedste spiller som hun holdt i kort snor. Når det kneb var Silja en sikker sidste mand på holdet og formåede at rydde op, hvis der skete en fejl længere oppe på banen. Og så lykkedes det at udligne ved Lærke Hansen der efter en flot frispilning scorede fladt i målet. Det var nær lykkedes at vinde, da holdet fik frispark uden for Herlufsholms straffesparksfelt kort før tid, men desværre var skuddet ikke hårdt nok fra Silja.

Alle skal roses for en flot fight hele kampen. Det lover godt for fremtiden.

Dagens fighter gik til holdets anfører Silja Giessing.

Silja uddelte dagens fidusbamse til Caroline i målet for endnu en flot indsats.  



08.09.2005

Lilleputpiger 1993 mod Herfølge på hjemmebane

Torsdag den 8. september 2005 en dejlig sommeraften skulle lilleputpigerne spille på hjemmebane mod topholdet Herfølge og inden kampstart var vi klar over at det ville blive en svær kamp. Holdet bestod af Anne, Caroline, Lærke, Trine, Sarah, Silja, Therese, Denice og Sofie.

Det blev en kamp mod de gamle lilleputpiger fra AIK 65 som i sommerferien er skiftet til Herfølge BK.

Første halvleg var hele tiden opad bakke i modvind rullede det ene Herfølge angreb frem mod AIK’s mål og var det ikke fordi at Silja og Caroline i målet havde en rigtig god dag var det gået meget skidt i denne halvleg. Herfølge scorede 4 gode mål før det lykkedes AIK 65 at reducere kort før pausen på mål af Sofie efter godt opspil fra Therese.

Anden halvleg var mere lige og det lykkedes kun Herfølge at score 2 gange og igen i slutminutterne lykkedes det AIK 65 at reducere til 2-6 på mål af Therese efter godt oplæg fra højre af Lærke. Alle skal roses for en disciplineret indsats i anden halvleg.

Dagens fighter gik til Caroline for sit gode målmandsspil hele kampen igennem.

Caroline fik lov at uddele holdets fidusbamse og den gik til Therese.   



01.09.2005

Lilleputpiger B fra AIK 65 Strøby til kamp mod FK Sydsjælland

 

Torsdag den 1. september skulle holdet ud til kamp og desværre for holdet var der samme eftermiddag to afbud og der kunne på det sene tidspunkt ikke findes erstatnings spillere for disse to piger. Derfor kørte holdet af sted med kun 7 spillere, og der bydes hjertelig velkommen til en ny spiller Therese, som lige i dag er startet på holdet. Holdet bestod udover hende af Caroline, Lærke, Silja, Denise, Cathrine og Trine.

 

Første halvleg blev meget lige dog med overvægt af spil og chancer til FK Sydsjælland. Efter 10 min scorede FK til 0-1. Men AIK fightede flot videre og havde flere gode opløb og chancer til Therese og Denice. Og sammenspillet mellem disse spillere førte også til 1-1 på scoring af Denice Nielsen. Efter 25 min spil scorede FK igen til 1-2 som også var pausestillingen.

 

Anden halvleg var kun 2 min gammel før Lærke udlignede til 2-2. men igen kom FK foran efter 5 min spil efter hjørnespark. AIK 65 havde vinden i ryggen i denne halvleg og det blev mere og mere klart at AIK 65 havde de fleste kræfter trods kun 7 spillere. Therese udlignede til 3-3 efter flot gennemløb i højre side. Herefter scorede Lærke Hansen 2 flotte mål efter flot opspil fra midtbanen.  Så ville Silja også være med og fra bageste plads tog hun hele turen op i højre side og scorede fortjent til 6-3. Det var Caroline, som fik lov til at slutte målfesten med scoring til 7-3 kort før slutfløjt.

 

Hele holdet skal roses for en flot koncentreret indsats hele kampen igennem. Specielt når man tænker på at der ikke var udskiftere med.  Alle fightede til sidste fløjt. Det lover godt for fremtiden. Vi håber at der dukker et par nye spillere op i næste uge. Tusind tak for hjælpen fra Denice Nielsen  og Cathrine Hammer, som normalt spiller på 94’er holdet. Tak til Kim Severinsen for lån af spillerne.   


24.08.2005
 

Lilleputpigerne vandt på hjemmebane med hjælp fra miniputpiger

 

Den 24. august 2005 skulle lilleputpigerne årgang 1993 spille den anden kamp i turneringen mod Haslev, det var svært at stille hold på grund af nogle afbud denne aften, men med hjælp af Simone P., Louise og Klara fra miniputpigeholdet klarede vi skærene også denne gang.

 

Første halvleg blev en meget lige affære, hvor AIK’s spillere lige skulle lære at dække deres personlige modstander på banen. Nancy passede målet det første kvarter af kampen men måtte udgå efter et kvarter med ondt i knæet. Caroline overtog målmandsposten resten af kampen. Haslev havde medvind i første halvleg og skabte mange gode opløb mod AIK’s mål og kom da også foran med 0-1 efter 20 min spil. Kort efter udlignede Louise Ringsing til 1-1 på en flot frispilning fra Lærke Hansen. Igen kom Haslev foran med 1-2 da forsvaret svigtede i opdækningen af Haslevs farligste angriber. Blot 2 min før halvleg udlignede Louise til 2-2 på frispilning fra Sara Bouno.

 

I halvlegen blev der justeret lidt på holdet og der blev aftalt at den personlige opdækning skulle være lidt bedre og det blev den. Der var kun spillet 4 min af 2. halvleg før Louise scorede til 3-2 på endnu et godt opspil fra AIK’s side. efter 10 min spil var det Simone Skar der rykkede sig fri i angrebet og scorede fladt til 4-2. Louise Ringsing scorede sit 4’de mål efter 20 min spil på end nu et flot opspil fra AIK’s side. De enkelte angreb, som Haslev havde blev flot klaret i forsvaret som blev styret af holdets anfører Silja Giessing. Haslev bedste spiller blev det meste af kampen udklasseret af Simone Pedersen som fightede, så det var en fryd for øjet. Kampens sidste mål blev scoret af Sara Bouno efter flot frispilning fra Louise til slutresultatet 6-2 til AIK 65. Udover nævnte spillere deltog Trine Rundblad og Klara Schuhmeier. Tak for hjælpen fra de 3 miniputpigespillere.

 

Alle spillere skal roses for at lytte til trænerens råd og efterleve disse kampen igennem. Flot gået piger. Dagens spiller/fighter gik til Lærke Hansen, som kampen igennem leverede mange flotte afleveringer til sine medspillere og for hele tiden at fighte både i angreb og forsvar.   



Holdbilled Lilleputpiger 2004.

Holdbilled af Lilleputpiger 2004.

Kampreferater modtages gerne.





|Forside| |Nyheder og Info 2008/09| |Træner Info| |Damesenior 2008/09| |U18-Piger 2008/09| |U15-Piger 2008/09| |U13-Piger 2008/09 | |U11 Piger 2008/09| |U9/U7 Piger 2008/09| |Links SBU Turnering| |Album 2007-08| |Udvalgte Hold| |Skolefodbold| |Links| |Gæstebog| |Nyheder & Info 2006| |Nyheder & Info 2004| |ARKIV DJ-11 mands| |ARKIV DJ 7-mands| |ARKIV Piger 11-mands| |Miniputpiger| |Album|